
Fra 9. august skifter Søren Dahl journalistgangene på A4 Medier ud med en ny rolle som redaktør og journalist på Altinget Hovedstaden.
Efter lidt over tre år som reporter og jourhavende journalist står han dermed klar til at slå hul på et nyt kapitel som redaktør på et af Altingets nyeste skud på stammen Altinget Hovedstaden.
Han bliver således arvtager til redaktørrollen efter den nuværende redaktør Kasper Kaasgaard, der har sikret portalens fodfæste siden lanceringen i oktober. Nu er han på vej mod nye opgaver som presserådgiver i Erhvervsministeriet.
Søren Dahl overtager dermed anvaret for at sikre, at Altinget Hovedstaden kaster lys over de politiske beslutninger i Danmarks største kommune.
Til at løfte den opgave kan Søren Dahl trække på sine erfaringer fra sin tid hos A4 Medier, der ligesom Altinget står bag en række nicheportaler som blandt andet A4 Arbejdsliv, A4 Arbejdsmiljø, A4 Overenskomst og A4 Nu.
Forinden da har Søren Dahl erfaring som redigerende og journalist på Fagbladet 3F. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet, hvorimens han har arbejdet som studentermedhjælper hos Ritzau Finans.
Indsigt
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Løkke advarer igen og igen mod Enhedslistens hovedbestyrelse. Men dens magt er ikke, hvad den var engang




















































