Debat

Akademikerne: Fiks arbejdspladsen i stedet for at fikse medarbejderen

DEBAT: Vi skal væk fra at tale om "psykisk arbejdsmiljø" og i stedet begynde at tale om "socialt og organisatorisk arbejdsmiljø". Det er nemlig de kollektive vilkår, der skaber stress, ikke individet, skriver Lars Qvistgaard.

Foto: Lars Helsinghof /Altinget
Lise-Lotte Skjoldan
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lars Qvistgaard
Formand for Akademikerne

Det er nødvendigt med et paradigmeskift, hvis der reelt skal ske forbedringer på arbejdsmiljøområdet. Skal forslagene fra regeringens ekspertudvalg om arbejdsmiljø bane vejen for et bedre arbejdsmiljø, skal der udvises større vilje til nytænkning og bevilges de nødvendige midler til udviklingsarbejdet og til arbejdsmiljøområdet som helhed.

Vi skal nytænke indsatsen for et bedre arbejdsmiljø, og her danner forslagene fra regeringens ekspertudvalg et godt udgangspunkt.

Fra psykisk til organisatorisk
Akademikerne mener, at en vigtig faktor for nytænkning er, at vi kommer væk fra at tale om ”det psykiske arbejdsmiljø” og går over til at anvende begrebet ”det sociale og organisatoriske arbejdsmiljø”. Begrebet ”psykisk arbejdsmiljø” indikerer, at arbejdsmiljøproblemerne skyldes den enkelte, og bidrager derfor til en individualisering af arbejdsmiljøproblemerne og de løsninger, der iværksættes.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

52 procent af alle akademikere arbejder på arbejdspladser, hvor stress ses som den enkelte ansattes eget problem, og hvor de løsninger, der iværksættes, typisk også har et individuelt fokus.

Lars Qvsitgaard
Formand for Akademikerne

Begrebet ”det sociale og organisatoriske arbejdsmiljø” løfter derimod arbejdsmiljøproblemerne over i en kollektiv kontekst og synliggør, at problemerne opstår i, og skal løses organisatorisk i den sociale ramme på arbejdspladserne. Det er afgørende, at vi bevæger os væk fra den individualistiske tilgang, hvis vi skal lykkes med at skabe bedre resultater på området.

Topledelsen skal prioritere arbejdsmiljøet
Når der skal arbejdes videre med forslagene fra regeringens ekspertudvalg, er det vigtigt at arbejdsmiljøet ses i en samfundsmæssig kontekst. De overordnede rammer og vilkår skal være på plads, hvis det skal være muligt for ledere og medarbejdere på de enkelte arbejdspladser at skabe et godt arbejdsmiljø.

Det er nødvendigt med et paradigmeskift, hvis der reelt skal ske forbedringer på arbejdsmiljøområdet.

Lars Qvistgaard
Formand for Akademikerne

Men hvis det, der bliver prioriteret, udelukkende er effektiviseringer, produktivitet og besparelser har arbejdsmiljøarbejdet trange kår. Skal der skabes bedre muligheder for et bæredygtigt arbejdsliv, hvor medarbejdere kan holde til et langt arbejdsliv, er det herudover centralt, at alle arbejdsgivere tager større ansvar for arbejdsmiljøet.

Vi ved fra alle undersøgelser – inklusiv vores egne – at topledelsens prioritering af arbejdsmiljøet har afgørende betydning for arbejdsmiljøet på arbejdspladserne. Hvis kvaliteten af indsatsen på de enkelte arbejdspladser skal løftes, har arbejdsgiverne en afgørende rolle.

Kollektiv forebyggelse i front
Hvis arbejdsmiljøet skal forbedres er det også på tide, at vi sætter kollektiv forebyggelse i front. Alt for mange steder hører vi om medlemmer, der oplever, at der først gribes ind, når det er gået galt. Vi ved fra vores arbejdsmiljøundersøgelse blandt 28.000 akademikere, at 52 procent af alle akademikere arbejder på arbejdspladser, hvor stress ses som den enkelte ansattes eget problem, og hvor de løsninger, der iværksættes, typisk også har et individuelt fokus.

Opskriften synes at være ”fiks medarbejderen” frem for ”fiks arbejdspladsen”. I stedet skal der systematisk arbejdes med, hvordan der kan skabes og fastholdes gode arbejdsbetingelser, som sikrer den nødvendige sammenhæng på arbejdspladsen mellem ressourcer og krav, og der skal et øget fokus på sikring af gode relationer og bæredygtig arbejdsorganisering. Vi skal investere langt mere i kollektiv forebyggelse.

Lederuddannelse skal udbredes til hele arbejdsmarkedet
Regeringens ekspertpanel har fokus på de lokale arbejdspladser og de konkrete problemer, der opleves derude. Dette er den helt rigtige tilgang. Vi mener, at der skal investeres i at give arbejdsgivere, ledere, tillidsvalgte og alle medarbejdere langt bedre kompetencer til at skabe og fastholde et godt arbejdsmiljø, end de har i dag.

Opgaven kan ikke overlades til arbejdsmiljøorganisation og samarbejdsudvalg alene – de skal være katalysatorer, men deres indsats skal ske i et samspil med hele arbejdspladsen. Samtidig skal vi holde os for øje, at disse kompetencer i forhold til arbejdsmiljø skal holdes ved lige og løbende udvikles, hvis indsatsen på arbejdspladserne for alvor skal løftes.

Et af ekspertudvalgets vigtigste forslag er at sikre lederuddannelser i arbejdsmiljø. Som ekspertpanelet påpeger er det første vigtige skridt taget ved, at vi ved OK18 har aftalt en lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø på statens område. Men vi skal være mere ambitiøse. Vi mener, at vi skal i gang med at få tilsvarende lederuddannelser på hele arbejdsmarkedet med det samme. Lad os sammen begynde et kursskifte på arbejdsmiljøområdet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Qvistgaard

Direktør, Præsteforeningen, fhv. formand, Akademikerne
cand.jur. (Københavns Uni. 1995), MPG (2015)

0:000:00