Forskere: Folk i nød har krav på beskyttelse

Af Morten Ejrnæs og Merete Monrad
Lektor og adjunkt ved Aalborg Universitet

"Hvad betyder det for Danmark om 10, 20 eller 30 år, hvis landet modtager store grupper flygtninge fra Mellemøsten?"

Sådan indleder Erik Holstein sin artikel på Altinget.dk den 11. september med titlen ”Dyster statistik for mellemøstlige flygtninge”.

En skævvridning af debatten
I den aktuelle debat om Danmarks rolle i fordelingen af flygtninge repræsenterer Holsteins indlæg et fokus på, hvad flygtningene betyder for Danmark, og ikke hvilke forpligtelser Danmark har for at hjælpe mennesker i nød.

Når mennesker flygter, har de krav på vores beskyttelse, og så nytter det ikke noget, at den danske offentlighed først skal spekulere over de eventuelle langsigtede konsekvenser eller nytte af en øget tilstrømning af flygtninge.

Morten Ejrnæs og Merete Monrad
Lektor og adjunkt ved Aalborg Universitet

I den nuværende situation er det en skævvridning af debatten.

Når mennesker flygter, har de krav på vores beskyttelse, og så nytter det ikke noget, at den danske offentlighed først skal spekulere over de eventuelle langsigtede konsekvenser eller nytte af en øget tilstrømning af flygtninge.

Holsteins indlæg repræsenterer en dybt problematisk tendens til at fokusere på flygtningenes bidrag til det danske samfund eller mangel på samme, alt efter hvilket politisk standpunkt man indtager.

Men når vi diskuterer, hvordan Danmark bør agere i forhold til mennesker på flugt fra krig, er det ikke en relevant betragtning.

Rammesætningen er problematisk
Hvis vi ser bort fra, at artiklen afsporer debatten om Danmarks rolle i at hjælpe flygtninge, så rummer den dog også en række andre problemer.

Det første problem er selve rammesætningen af artiklen.

I starten af artiklen skriver Holstein således:

"Det er et af de vigtige, mere langsigtede spørgsmål i disse uger, hvor EU diskuterer den akutte fordeling af de 160.000 flygtninge, der lige nu er kommet til Europa. I en strøm, der bare ser ud til at fortsætte."

Når Holstein skriver om flygtninge som en strøm, der bare ser ud til at fortsætte, fremstår den nuværende krise uløselig.

Denne måde at rammesætte problemstillingen på skriver helt og holdent Danmark som en aktør ud af en potentiel lindring eller løsning af problemet.

Det synes at ligge implicit, at det ikke hjælper noget, at Danmark giver nogle tusinde flygtninge asyl, hvis strømmen bare fortsætter.

Lad os derfor til en start understrege, at Danmark i samarbejde med andre lande har ressourcerne til at hjælpe både de flygtninge, der kommer til Danmark, og ikke mindst de flygtninge, der er i nærområderne.

Det er en overkommelig opgave, og Danmark burde som et velstående land gå i spidsen.

Flygtninge anses som homogen gruppe
Det andet problem i artiklen er en tendens til at betragte flygtninge fra Mellemøsten som en homogen gruppe på trods af de store forskelle, der er mellem flygtninge fra forskellige områder.

Det handler ikke bare om nationalitet, det handler om uddannelse, alder, sprog, traumer fra krig og flugt, netværk i Danmark og så videre.

Vi kan ikke begynde en saglig diskussion, hvis vi forsøger at generalisere ud fra en diffus størrelse som "mellemøstlige flygtninge".

Pointen er, at de er flygtninge og har behov for beskyttelse og tryghed.

Misvisende argumentation
Det tredje problem i artiklen er tæt relateret til dette og vedrører den dokumentation, der fremlægges for påstanden om, at "totalbilledet er dystert".

I artiklen inddrages statistikker omkring beskæftigelsesfrekvenser og kriminalitet ikke bare for personer med oprindelse i Syrien, men også for personer med oprindelse i Libanon og Irak.

I artiklen bruges en form for dobbeltargumentation.

På den ene side fremhæves forhold i statistikker som "Syrerne har lige nu den laveste beskæftigelsesfrekvens af alle etniske grupper i Danmark" eller "Mandlige indvandrere og efterkommere fra Libanon har den højeste kriminalitetsrate af alle etniske grupper i Danmark".

