Til efteråret sætter Hanne Haack Larsen sig i direktørstolen i Aage V. Jensen Naturfond. Det oplyser fonden i en pressemeddelelse.
Hanne Haack Larsen kommer fra en stilling som viceadministrerende direktør på Experimentarium, hvor hun har været ansat siden 2010.
Hun afløser direktør Anders Skov, som efter 12 år i spidsen for naturfonden meddelte, at han ønsker at prøve kræfter med et andet job.
Hanne Haack Larsen mener, at det er et et privilegie at være med til at arbejde for at alle får mulighed for at opleve en rig natur.
"Naturfonden er i dag meget respekteret for deres årelange arbejde med at beskytte naturen, men er samtidig også anerkendt for at gøre det på en måde, så danskerne bliver inviteret indenfor. Den indsats ser jeg frem til at fortsætte og videreudvikle sammen med bestyrelsen og Naturfondens dygtige medarbejdere”, siger hun ifølge pressemeddelelsen.
Hanne Haack Larsen er uddannet cand.scient. i biologi samt har en executive MBA. Hun tiltræder direktørstillingen 1. september 2020.
Omtalte personer
Indsigt
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også





















































