Alternativet i overlevelseskamp: "Nogle gange skal man smide det hele op i luften, for at det kan lande rigtigt"

Et velkendt, to meter højt, grønt skum-Å kæmper en brav kamp mod efterårsblæsten på Nørrebros runddel i København.

Det samme gør folketingskandidaterne, der deler flyers ud midt i epicentret for potentielle, grønne, alternative vælgere, der skal redde partiet.

Alternativet slås nemlig for at møve sig over spærregrænsen. Og meget tyder på, at de nærmer sig. Enkelte målinger i løbet af valgkampen har indikeret, at partiet kan være på vej over de afgørende to procent. Det var der ikke mange, der havde troet for bare et år siden, hvor politiske kommentatorer lagde partiet i graven.

Danmarks neongrønne parti har nemlig været i nedsmeltning siden sidste folketingsvalg. Men de seneste måneder er det lykkedes en ny politisk skikkelse at samle de grønne faner under sig. 

En blæsende efterårseftermiddag i valgkampen, møder Altinget den politiske leder, Franciska Rosenkilde, ved Nørrebros runddel. 

“Det halvandet år, jeg har været leder, har min største opgave været at genskabe den tillid til vælgerne, som blev brudt efter 2019. Og det tager tid.”

Nu ser det ud, som om arbejdet med at genoplive partiet kan lykkes. Alligevel står to centrale spørgsmål tilbage:

Kan Alternativet overleve uden Uffe Elbæk, der kort før valgudskrivelsen vendte tilbage til partiet, og kan de få indflydelse med deres mandater, hvis de bliver genvalgt?

“Nogle gange skal man smide det hele op i luften, for at det kan lande rigtigt”

Med 4,8 procent af stemmerne stormede Alternativet overraskende ind i Folketinget ved valget i 2015 med løfter om bæredygtig omstilling og kortere arbejdsuger. Det skete under ledelse af den karismatiske kaospilot og tidligere radikale minister, Uffe Elbæk. Det var fuldstændig crazy, lød det. 

Da partiet havde sat sig på den grønne dagsorden, oplevede det paradoksalt nok en tilbagegang på 1,8 procentpoint ved det, der blev kendt som klimavalget i 2019. 

Under et år efter, valgte medlemmerne en ny politisk leder i Josephine Fock, og derpå brast partiet sammen i personskandaler og personstridigheder, der ledte til at fire ud af fem mandater udgik af partiet. Tre af de udgående folketingsmedlemmer stiftede partiet Frie Grønne, mens de sammen med andre nye partier som Veganerpartiet, De Grønne og Momentum prøvede at kapre de vælgere, der var.

Siden da har meningsmålinger skrabet bunden, tusindvis af medlemmer meldt sig ud og mange folkevalgte byrådsmedlemmer forladt partiet. 

Måske skulle vi igennem alle disse voldsomme konflikter, fordi hvis det ikke var sket, så var Franciska ikke blevet partileder i dag, og jeg synes jo, hun er den rigtige.

Uffe Elbæk
Stifter og tidligere partileder, Alternativet

Men på opfordring af blandt andre Den Grønne Ungdomsbevægelse har de grønne partier nu samlet kræfterne under Alternativets ledelse. 

Alternativets grand old daddy er også vendt hjem efter et par års detour i Frie Grønne. Uffe Elbæk vil redde de sidste stumper af sit hjertebarn og sikre et grønt mandat på Borgen. Og det har været den helt rigtige beslutning, fortæller han. 

“Den afgørende faktor var, at Franciska Rosenkilde blev ny politisk leder af Alternativet. Jeg havde det meget svært med Josephine Fock, så da hun stoppede efter kun otte måneder, havde hele begrundelsen for at gå ændret sig. Samtidig havde Frie Grønne bevæget sig i en retning, der var for smal.” 

Han beskriver Alternativets overlevelseskamp som “tough, rigtig tough”. Derfor ser han tilsvarende opmuntret på partiets genopblomstring.

“Nogle gange skal man smide det hele op i luften, for at det kan lande rigtigt. Måske skulle vi igennem alle disse voldsomme konflikter, for hvis det ikke var sket, så var Franciska ikke blevet partileder i dag, og jeg synes jo, hun er den rigtige.”

Det er en selvforståelse, der tilsyneladende er til stede blandt flere af partiets medlemmer.

Nicklas Gjedsig Larsen, som er folketingskandidat i Nordjylland, fortæller samme historie. 

“Det var en udvikling, vi skulle igennem for at blomstre op nu. Alle ideer er ligesom udsprunget af asken fra det kaos,” siger han i en pause fra flyeruddelingen på Runddelen.

