Aktivister klar til at stævne Pape for ulovlig overvågning

LOGNING: Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) er på vej i retten i sag om ulovlig masseovervågning af danskerne. Det drejer sig om opbevaring af data fra telenettet, som EU-Domstolen to gange har erklæret ulovlig. 

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) skal snart en tur i retten.
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) skal snart en tur i retten.Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Klaus Ulrik Mortensen

Er det rimeligt, at staten har adgang til detaljerede oplysninger om danskernes færden ud fra hensynet om at kunne forebygge terror og opklare alvorlige forbrydelser?

Et spørgsmål, som har været flittigt debatteret siden tvillingetårnenes sammenstyrtning 11. september 2001. Og som danske og internationale lovgivere ikke har været i stand til at formulere et entydigt svar på.

Nu fører kritikken af de såkaldte logningsregler imidlertid til, at justitsminister Søren Pape Poulsen (K) hives i retten for ulovlig masseovervågning af danskerne.

"Tilstanden er utålelig"
Lidt over middag fredag 1. juni indleverer Foreningen mod Ulovlig Logning stævningen mod justitsministeren. Baggrunden er kort fortalt, at EU-Domstolen to gange har erklæret overvågningen ulovlig. Og at regeringen trods dommene fortsætter med at kræve, at teleselskaberne skal opbevare bemeldte logningsfiler om danskerne.

Fakta
Derfor er dansk praksis ulovlig
Men hvad er telelogning egentlig for en størrelse?


Logningsbekendtgørelsen indebærer en forpligtelse for alle teleudbydere til at logge sine kunders tele- og metadata. Al kommunikation mellem kundens mobiltelefon og udbyderens net registreres og tidsstemples med oplysninger om kundens identitet. Det betyder, at det er muligt at fastlægge: Hvem der har kommunikeret. På hvilket tidspunkt kommunikationen er foregået. Hvor personer har befundet sig på tidspunktet for kommunikationen.

Tæppet forsvandt under den danske telelogning, da EU-Domstolen i slutningen af 2016 kaldte udifferentieret masseovervågning i strid med EU-charteret for grundlæggende rettigheder. Dommen fik en række juridiske eksperter til at kalde den danske telelogning ulovlig og opfordre til, at loven skulle ophæves med det samme. Men godt halvandet år efter dommen fortsætter logningen af danskernes teleforbrug uændret.


Stævningen er bygget op omkring tre påstande:
  • Påstand 1: Sagsøgte skal anerkende, at Logningsbekendtgørelsen er ugyldig og dermed ikke kan håndhæves.
  • Påstand 2: Sagsøgte skal anerkende, at udbyderes logningsforpligtelse øjeblikkeligt ophører.
  • Påstand 3: Sagsøgte skal anerkende, at der ikke må opretholdes eller indføres en generel og udifferentieret logning af samtlige trafikdata og lokaliseringsdata i strid med EMRK og Chartret.  

”Tilstanden er utålelig. Det er absurd, at det er os - borgerne - der må slæbe staten i retten for at sikre, at loven bliver overholdt. Men sådan må det altså være i dagens Danmark,” siger aktivist Peter Kofod.

Tidligere på året stiftede han sammen med jurist Rasmus Malver Foreningen Mod Ulovlig Logning, som er oprettet med henblik på det konkrete sagsanlæg. 

Morten Bødskov, Mette Frederiksen, Søren Pind og Søren Pape. Jeg har hørt dem alle sammen sige det. Men loven er der endnu.

Peter Kofod
Bestyrelsesmedlem, Foreningen mod Ulovlig Logning

Ramt en nerve
I bestræbelserne på at finansiere sagsanlægget har foreningen modtaget økonomisk støtte fra tusinder af danskere. I alt 360.000 kroner har man skrabet sammen, hvilket nogenlunde svarer til, hvad det koster at føre retssagen ved første instans.

Men hertil hører også større donationer fra eksempelvis Bitbureauet og Amnesty International Danmark. Og baseret på de mange donationer, som er kommet ind via foreningens hjemmeside, vurderer formand Rasmus Malver, at søgsmålet er i tråd med befolkningen.

”Vi har tydeligvis ramt en nerve i samfundet. Politikerne taler gerne om Facebooks overvågning, men når det drejer sig om deres egen overvågning, glemmer de alle grundlovstalerne om menneskeret og det demokratiske samfund,” siger han.

