Anmeldelse af 

Adam Holm: Ny bog er en sjældent god indføring i det tyske højres fremmarch

ANMELDELSE: Den nye nationalistiske højrefløj i Tyskland går hverken i strækmarch eller rasler med sabler. De tyr til argumenter, statistik og demokratiske metoder for at udbrede modviljen imod islam og indvandring. Og de vinder frem. Hvordan og hvorfor kan man læse i journalist Jesper Vinds nye bog.

Weekendavisens korrespondent Jesper Vind har skrevet en brandaktuel og anbefalelsesværdig bog om det nye tyske højre, skriver Adam Holm.
Weekendavisens korrespondent Jesper Vind har skrevet en brandaktuel og anbefalelsesværdig bog om det nye tyske højre, skriver Adam Holm.Foto: /ritzau/Markus Schreiber

Adam HolmAf Adam Holm
Ph.d. i historie og journalist

Mens det øvrige Europa våndede sig under presset fra de hundredtusindvis af flygtninge og migranter, som i sommeren 2015 bevægede sig op igennem kontinentet i deres søgen efter sikkerhed og velstand, udtalte Tysklands ’Bundesmutti’, kansler Angela Merkel: ”Wir schaffen das”.

Det var et opmuntrende budskab til tyskerne om, at deres stat er stærk nok til at klare den massive opgave, og samtidig en løftet pegefinger over for de lande, der valgte pigtråd, glammende hunde og drakoniske særlove for at holde de nødstedte mennesker ude.

Man sidder som læser tilbage med langt flere nuancer, end de daglige nyhedshistorier giver plads til.

Adam Holm
Ph.d. i historie og journalist

Et par år efter de nu herostratisk berømte ord står tyskerne over for et valg til Forbundsdagen i slutningen af september. Det er et valg, der i høj grad vil være fokuseret på ét emne, nemlig hvor godt Tyskland har formået at klare integrationen. Med andre ord: Schaffen wir das oder schaffen wir das nicht?

Sjældent godt indblik
Hermed er vi fremme ved temaet for Jesper Vinds brandaktuelle bog om det nye tyske højre. Vind, der til daglig dækker den tysksprogede verden for Weekendavisen og har tilbragt en del af sin studietid som historiker på Universität Freiburg, har givet sig i kast med at beskrive, hvordan den tyske højrefløjsscene ser ud i lyset af de senere års virulente integrationsdebat.

Selv om der er aktive nynazistiske grupperinger i Tyskland, som står bag stribevis af morderiske overfald og ildspåsættelser mod asylcentre, har Jesper Vind klogeligt valgt at fokusere på de mere moderate kræfter, der uden brug af køller og fakler har formået at gøre ’udlændingekritik’ til en legitim dagsorden. Det er ikke nogen ringe præstation i et land, der siden 1945 har været martret af sin racistiske fortid.

Vi kommer godt rundt i krogene og får gennem Vinds samtaler med politikere, intellektuelle, journalister og ’manden på gaden’ belyst, hvad der ligger til grund for det nye højres fremgang.

Især partiet Alternative für Deutschland, AfD, og den islamkritiske borgerbevægelse, Pegida, står stærkt i beskrivelsen. Vinds blanding af analyse og reportage giver en sjældent god indføring i det højrenationale verdensbillede, og man sidder som læser tilbage med langt flere nuancer, end de daglige nyhedshistorier giver plads til.

I egen selvforståelse er de ikke racister, men først og fremmest bekymrede borgere med et patriotisk sindelag, som har fået nok af at blive manipuleret af det, de betragter som en virkelighedsfjern politisk elite og en løgnagtig presse. Konspirationsteorier er der rigelig af, men også fornuftige betragtninger om at føle sig overset og marginaliseret.

Strejfer kun historiske paralleller 
Vind er registrerende og lyttende snarere end konfronterende, og der er derfor et par ombæringer, hvor de i øvrigt velargumenterede højrefløjsstemmer gerne måtte have været gået nærmere på klingen.

