Seks ting, vi lærte fra kommunernes børnetopmøde

KL’s topfolk havde en lang liste med forslag og problemstillinger, som ministeren skulle forholde sig til, da hun gæstede KL’s Børn & Unge Topmøde. Her er de seks mest interessante politiske pointer fra topmødet i Aalborg. 

Placeholder image
KL's formand for Børne- og Undervisningsudvalg, Thomas Gyldal Petersen (S), diskuterede bl.a. kvalitet i dagtilbud og skoler på kommunernes topmøde for børneområdet. Her var der enighed om at udbrede det roste skolesamarbejde 'Sammen om Skolen' i 98 kommunale miniature-udgaver.
Foto: Simon Klein-Knudsen
Lyt til artiklen

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil have pædagoger til at underrette mere og tidligere, end de gør nu. Det er fortsat uvist, om minimumsnormeringerne bliver en hegnspæl, når frihedsforsøgene udvides, og så er der enighed mellem KL og regeringen om, at der skal gøres mere ud af de praktiske fag i folkeskolen. 

Altinget tilbragte to dage i Aalborg til kommunernes topmøde for børne- og ungeområdet, og her er seks af de vigtigste ting, vi lærte.  

Minister vil ikke kommentere på minimumsnormeringer som hegnspæl  

Udvidelsen af de kommunale frihedsforsøg til de resterende af landets kommuner var blandt andet på dagsordenen til KL’s børnetopmøde. Her er den helt store diskussion på børneområdet lige nu, hvorvidt det skal være muligt at fravige kravet om minimumsnormeringerne. Støttepartierne vil have gjort minimumsnormeringerne til en ufravigelig hegnspæl, hvis de skal være med i en aftale. 

Men på topmødet ville børne- og undervisningsministeren ikke svare på, om hun er klar til at imødekomme det krav samt, hvorfor regeringen i udgangspunktet har lagt op til, at minimumsnormeringerne ikke skal være en hegnspæl.  

“Lige nu sidder vi og forhandler, og det gør vi ikke i pressen,” lød det gentagne gange fra ministeren på Altingets spørgsmål.

Det kan du læse mere om her.

Læs også

Mål om mere uddannet personale bør gå forud for kvalitetsmålinger  

Temaet for hele topmødet var, hvordan der kan skabes bedre kvalitet i skoler og dagtilbud. Blandt andet derfor var det også en del af diskussionen mellem regeringen og KL på topmødets hovedscene, hvordan man kan måle kvaliteten i landets dagtilbud.   

Her ville næstformand i KL’s børne- og undervisningsudvalg, Morten Thiessen (K), vide “hvilken lineal” kommunerne bør finde frem for at måle kvaliteten bedst muligt. Men børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) advarede kommunerne mod at tænke for meget på styringsredskaber og kvalitetsmålinger. 

Kommunerne bør i stedet bruge energien på at få hævet andelen af pædagoger og få oprettet uddannelsesstillinger til det personale, der allerede arbejder i institutionerne, men som ikke har en pædagoguddannelse på cv’et. Det er den sikreste vej til garanteret god kvalitet, lød budskabet fra ministeren.  

“Når man er færdig med at få 95 procent af alt personalet i dagtilbud uddannet, så kan vi diskutere andre kvalitetsstandarder. Det er bare for at sige, at man skal passe meget på med at måle på alt muligt, når man ved, hvad hovedmotorvejen er til bedre kvalitet på forhånd,” lød det fra ministeren.

Minister til pædagoger: I underretter for lidt

Spørgsmålet om kvalitet blev også rejst, da diskussionen mellem KL og børne- og undervisningsministeren handlede om børn fra mindre ressourcestærke hjem.   

Her havde ministeren taget en klar opfordring med til personalet i landets dagtilbud: I skal underrette mere og tidligere, end I gør nu, lød opfordringen fra scenen. 