Håber på lovændring i 2018
I Justitsministeriet forklarer pressekontoret, at Søren Pape Poulsen på nuværende tidspunkt endnu ikke har modtaget en stævning. Men at man gentagne gange er blevet adviseret om, at der skulle være en sådan på vej.

I april forklarede han dog på et samråd i Retsudvalget, at den danske logningslov formentlig ændres i løbet af 2018. Men at ministeriet aktuelt afventer et sæt retningslinjer fra EU-Kommissionen, som man vil støtte sig til. Samtidig understregede han også, at det er hævet over enhver tvivl, at der skal laves en ny lovgivning, som overholder alle gældende konventioner.

Det har aktivist Peter Kofod dog svært ved at tro på.

“Det har politikerne sagt siden 2010, da det blev klart, at logningsreglerne var for brede. Morten Bødskov, Mette Frederiksen, Søren Pind og Søren Pape. Jeg har hørt dem alle sammen sige det. Men loven er der endnu,” siger han.

Læs hele artiklen på Altinget: digital

Dokumentation

EU-Domstolen har i to sager om logning af teleoplysninger erklæret lovgrundlaget for ugyldigt. Det skete første gang i Digital Rights Ireland-sagen fra 2014, hvor EU-Domstolen erklærede logningsdirektivet (Direktiv 2006/24) for ugyldigt. Domstolens begrundelse var, at logningsdirektivet medførte et meget vidtrækkende og alvorligt indgreb i Charterets artikel 7 og artikel 8 om beskyttelse af privatlivet og personoplysninger. Domstolen vurderede, at indgrebet overskred grænserne for, hvad der kan anses for proportionalt og strengt nødvendigt i et demokratisk samfund.

Domstolen fastslog, at logning af kommunikation, der indeholder lokaliseringsdata og trafikdata, som helhed kan give meget præcise oplysninger om en persons privatliv, fordi dataene afdækker oplysninger om:

  • Hverdagsvaner
  • Fast eller midlertidig bopæl
  • Daglige eller andre rutiner
  • Udførte aktiviteter
  • Sociale relationer
  • De sociale miljøer, personen har kontakt med

Kumuleringen af disse data fører til en så stor indsigt i privatsfæren, at det måtte betragtes som et særligt alvorligt indgreb. Uanset at formålet med telelogning er efterforskning af kriminalitet og dermed et lovligt hensyn, som samfundet har en interesse i at opfylde, lagde Domstolen særligt vægt på, at der ikke var et rimeligt forhold mellem efterforskningshensynet og logning af en hel befolkning. Den lagde i denne proportionalitetsvurdering særligt vægt på:

At logningsdirektivet indeholdt en generel og udifferentieret lagringspligt, som ikke var begrænset til et bestemt tidsrum, et bestemt geografisk område eller en given personkreds, som kunne være indblandet i grov kriminalitet
At logningsdirektivet ikke udtrykkeligt angav, at adgangen til dataene skulle være strengt begrænset til forebyggelse og afsløring af præcist afgrænsede strafbare handlinger eller strafferetlig forfølgning
At de nationale myndigheders (herunder efterretningstjenesternes) adgang til de lagrede data og deres efterfølgende anvendelse af dataene ikke krævede opfyldelse af retssikkerhedsgarantier som for eksempel retskendelse.

I den nyere logningsdom Tele2-sagen fra 2016 understregede EU-Domstolen på ny, at Charterets grundlæggende rettigheder i artikel 7 og 8 er til hinder for national lovgivning, der ikke kræver nogen sammenhæng mellem de data, som foreskrives lagret, og truslen mod den offentlige sikkerhed. Domstolen gentog, at lagring, der ikke er rettet mod data vedrørende et specifikt tidsrum, område eller en personkreds, overskrider, hvad der må antages for proportionalt og strengt nødvendigt i et demokratisk samfund.

Kilde: Eksponeret, Gads Forlag 2018


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Pape Poulsen

Partiformand (K) & MF, fhv. justitsminister og borgmester, Viborg
kontorassistent-lære ved Grundfos, lærerstudier (Ribe Statsseminarium 1993-94), speditør (Grundfos 1992)

0:000:00