
Efter et halvt år som ekstern konsulent hos Nykredit skal Thorsten Meyer Larsen nu lede forsikringsselskabet Alm. Brand Groups investeringer.
Det oplyser forsikringskoncernen i en pressemeddelelse.
"Jeg glæder mig meget til at fortsætte det gode arbejde, som allerede er godt i gang, og samtidig også være med til at videreudvikle investeringsområdet i Alm. Brand Group over de kommende år," fortæller Larsen.
Den nye investeringsdirektør har ti års erfaring fra Danmarks Nationalbank, i hvilken han bestred flere poster såsom chef for valutareserven, chef for pengepolitiske operationer og statsgæld samt chef for investor relationer og risiko.
Herudover er Larsen tidligere fuldmægtig fra Finansministeriet og var fra 2022-2023 chef for bæredygtighed (ESG) hos Bankinvest.
Siden sin sammenlægning med Codan er Alm. Brand Group den næststørste aktør på skadesforsikringsmarkedet i Danmark med investeringsaktiver tilsvarende omkring 23 milliarder kroner. Denne styrkelse er blandt andet grund til Larsens ansættelse.
"Med ansættelsen af Thorsten giver vi nu investeringsområdet et ekstra løft og sikrer, at vi udnytter og maksimerer potentialet til glæde for både koncernen og vores aktionærer,” fortæller Andreas Ruben Madsen, økonomichef i Alm. Brand.
Thorsten Meyer Larsen tiltræder stillingen hos Alm. Brand Group mandag 14. august. Han er uddannet cand.oecon fra Aarhus Universitet.
Indsigt
- Man kan grine af Mælkemanden og Borgernes Parti. Men et andet parti kan have langt mere ubehagelige forbindelser
- I årevis har institut målt partilederes popularitet. Nu sætter formand bundrekord
- Fravalgt V-profil så ikke nedsablingen i København komme: "Jeg tog det overhovedet ikke seriøst"
- Uenighederne stod i kø, da Troels Lund Poulsen sluttede sig til de blå partiledere
- Bankfusion giver fagbevægelsen trecifret millionudbytte og polstrer formuerne: "En gylden mulighed"














































