Køb abonnement
Annonce
Debat

Ærø-borgmester: Ærø er ikke en åben ladeport, Bertel Haarder

16. januar 2018 kl. 11.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er ikke korrekt, at der på Ærø er ”en god del proformaægteskaber, der giver adgang til EU for ikke EU-borgere”.

Ole Wej Petersen (S)
Borgmester i Ærø Kommune

Af Ole Wej Petersen (S)
Borgmester i Ærø Kommune

Bertel Haarder skrev her på Altinget 8. januar i klummen ”Fort Europa må yde Marshall-hjælp til Afrika” om sit syn på uvelkomne flygtninge i Europa, og at hullerne i ”hegnet” skal lukkes. Til at forklare sine synspunkter brugte Bertel Haarder blandt andet fortællingen om bryllupperne på Ærø.

Det er ofte fornuftigt at bruge noget konkret til at forklare noget abstrakt. Men når det konkrete bliver uklart, kan læseren sidde tilbage med misinformation. Det tror jeg ikke, Bertel Haarder ønsker, derfor vil jeg komme med et par kommentarer.

Det er ikke korrekt, at der på Ærø er ”en god del proformaægteskaber, der giver adgang til EU for ikke EU-borgere”.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til debat@altinget.dk

Der er imidlertid korrekt:

  • At en strategisk udvikling af vielsesområdet med fokus på faglige og personlige kompetencer og kvalitet i opgavevaretagelsen har ført til, at Ærø tiltrækker et stort antal brudepar og deres gæster til øen.
  • At der i 2017 blev viet 4600 brudepar på Ærø.
  • At omfanget af proformaægteskaber er yderst begrænset.
  • At en vielse i Danmark ikke automatisk fører til opholdstilladelse i et andet EU-land.
  • At den eksisterende lovgivning i øjeblikket ikke giver kommunerne mulighed for at afvise at gennemføre en vielse ved evt. mistanke om proforma.
  • At kommunen har et godt og konstruktivt samarbejde med politiet i forhold til kontrol af udenlandske brudepars pas og opholdsbeviser.
  • At det vil have meget vidtgående konsekvenser, hvis Folketinget på baggrund af få proformaægteskaber og på et spinkelt grundlag beslutter at afskaffe muligheden for, at udlændinge fra hele verden kan indgå ægteskab i Danmark.

Ærø er ikke en ”åben ladeport”, og vi vil gerne være med til at lukke eventuelle huller i ”hegnet”. Vi har derfor rettet henvendelse til børne- og socialministeren med konkrete forslag til forbedringer af lovgivningen og administrationsgrundlaget på ægteskabsområdet.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026