'Mini-budgetaftale' for København tegner til at blive den mest skrabede i årevis

Efterdønninger fra coronakrisen sætter økonomiske blyklodser på de politiske ambitioner for den såkaldte overførselssag, som partierne på rådhuset forhandler om netop nu. 

Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) forhandler sin første 'mini-budgetaftale' på plads - en aftale, som ser ud til at have den mindste pose penge i mange år.
Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) forhandler sin første 'mini-budgetaftale' på plads - en aftale, som ser ud til at have den mindste pose penge i mange år.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Søren Dahl

Når politikerne på Københavns Rådhus senere i denne uge forventes at nå til enighed om den såkaldte overførselssag, er det næppe en aftale, der vil få champagnepropperne til at springe.

Overførselsforhandlingerne kaldes i folkemunde for mini-budgetforhandlinger og fordeler de midler, som kommunens forvaltninger af forskellige årsager ikke har fået brugt, og som derfor kan gøre gavn andre steder i kommunen.

I år forhandler partierne om et beløb på godt 200 millioner kroner i det, som kilder overfor Altinget betegner som "de strammeste overførselsforhandlinger i mange år". 

Beløbet skal dog renses for de såkaldte 'need-to'-udgifter - altså poster, som kommunen er tvunget til at finde penge til for at opretholde serviceniveauet på et givent område. 

Eksempler fra virkeligheden i årets forhandlinger er blandt andet en hårdt tiltrængt renovering af en løbebane på et atletikstadion, kommunens stigende udgifter til alkoholbehandling og lærermangel i de københavnske folkeskoler. 

Efter denne øvelse er beløbet til de forskellige partiers ønsker endnu lavere - i omegnen af 100 millioner kroner, vurderer kilder. 

Et beløb, der står i skærende kontrast til sidste års aftale, der fordelte ubrugte budgetmidler for over 700 millioner kroner til daginstitutioner, bosteder og en ekstra kickstart ovenpå coronakrisens anden store nedlukning. 

Heraf blev godt 80 millioner kroner reserveret til en økonomisk gavekurv, der skulle sikre flere lejrskoler, hjælp til erhvervslivet og tiltag for at lokke turister til København efter de mange måneder med corona-mismod og mundbind. 

Store opsparinger skaber problemer
Årsagen til dette års smalhals i overførselsforhandlingerne er dog ikke, at Københavns Kommune skød krudtet af sidste år og derfor nu fattes penge.

En del af forklaringen skal findes i den omstændighed, at kommunens institutioner i form af skoler, børnehaver og lignende har sparet mere end normalt op under coronakrisen, fordi de på grund af nedlukning ikke kunne lave de aktiviteter, som de normalvis var i stand til. 

Samtidig var der, forståeligt nok, usikkerhed om, hvor lang tid coronakrisen ville vare. De opsparede midler vil institutionerne gerne bruge i år på nye investeringer.

Det betyder i sidste ende, at der bliver færre penge at forhandle om for partierne, fordi de opsparede midler lægger beslag på en del af den samlede pulje, der forhandles om i overførselssagen.

Partierne kan i realiteten godt kræve, at de opsparede midler bliver kanaliseret over i nye politiske initiativer.

Men det vil betyde, at politikerne så skal forklare skoleledere, børnehavechefer, og andre kommunale ledere, at de ikke kan investere coronaopsparingen alligevel.

Det virker der ikke til at være appetit på blandt rådhus-politikerne.

Derudover er der også det forhold, at man andre steder i kommunen rent faktisk har brugt de penge, der var afsat i budgetterne.

Derfor skal der på disse områder ikke overføres ligeså mange midler til overførselssagen, som tilfældet har været andre år.  

Ingen paradeforslag 
At årets overførselsaftale tegner til at blive mindre økonomisk prangende end normalt anes også i de ønsker og forslag, som partierne hver især er gået til forhandlingerne med. 

Overførselsforhandlingerne bliver traditionelt brugt til at følge op på de områder, som partierne ikke kunne finde finansiering til i budgetaftalen, og normalvis tillader størrelsen af puljen i forhandlingerne en vis grad af politiske armbevægelser. 

I år har der dog været relativt stille fra de fleste partier.

Fælles for alle på rådhuset er, at man har måtte lave afvejningen af, om de politiske kræfter skal kastes efter flere "billige" initiativer, eller om der skal satses på få, men omkostningstunge forslag. 

Fra Socialdemokratiets side vil man søge at finde finansiering til at starte arbejdet med det klimabudget, som overborgmester Sophie Hæstorp Andersen har været bannerfører på. 

Klimabudgettet blev vedtaget på forrige møde i Borgerrepræsentationen og skal i sin færdige form beregne klimabelastningen af den politik, som rådhusets politikere vedtager. 

Enhedslisten er gået til forhandlingerne med et pilotprojekt, der skal give huslejetilskud og intensiv bostøtte til 50 af byens hjemløse.

Radikale vil afsætte knap en halv million til et nyt erhvervspartnerskab i Ørestaden, og vil blandt andet også forsøge at finde midler til at fortsætte projektet Ombold, der arrangerer fodbold for hjemløse. 

Partiet vil også sikre penge til en foranalyse af det såkaldte Åbn Åen-projekt, der skal skabe et nyt naturområde omkring Bispeengbuen i København, og undersøge muligheder for at udvide åbningstider for havnebadet. 

Helt ude for forhandlingerne står Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Konservative, fordi ingen af partierne var med i sidste års budgetaftale.

Generelt virker der på rådhuset til at være en vis frustration, og for så vidt resignation over, at coronakrisens økonomiske bølgeskvulp har gjort årets overførselssag til en underlig parantes, som skal afvikles hurtigst muligt. 

Forhandlingerne om overførselssagen strækker sig formelt frem til fredag. Ifølge Altingets kilder er det dog sandsynligt, at partierne når til enighed om en aftale allerede tirsdag aften eller onsdag. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sophie Hæstorp Andersen

Overborgmester (S), Københavns Kommune
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2006)

0:000:00