“Hvis jeg skulle have noget stående på min ønskeseddel, så var det, at pædagoger underrettede lige så meget som lærere og pædagoger i skolen gør,” lød den klare opfordring fra børne- og undervisningen til forsamlingen af kommunalpolitikere og forvaltningschefer på børneområdet.

Opbakning til lokaludgaver af ‘Sammen om Skolen’

På topmødet foreslog KL en udvidelse af “Sammen Om Skolen”-samarbejdet, så det også bliver et kommunalt samarbejde og ikke blot et nationalt.   

‘Sammen om Skolen’ er et partnerskab mellem folkeskolens aktører og politikere på Christiansborg. 

Det vil KL nu kopiere på kommune-niveau, så det fremover kan findes i alle 98 kommuner, og det forslag fik opbakning fra ministeren:  

“Den samarbejdsform, vi har fundet her, burde duplikeres,” sagde hun på topmødet.

Hun mener ikke, det vil betyde, at kommunalpolitikere får mindre berøring med skolerne - tværtimod:  

“Jeg tror, de fleste kommuner vil opleve, at man beskæftiger sig meget mere med skolen i sådan en samarbejdsform, end man gjorde inden,” sagde hun og uddybede yderligere:  

“Og så er det jo utroligt tilfredsstillende at lande aftaler, hvor man kan se sig selv i 80 % af dem, men hvor det er nogle forskellige 80 % alt efter, hvem man er."

Enighed om flere praktiske fag i folkeskolen mellem regeringen og KL

Topmødet tegnede også en fælles ambition mellem kommunerne og regeringen om at lade praktiske fag fylde mere i folkeskolen. For ministeren er det et spørgsmål om synet på dannelse. Folkeskolen er nemlig blevet for teoretisk, mener hun.  

“Dannelsesidealet er i dag at få tolv i alle de boglige fag i folkeskolen, gå direkte videre til en studentereksamen og så på universitetet. Det er simpelthen for fattigt,” slog hun fast.   

I stedet bør praktiske fag få en større plads på skoleskemaet.  

“Vi skal kigge på fagrækken i folkeskolen og se på, hvad det er for et fundament, man skal stå på, når man som ungt menneske skal ud at være samfundsborger,” sagde ministeren.   

Også i KL er man klar til at starte helt forfra med skoleskemaet.  

“Vi skal vaske tavlen ren. Væk med de fælles mål, som er blevet for styrende,” sagde Herlev-borgmester og KL's formand for børne- og undervisningsudvalget, Thomas Gyldal Petersen.   

Ministeren vil lade flere skoletrætte børn bytte skolen ud med arbejde.  

Ved Folketingets åbning sidste år var det et af statsminister Mette Frederiksens (S) store slagnumre, at det skal være muligt for skoletrætte unge at bytte skoledage ud med regulære arbejdsdage. 

Tanken er en del af den socialdemokratiske regerings ambition om at gøre folkeskolen mere praktisk og skabe en større vekselvirkning mellem uddannelsessystemet og erhvervslivet, som Mette Frederiksen tidligere har beskrevet det.  

På scenen i Aalborg relancerede børne- og undervisningsministeren statsministerens tanker.

“Der er en gruppe i folkeskolen, vi får slået ihjel, fordi de simpelthen har siddet og kedet sig i 10 år og aldrig er blevet udfordret med udgangspunkt i det, de kan, og det de er. Derfor er der nogle ting, der skal rettes til i folkeskolen,” sagde Pernille Rosenkrantz-Theil.   

Hun pointerede, at der i dag er mulighed for mesterlærerordninger i folkeskolen, men at man skal være bedre til at udnytte det.

Samtidig udtrykte hun også interessere for at ændre lovgivningen, så den ikke spænder ben for, at flere får mulighed for at bytte noget af undervisningen i klasselokalet ud med regulære arbejdsdage i virksomheder.

Omtalte personer

Pernille Rosenkrantz-Theil

Børne- og undervisningsminister, MF (S)
ba.scient.pol. (Københavns Uni. 2003)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser