75-årig: Kære Velux Fonden, vi ældre er ikke et problem, der har brug for løsninger

Men er det nu sådan, og behøver det at være sådan? Eller skal vi holde op med at tale om ældre som en meningsfuld kategori i afdelingen for fondsstøttede problemløsninger (og samtidig holde op med, som Altinget har valgt, at sætte et billede af et plejehjem som illustration til deres indlæg)?

Vi ældre er ikke et problem 

Det sidste først: Jeg og mine medfrivillige i lokalt klimaarbejde i Roskilde – som i gennemsnit har rundet de 70 år – er ikke bare stadig ret så mestringsdygtige i forhold til eget liv.

Vi samskaber også med kommunens politikere, forvaltere og andre organisationer, vi går til ældremotion, passer børnebørn så det er en lyst – og fortsætter med at bruge de faglige og sociale kompetencer, vi har udviklet over mange år i arbejds- og familielivet.

Vi skal væk – helt væk – fra at generalisere aldersgrupper som problemgrupper

Nils Boesen

Mange har mindst lige så travlt, som vi havde det på arbejdsmarkedet. Mange priser sig lykkelige over hver dag at omgås andre spændende mennesker på andre stadier af livets vej.

Er vi ofte bedrevidende og alt for erfaringsramte? Givetvis. Forfalder en del af os til onkelhumor, powernaps midt på dagen og lidt for mange anekdoter om dengang? Også det.

Men i hvert fald føler undertegnede sig ikke som et problem, der skal løses. I gruppen af unge og midaldrende er der folk, der kæmper med udfordringer, hvor de har brug for støtte – herunder fra fonde. Og det samme gælder i ældregruppen.

Men vi skal væk – helt væk – fra at generalisere aldersgrupper som problemgrupper.

Gøres til objekter 

Først og fremmest fordi det er forkert. Bevares, der er i sidste ende flere ældre, der har plejebehov i livets sidste faser. Flere dør ligefrem, når de bliver ældre.

Men de priviligerede iblandt os – og der er heldigvis mange – klarer os bedre og bedre selv, længere og længere – og er ovenikøbet en ressource for samfund og familie, og ikke en belastning. Hvis vi bliver betragtet som en byrde – ja, så ender vi såmænd med at blive det.

Hvis vi bliver betragtet som en byrde – ja, så ender vi såmænd med at blive det.

Nils Boesen

Men for det andet risikerer generaliseringen at gøre os til objekter for andres velmenende forsøg på at gøre os handlekraftige, livsduelige og – fair nok – mindre omkostningstunge. Og det er der – som i andre aldersgrupper – også behov for, for nogen. Og det er dejligt, at fonde som Velux Fonden har sat ind og sætter ind her.

Men vi skal også se, fejre og styrke de fantastiske ressourcer, som mange ældre bidrager med – og det gør vi bedst ved ikke at gøre alder og antallet af ældre til et problem, eller at italesætte et ”ældrehjørne”, hvor vi skal putte os og aktiveres, adskilt fra andre aldersgrupper.

Jeg kan godt læse, at Ane Hendriksen og Trine Heidemann gør sig de bedste anstrengelser for at understrege ældregruppens mangfoldighed.

Giv anstrengelserne et nøk mere, så vi sammen på tværs af generationer kan udvikle tilgange, der får mange ældres aktive ressourcebidrag til samfundet til at blomstre og komme frem i lyset – samtidig med at der selvfølgelig også er mange ældre, der har brug for støtte, omsorg og fællesskaber.

Dejligt, at de har viljen og midlerne til at se på det brogede billede – men lad nu alderen træde tilbage, og mulighederne og udfordringerne fylde.

De handler om så meget andet og mere, end hvad alderen måtte lyve om.