Denne dokumentation skal tilsyneladende tydeliggøre, at modtagelsen af flygtninge vil medføre store økonomiske og sociale problemer for danskere og Danmark.

Efterfølgende modificeres påstandene ved at fremhæve særlige omstændigheder ved disse tal i forhold til at diskutere fremtidsudsigter for syriske flygtninge.

I forhold til beskæftigelsen for personer med oprindelse i Syrien fremhæves det således, at "Syrerne er for de flestes vedkommende først er kommet til landet de seneste år", og i forhold til kriminalitetsraten for indvandrere og efterkommere fra Libanon fremhæves det, at "Flygtninge og indvandrere fra Libanon er dog en meget speciel gruppe, da mange er statsløse palæstinensere med en opvækst i flygtningelejre".

På trods af at statistikkerne altså ikke umiddelbart viser noget, der behøver at blive aktuelt for syrerne, fastholdes de som den bærende dokumentation i artiklen.

Tilbage står læseren med en tilsyneladende statistisk understøttet påstand om, at vi kan forvente meget høj kriminalitet og meget lav beskæftigelsesfrekvens fra syriske flygtninge uden nogen egentlig dokumentation af netop dette.

Holsteins artikel indledes med spørgsmålet om, hvad vi kan forvente på langt sigt som følge af flygtningestrømmen fra Syrien, og i artiklen ligger der derved en implicit påstand om, at tallene siger noget om dette.

Men de dele af statistikken, som er udvalgt til at illustrere dette, er misvisende.

Her undrer vi os
For det første kan man spørge sig selv, hvorfor netop kriminalitetsraten for personer med oprindelse i Libanon er udvalgt, når den er den absolut højeste af alle grupper. Derudover at artiklens forfatter endog er opmærksom på de helt særlige omstændigheder, som gør sig gældende i forhold til denne kriminalitetsrate.

For det andet må man undre sig over, at beskæftigelsesfrekvenserne for efterkommere af ikke-vestlige indvandrere ikke nævnes i en diskussion af langsigtede konsekvenser, når disse beskæftigelsestal ifølge den rapport fra Danmarks statistik, som artiklen bygger på, faktisk er langt bedre end for indvandrerne selv.

Hvis vi skal være interesserede i de langsigtede virkninger, er dette spørgsmål vel netop også centralt.

Og er vi ude i en diskussion af flygtninges mulighed for integration i det danske samfund, så synes det nok så relevant at gøre opmærksom på, at ikke-vestlige indvandrere ifølge Danmarks statistik i højere grad end andre grupper er blevet ramt af den økonomiske krise.

Det kunne sætte fokus på de strukturelle forhold på arbejdsmarkedet, der har betydning for denne gruppe.

Artiklen afsporer debatten
I den nuværende flygtningekrise er artiklens fokus på den nytte (eller mangel på samme), som Danmark kan få af flygtningene, dybt problematisk og med til at afspore debatten.

Sådan som Holsteins artikel er iscenesat og dokumentationen udvalgt, fremstår den tilsyneladende neutrale dokumentation, der fremlægges i artiklen, som et partsindlæg, der ved selektiv brug af statistik kortsigtet fremhæver en -  efter vores mening - dybt problematisk "Kan det betale sig for Danmark-betragtning”, der er skadelig for flygtningene, for flygtningesituationen i verden og for danskeres omdømme og identitet.

Debatten bør først og fremmest handle om, hvordan vi kan hjælpe de flygtninge, der kommer hertil, og hvordan vi kan skabe så gode forhold i flygtningenes nærområder, således at så mange som muligt af dem, som helst vil blive der, eller som ikke har mulighed for at søge længere væk, kan få reelle muligheder for at bygge en ny tilværelse op.

Vi mener, at samfundsvidenskaben har en vigtig rolle at spille i den aktuelle debat.

Samfundsvidenskaben må træde i karakter med hensyn til at påpege, at såvel spørgsmålet om respekten for menneskerettigheder og humanitært arbejde som spørgsmålet om muligheden for, at Danmark kan bidrage positivt til en socialt bæredygtig verden, er langt alvorligere problemer, end at modtagelse af flygtningene bliver en udgift.

Der findes allerede samfundsvidenskabelig forskning, der kan belyse disse spørgsmål, som skal bruges.

Og endelig er det selvfølgelig en opgave for os som samfundsforskere, at vi i langt større grad fokuserer på disse spørgsmål i fremtidig forskning.