Alternativet: Papes bandepakke er dyr symbolpolitik

Af Carolina Magdalene Maier (ALT)
Retsordfører 

I 2016 var der en markant stigning i antallet af rocker- og banderelateret skyderi i Danmark, og det er klart positivt, at justitsminister Søren Pape Poulsen (K) ønsker at bekæmpe den ærgerlige tendens.

Ministeren skal have ros for at fremsætte nogle fornuftige punkter i et udspil til en ny bandepakke, f.eks. punkterne om landsdækkede frit lejde auktion, hvor man anonymt kan indlevere ulovlige våben til politiet, private våbenejers opbevaring af våben og beskyttelse af hjemløse og andre særligt udsatte grupper med videre.

Følelser frem for fornuft
Men jeg mener, at justitsministerens markante (overordnede) fokus på straf er uhensigtsmæssigt og udtryk for en retspolitik, der baserer sig på følelser frem for fornuft.

Regeringen bør lytte til eksperterne, når de siger, at der intet bevis er for, at højere straffe og øget pres på de mennesker, der er involveret i bandemiljøet, hjælper på problemerne. Det gør derimod indsatserne på forebyggelses- og resocialiseringsområdet, og det undrer mig derfor meget, at de områder fylder næsten ingenting i bandepakken.

Symptombehandling 
Den nye bandepakke er den tredje i rækken af bandepakker, og ingen af dem har formået at løse kerneproblematikken. For så længe de ikke tager hånd om de elementer, der bidrager til bandekriminalitet i første omgang – ensomhed, stofmisbrug, negativ social arv og udsathed – vil der fortsat bare være tale om symptombehandling. Og en meget dyr en af slagsen.

Regeringen bør komme til fornuft og ikke lade følelserne diktere retspolitikken i Danmark.

Carolina Magdalene Maier (ALT)
Retsordfører

Det er langt fra omkostningsfrit for samfundet at sende mennesker i fængsel, og derfor undrer det mig, at der ikke er flere kritiske økonomer på banen, når regeringen kommer med en bandepakke, der i dén grad vil føre til længere og hårdere straffe. Og samtidig ikke skaber forhåbninger om, at der i fremtiden vil komme færre kriminelle. Hvor skal pengene komme fra?

På kant med menneskerettigheder 
Dertil kommer, at flere elementer i bandepakken helt bevidst går til kanten af menneskerettighedskonventionerne. Eksempelvis har flere eksperter været ude at kritisere opholdsforbuddet, som kan give dømte rockere og bandemedlemmer forbud mod at opholde sig i en kommune i op til ti år.

Ud over de åbenlyse praktiske problemer med at håndhæve forbuddet, er forslaget muligvis også i konflikt med Danmarks internationale forpligtelser i form af eksempelvis retten til familieliv. Generelt virker opholdsforbuddet til at skabe flere nye udfordringer end løsninger: Skal den dømtes familie med til den nye kommune, eller vil man adskille familier? Står det offentlige klar med en bolig og job- eller uddannelsesmuligheder, eller er man overladt til egen skæbne – med stor risiko for, at man falder tilbage i kriminalitet? Vil en eventuel boligplacering ikke bare bidrage til at skabe flere udsatte boligområder i Danmark?

Et liv efter afsoning
Regeringen bør derfor komme til fornuft og ikke lade følelserne diktere retspolitikken i Danmark. De bør lytte til eksperterne og styrke indsatserne på forebyggelses- og resocialiseringsområdet. Vi skal komme de problematikker til livs, som fører mennesker ud i kriminalitet. Og så skal vi ændre fundamentalt på den følelsesprægede opfattelse af straf, der alt for længe har præget retspolitikken.

Vi skal klæde de indsatte på til et liv efter endt afsoning. Til et nyt liv uden kriminalitet med mulighed for uddannelse, arbejde, bolig i nye omgivelser, i stedet for at være overladt til sig selv. Vi skal have en retspolitik, der baserer sig på fornuft frem for følelser. Til gavn for hele befolkningen, for de mennesker, der bevæger sig på kanten af loven, og for samfundsøkonomien. Derfor bør regeringen virkelig genoverveje indholdet af den nye bandepakke.