De vrede vælgere

På Peblinge Sø i København har Den Grønne Ungdomsbevægelse trukket i vaders og inviteret politikerne til interview på en tømmerflåde. De unge klimaaktivister kalder foreningen et handlingsfællesskab, og de vil stille politikerne til ansvar, fordi de føler sig frustreret og svigtet.  

“Jeg føler mig så naiv ved rent faktisk at have troet på, der ville ske noget efter valget i 2019.”

Sådan lyder det fra 20-årige Freya Skriver, der er studerende men i øjeblikket mere fuldtidsklimaaktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse.

Jeg føler mig håbløs, når jeg oplever, at politikerne er i gang med en indbildsk selvfortælling om deres egne ambitioner.

Freya Skriver
Klimaaktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse

Hun voksede op med fortællingen om isbjørnen, der ikke kan svømme og bor, hvor isen smelter. Men bevidstheden omkring klimakrisen blev yderligere intensiveret af den håbløse følelse, hun stod tilbage med efter seneste folketingsvalg.

“Jeg føler mig endnu mere håbløs, når jeg oplever, at politikerne er i gang med en indbildsk selvfortælling om deres egne ambitioner. Socialdemokratiet siger, at de har så høj fart på og gør alt, hvad de kan, og alligevel har de lige forhandlet sig frem til en CO2-afgift, som ikke er den høje og ensartede afgift på 1.500 kroner, som vores klimaeksperter efterspørger.”

For Freya Skriver har de seneste tre år vist, at man ikke kan satse på de store, etablerede partier for at sikre den klimapolitiske dagsorden.

“Det har de tydeligt vist, at de ikke har tænkt sig.”

Mens Altinget interviewer Freya Skriver på skråningen ved Peblinge Sø, dukker Franciska Rosenkilde op. Hun sætter sig selv i græsset nogle meter væk.

Freya Skriver får øje på Alternativets frontfigur.

“Ej, er det Franciska? Nice,” siger hun.

Taktiske stemmer

Den Grønne Ungdomsbevægelse er ikke partipolitisk. Alligevel har Freya Skriver en plan for, hvor hun skal sætte sit kryds. 

Hun stemmer som udgangspunkt på det parti, der er længst til venstre for midten – og det er Enhedslisten, mener hun. Men nu, hvor de seneste meningsmålinger har vist, at Alternativet står til at komme ind, overvejer hun at stemme strategisk for at undgå, at to procent af de grønne stemmer går til spilde.

“Hvis den sidste måling inden valget viser, at Alternativet ligger lige omkring spærregrænsen, så har jeg tænkt mig at skrive til alle mine venner, at de skal stemme på Alternativet. Enhedslisten skal nok komme ind og få indflydelse, så kan de være mit hjertebarn i alle andre sager,” siger hun.

Det virker ikke til, at Freya Skriver, er den eneste, der har fået den idé. 

Malte Frøslee Ibsen, der forsker i politisk teori ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, er en af dem, der har opfordret til at stemme på Alternativet.

Også Enhedslisten-profil Pelle Dragsted kom med en lignende hentydning i et tweet i august, hvor han opfordrede til grønt sammenhold:

“Hvis de små grønne partier laver et liste-samarbejde, og dermed undgår stemmespild, ville rød blok kunne vinde valget.”

Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, fortæller, at der kan være et scenarie, hvor Alternativet kan være med til at afgøre valget. 

“Når valget er så tæt, så vil stemmespild være fuldstændigt afgørende, og der vil det klart være til fordel for Mette Frederiksen, at Alternativet kommer ind,” siger han.

Det er måske også derfor, sosserne ved nylige lejligheder har sendt roser i den grønne retning. For eksempel har både Dan Jørgensen (S) og Pernille Rosenkrantz-Theil (S) lykønsket Alternativet for partiets fine meningsmålinger på Twitter.

Franciska Rosenkilde føler sig ganske vist heller ikke for fin til medlidenhedsstemmerne. 

“Det har jeg det fint med,” siger hun og smiler.

“Jeg synes da også, det er virkelig vigtigt, at magten ikke ender hos Nye Borgerlige og Danmarksdemokraternes manglende klimapolitik, det ville jo være en skændsel.”

Fra protestparti til overflødig

Alternativet har udspillet sin egen rolle i dansk politik. Det mener Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, der kalder partiet et grønt protestparti, hvis rolle var at råbe det politiske etablissement op. 

“Målet om 70-procents reduktion var Alternativets store slagnummer frem mod 2019, men da andre partiet stjal den dagsorden, blev Alternativet overflødiggjort.”

