A-kassers fejlinformation presser kommunekasser

ØKONOMISTYRING: A-kasserne er for dårlige til løbende at oplyse kommunerne om deres indsatser og udgifter til ledige på dagpenge. Det skaber store økonomiske udsving i kommunerne, skriver Rigsrevisionen i ny rapport.

Det er a-kasserne, der står for indsatsen over for ledige på dagpenge. Men de er ikke altid lige gode til at sende oplysninger om indsatser og udgifter videre til kommunerne, og det presser kommunernes likviditet.
Det er a-kasserne, der står for indsatsen over for ledige på dagpenge. Men de er ikke altid lige gode til at sende oplysninger om indsatser og udgifter videre til kommunerne, og det presser kommunernes likviditet.Foto: colourbox.com
Kim Rosenkilde

Kommunernes medfinansiering af udgifterne til dagpenge giver embedsmænd i landets kommunale økonomiforvaltninger grå hår på hovedet.

De løbende data, kommunerne modtager fra a-kasserne om ledige dagpengemodtagere, er ofte enten fejlbehæftede, mangelfulde eller flere måneder forsinkede. Nogle gange alle tre ting på en gang.

Problemer med a-kasssernes indberetning skaber store udsving mellem de reelle udgifter til dagpenge og så det grundlag, kommunernes månedsvise bidrag til medfinansieringen af disse udgifter beregnes ud fra.

Det fremgår af en ny rapport fra Rigsrevisionen, der har sat sig selv til at se nærmere på 'finansieringsmodellen for forsikrede lediges arbejdsløshedsdagpenge'. Rapportens konklusioner har fremkaldt utilfredshed hos Folketingets Statsrevisorer.

Fakta
Medfinansiering af dagpenge

Kommunernes medfinansiering skal beregnes på baggrund af indberetninger fra a-kasser og jobcentre, og finansieringsmodellen er baseret på, at data og informationer er elektroniske.

Det indgår yderligere, at kommunerne har ansvaret for it-understøttelse af sagsbehandlingen i beskæftigelsesindsatsen. 
Finansieringsmodellen består af to dele:

  • Medfinansieringsbidrag: Det bidrag, kommunerne betaler til staten til at medfinansiere dagpengene.
  • Beskæftigelsestilskud: Det tilskud, kommunerne får fra staten som kompensation for deres udgifter forbundet med at medfinansiere dagpengene.
Beskæftigelsestilskuddet kompenserer kommunernes udgifter samlet og er derfor ikke 1:1 i forhold til den enkelte kommunes udgifter. Nogle kommuner modtager derfor et større tilskud end deres udgifter til medfinansiering, mens andre kommuner ikke fuldt ud får dækket deres udgifter.

I perioden 2010-2013 blev der årligt udbetalt 20-22 mia. kr. i dagpenge til ledige. Størrelsen på kommunernes bidrag til medfinansieringen af dagpenge afhænger af, om den ledige er registreret hos kommunen som værende aktiv eller passiv i perioden.

I den lediges aktive perioder, eksempelvis under virksomhedspraktik, medfinansierer kommunen 50 procent af dagpengene, mens kommunen i passive perioder medfinansierer 70 procent af dagpengene.

I 2013 medfinansierede kommunerne ca. 60 procent eller 12 mia. kr. af de ca. 20 mia. kr., som blev udbetalt i dagpenge til ledige.

Kilde: Rigsrevisionen

Og det er der god grund til, mener Ivan Holse, økonomikonsulent i Lolland Kommune, der indgik som en af otte kommuner i rapportens undersøgelse.

”Vi har ingen mulighed for at kontrollere, om de data, vi hver måned får fra a-kasserne, er rigtige eller ej. Så vi aner reelt ikke, hvad vi medfinansierer. Vi må bare stole på, at de tal er korrekte, og det viser sig mange gange, at det er de ikke,” siger Ivan Holse.

Så stram som kommunernes økonomi er, er man meget afhængig af at kunne lave en tæt og retvisende opfølgning. Og det kan man ikke på det her område.

Ulrik Petersen
Chefkonsulent i KL

Hvis a-kassernes revision eller statens revision efterfølgende finder fejl, bliver kommunen efterreguleret. Og det kan ske helt op til fire eller fem måneder efter, fejlen har fundet sted, fortæller han.

Milliard-udsving
Kommunerne skal hver måned betale et beløb til staten svarende til godt 60 procent af månedens udgifter til dagpenge. Er de reelle udgifter højere, end en kommune har beregnet på baggrund af data fra a-kasserne, kommer kommunen til at skylde penge til staten.

Er udgifterne derimod lavere, end kommunen har regnet sig frem til, hæver staten automatisk et for højt beløb fra kommunens bankbog, som først vil kunne tilbageføres, når fejlen senere opdages af enten a-kassens eller statens revisor. Og det er ikke småpenge, der er tale om.

I 2013 blev der cirka udbetalt 20 milliarder kroner til forsikrede ledige. I otte ud af årets tolv måneder var forskellen mellem kommunernes beregningsgrundlag og de faktiske udgifter på over 15 procent. I gennemsnit svarer det til udsving på over 250 millioner kroner i de pågældende måneder.

Alene i juli blev der udbetalt dagpenge for godt og vel 1,3 milliarder, mens beregningsgrundlaget for kommunernes medfinansiering lød på næsten 2,5 milliarder. Altså en afvigelse på tæt ved 100 procent.