Vinds bog udkommer i Gyldendals ’Til tiden’-serie og har som sådan et aktuelt sigte. Det er naturligvis på de præmisser, at bogen skal vurderes, men man kan alligevel tage sig i at savne, at den historiekyndige Vind mere systematisk havde forsøgt at sammenholde de idémæssige paralleller mellem 1920’ernes ’konservative revolution’ i Weimarrepublikken og nutidens nationalkonservative strømning. Det bliver strejfet i bogen, men kunne godt tåle at blive mere udfoldet.

Det mest oplysende kapitel i den henseende er Vinds samtale med den indflydelsesrige publicist Götz Kubitscheck, der bor på et landsted i det østlige Tyskland. ”Den mørke ridder”, som Vind kalder ham, kredser flere steder om betændte historiepolitiske spørgsmål med slet skjult revisionistiske ambitioner. Vil man have et indtryk af, hvordan der ser ud i dagens nationalkonservative maskinrum, dér hvor ideerne bliver til, er det kapitlet at læse.

Et forvarsel om fremtiden?
Det emmer af fortid, men kan meget vel vise sig at være et forvarsel om en fremtid, hvor Merkels liberale verdensbillede gradvist fortrænges af en langt mere hjemstavnsorienteret tradition. Intet i historien er uforanderligt, hvilket ikke mindst det moderne Tysklands historie er et eksempel på.

Vind afstår fra selvstændige vurderinger af, hvor langt det nye tyske højre kan drive det. Han lader et sted Morten Messerschmidt (DF), som fra Europa-Parlamentet kender til AfD, udtrykke ærgrelse over, at de tyske kolleger ikke har vist sig i stand at sondre mellem islam som religion og islamisme som politisk ideologi. Det er, mener Messerschmidt, en betydelig strategisk fejltagelse, som fortsat vil forlene hans tyske åndsfæller med radikalisme-prædikatet.

Der er således stadig lærepenge at betale for den antiuniversalistiske højrefløj i Tyskland, men som Vind påpeger, er der samtidig tilstrækkeligt med negative historier i kølvandet på den massive flygtningetilstrømning – f.eks. terror i Berlin og masseoptøjer i Köln – til, at et parti som AfD ikke blot kan affærdiges som en døgnflue.

I sit afsluttende kapitel peger Vind på, hvordan integrationskritiske forfattere og debattører, som i en ikke så fjern fortid var uglesete, nu vinder indpas i de etablerede medier og kan se deres bøger ryge til tops på bestsellerlisterne. I Danmark blev DF efter en stund stuerene. I Tyskland bliver man salonfähig.

Et dystert landskab
Der sker noget i Tyskland. Vi andre behøver ikke at frygte for en demokratisk nedsmeltning i stil med 1933, men som Vind gør klart i sin anbefalelsesværdige bog, er vores mægtige nabo i gang med sit mest seriøse hamskifte siden genforeningen af de to tyske stater i 1990. Tyskerne kæmper med at finde – eller genfinde – deres nationale og kulturelle identitet og i den proces har det nye højre erobret stadig mere taletid.

Ingen tror dog, at ’Aftenlandet’ – Vesten – går mod lysere tider. Tværtimod. Kulturpessimismen driver ned af bogens sider og efterlader et forstemmende indtryk af svære tider forude, her formuleret af journalisten og forfatteren Henryk Broder: ”Vi oplever ikke Europas undergang, men vi oplever nu de sidste dage af et Europa, som vi kender og som vi kan lide. Jeg har opgivet ideen om, at det bliver bedre. Det bliver værre. Det er en bus, der kører uden bremser ned af et bjerg. Og foran sidder chaufføren og råber: ’Wir schaffen das, wir schaffen das!’”.

Vi får se, hvilken dom de tyske vælgere fælder over ’die Kanslerin’ i slutningen af næste måned. Indtil da kan man bruge Vinds bog som rejsefører i et dystert landskab.

Jesper Vind: Det nye tyske højre - Politik, rødder, idéer. 167 sider, 99.95 kr. Gyldendal

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Adam Holm

Journalist og studievært, Danmarks Radio, forfatter
ph.d. i historie (Københavns Uni. 2003)

0:000:00