Centrum-venstre har sat sig på klimadagsordenen, og i det lys har Alternativet udtjent sit formål, mener Esben Schjørring. I fremtiden kan Alternativet agere vagthund, men han mener ikke, at partiet kan rykke væsentligt på fremtidens klimapolitik, om de skulle blive valgt ind. 

Jeg vil ikke blive overrasket, hvis Alternativet kommer ind, til gengæld vil jeg heller ikke blive overrasket, hvis det er sidste gang.

Esben Schjørring
Politisk redaktør, Altinget

“På de store, strukturelle beslutninger bliver det svært. Meget klimapolitik er jo forligsbelagt, og det betyder, at små partier får svært ved at få indflydelse. Mette Frederiksen har haft alle muligheder for at føre blokpolitik på den grønne dagsorden, men hun har hele tiden sørget for at få Venstre og Konservative med.”

Derfor spår Esben Schjørring ikke en lang fremtid for Alternativet.

“Jeg vil ikke blive overrasket, hvis Alternativet kommer ind, til gengæld vil jeg heller ikke blive overrasket, hvis det er sidste gang.”

“Vi vil have et klimahandlingsvalg”

Men kan Alternativet gøre en forskel for vælgerne med deres mandater? Og vil partiet holde dampen oppe, når Uffe Elbæk trækker sig? Det er de spørgsmål, der står tilbage. 

“Vi har om nogen skabt indflydelse for vores mandater,” lyder det fra den kampagneførende formand. 

Hun peger på klimaloven, der ligesom klimaborgertinget var et forslag, som groede i Alternativets baghave. 

Men med til historien hører dog også, at Alternativet langt fra har været med i alle forhandlinger i denne valgperiode. 

Franciska Rosenkilde, hvorfor er Alternativet det bedste parti til at varetage den grønne stemme på Christiansborg? 

“Fordi vi er grønne, før vi er noget andet. Vi vil gerne være med i forhandlingerne, men vi vil ikke lægge mandater til noget, som ikke er ambitiøst nok, og som ikke løser problemerne. Vi er ikke optaget af brede forlig, vi er optaget af de rigtige forlig.”

Hvad vil du sige til de vælgere, der stemte på jer i 2019 og virkelig føler sig svigtet, efter størstedelen af folketingsmedlemmerne udgik af partiet kort efter?

“Jamen, det var jo et svigt, hundrede procent. Den tid, jeg har været leder, har min største opgave været at genskabe den tillid til vælgerne, som blev brudt der, og det tager tid. Det er også derfor, vi ligger, hvor vi gør, og kæmper os op til spærregrænsen.”

Hvordan skal vælgerne tro på, at det er anderledes nu?

“Jeg håber, jeg de seneste par år har bevist, at man godt kan stole på det. Samtidig kan man sige, at de partier, som i 2019 lovede klimahandling, i den grad også har svigtet. Nu viser de, at de ikke er så grønne, som de sagde. 2019 var et klimavalg, men nu vil vi gerne have et klimahandlingsvalg.”

Du fremhæver dig selv som den, der skal genoprette tilliden til vælgerne, mens mange giver Uffe Elbæk æren for, at I lige nu går frem i meningsmålingerne. Er du ikke bekymret for, at meget af Alternativets succes er bundet op på Uffe Elbæks karisma?

“Nej, det er jeg ikke. Det er vores politiske projekt alt for godt til.”

Førstegangsvælger: "I kommer stærkt tilbage"

Mens Altinget interviewer Franciska Rosenkilde, venter en tålmodig førstegangsvælger i baggrunden. Med en kaffekop i hånden, nærlæser 20-årige Jacob Frydendal Alternativets flyer, mens han venter på at få et ord med partilederen. 

“Jeg føler virkelig, I kommer stærkt tilbage,” siger Jacob Frydendal til Franciska Rosenkilde, da hun får tid til at tale med ham. 

“Jeg har taget en kandidattest, og der er vi 94 procent enige.” 

Han arbejder i bageren overfor, og da han fik fri og så sit foretrukne parti på gaden, tænkte han:

“Juhu, endelig er de her,” fortæller han til Altinget.  

Klimaet er den altoverskyggende vigtigste dagsorden for Jacob Frydendal, og han er begejstret over igen at se håb og seriøsitet i Alternativet. Den nye linje tilskriver han særligt den nye politiske leder.

“Det har rigtig meget med Franciska at gøre. Man blev forelsket i Uffes fjollethed, men hun er altså lige lidt skarpere, og det er der mange, der har brug for at se. Hun har fået samlet tropperne og vendt skuden.”