En opgave for dagpengekommissionen
Ulrik Petersen, chefkonsulent i KL, kalder det stærkt generende, at man på et område af så betydelig størrelse ikke kan lave den samme tætte løbende opfølgning, som det ellers er kutyme på beskæftigelsesområdet.

”Man kan ikke vide, om de tal, man får fra a-kasserne for den enkelte måned, er retvisende, eller om der kommer efterreguleringer en, to eller tre måneder efter, som tegner et helt andet billede. Så stram som kommunernes økonomi er, er man meget afhængig af at kunne lave en tæt og retvisende opfølgning. Og det kan man ikke på det her område,” siger Ulrik Petersen.

Han tvivler på, at det aktuelle af dagpengereglerne gør det muligt at finde en model, hvor kommunikationen mellem a-kasser og kommuner fungerer optimalt.

Derfor satser KL på, at regeringens dagpengekommission også vil tage fat på denne del af systemet og være med til at skabe fundamentet for et nyt regelgrundlag, som tager højde for udfordringerne med at kommunikere på tværs af kommuner og a-kasser.

Skarpe tidsfrister
Hovedårsagen til de store forskelle mellem kommunernes beregningsgrundlag og de faktiske udgifter er ifølge Rigsrevisionen problemer hos a-kasserne med at levere det rette datagrundlag om de ledige dagpengemodtagere til kommunerne.

Enten fordi a-kasserne ikke er i stand til at levere den nødvendige data rettidigt, eller på grund af problemer hos de it-leverandører, der er ansvarlige for kommunikationen mellem a-kasserne og kommunerne. Aktuelt er KMD og Medialogic de eneste leverandører på området.

Hos A-Kassernes Samvirke erkender direktør Verner Sand Kirk, at der har været en del problemer med at få dataudvekslingen til at fungere.

”Det er noget, vi har været i dialog med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om. Som rapporten påpeger, skyldes det i nogle tilfælde, at nogle a-kasser har indberettet for sent. Det skal selvfølgelig rettes op, uanset at der kan være mange gode grunde til, at det sker,” siger Verner Sand Kirk.

Han peger på, at der blandt andet er meget skarpe deadlines for de data, a-kasserne skal levere til kommunerne i forhold til, hvornår dagpengeudbetalingen har fundet sted.

Det betyder, at det hver eneste måned er nødvendigt efterfølgende at kontrollere den data, der er oversendt, og det skaber behov for løbende økonomisk efterregulering.

Bøvlet beskæftigelsestilskud
Rigsrevisionen understreger i sin undersøgelse, at man ikke har sat sig for at undersøge, om den samlede finansieringsmodel er hensigtsmæssig og giver kommunerne de rette incitamenter i beskæftigelsesindsatsen.

Man har dog set på, hvilke udfordringer det såkaldte beskæftigelsestilskud giver for kommunernes økonomistyring.

Statsrevisorenes samlede konklusionen er, at ”beskæftigelsestilskuddets udbetalingsforløb og udsvingene i medfinansieringen giver likviditets-, budget- og økonomistyringsmæssige udfordringer i kommunerne.”

I forhold til beskæftigelsestilskuddet er det særligt den løbende efterregulering, der volder problemer og presser kommunekasserne.

Dummebøder til kommunerne
Verner Sand Kirk er imidlertid ikke tilbageholdende med at konkludere om fornuften i den måde, den samlede finansiering af dagpengene er stykket sammen. Han mener, at Rigsrevisionen slet og ret begår en fejl, når de vælger at fastholde betegnelsen 'medfinansiering' om kommunernes betaling til staten.

Der er nemlig tale om et lukket system, hvor staten med den ene hånd og ud fra et sæt kriterier dækker kommunernes udgifter med beskæftigelsestilskuddet. Efterfølgende kradser staten de samme penge ind fra kommunerne ud fra nogle andre kriterier.

Hensigten er at give kommunerne et stærkt økonomiske incitament til at få de ledige i arbejde.

”Reelt er der jo tale om en slags dummebøder til kommunerne. For det er jo en helt ny videnskabelig disciplin at påstå, at det er den kommunale indsats, der bestemmer den samlede beskæftigelse i Danmark, eller at det er en jobcenterchefs ansvar, at en stor virksomhed lukker,” siger Verner Sand Kirk.

Dokumentation

Statsrevisorenes bemærkninger til medfinansieringen af dagpenge

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at der i otte ud af 12 måneder i 2013 var en uoverensstemmelse på over 15 procent mellem grundlaget for beregningen af medfinansieringsbidraget og udgifterne til dagpenge. Den primære årsag er, at a-kasserne ikke i alle tilfælde overholder lovkravet om månedlig indberetning af retvisende data.

"Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Beskæftigelsesministeriet i sin opfølgning og kontrol med a-kassernes indberetninger om de ledige ikke har haft tilstrækkeligt fokus på fejl, mangler og forsinkelser i a-kassernes data."

Beskæftigelsestilskuddet udbetales forskudsvist på baggrund af kommunens udgifter to år før tilskudssåret, en midtvejsregulering i tilskudsåret og en efterregulering på baggrund af landsdelsmekanismen i året efter tilskudsåret.

"Statsrevisorerne konstaterer, at beskæftigelsestilskuddets udbetalingsforløb og udsvingene i medfinansieringsbidraget giver likviditets-, budget- og økonomistyringsmæssige udfordringer i kommunerne."

Kilde: Statsrevisorenes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om finansieringsmodellen for forsikrede lediges arbejdsløshedsdagpenge.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Verner Sand Kirk

Direktør, Danske A-Kasser
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1983)

0:000:00