Amnesty: Embedsværket er stadig magtesløst over for lovbrydende ministre

Af Claus Juul
Jurist, Amnesty International Danmark

Undersøgelseskommissioner er ikke bare til for at placere et eventuelt ansvar, men også for at vi kan lære af fejl og forbedre os i fremtiden. Efter blot få dages afhøringer i Instrukskommissionen er der rigelig læring at hente; ikke mindst når det kommer til forholdet mellem embedsværket og regeringens ministre. 

Vi ved nu, at daværende minister Inger Støjberg (V) – trods udsagnet om det modsatte – blev klart advaret af sit embedsværk om, at hendes instruks uden konkrete undtagelser ville føre til en ulovlig praksis fra myndighedernes side. Vi ved også, at synspunktet ikke var perifert i embedsværket, tværtimod. Og vi ved, at embedsværket forgæves forsøgte at få ministerens instruks bragt i overensstemmelse med både forvaltningsloven, Børnekonventionen og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. 

Det er væsentlige informationer, som offentligheden har ventet alt for længe på. Men de rejser også et principielt spørgsmål, som ligger uden for kommissionens opdrag. 

Hvordan kunne en ulovlig praksis blive til, når ministerens eget embedsværk advarede så klart imod den? Hvorfor satte ingen foden ned, når hele tre ministerier var direkte involveret eller orienteret om sagen? Det drejer sig således om Udlændingeministeriet, herunder Udlændingestyrelsen, Justitsministeriet, som blev anmodet om at vurdere lovligheden af ministerens beslutning, og Statsministeriet, som blev orienteret, fordi statsministeren kunne risikere spørgsmål om sagen.

Ingen oprustning siden Tamilsagen
Støjberg har tidligere hævdet, at instruksen om at skille alle par ad – hvor den ene part var under 18 år – uden nærmere, konkret vurdering skulle forstås som en politisk meningstilkendegivelse, ikke en sagsbehandlingsinstruks. Amnesty International er overbevist om, at embedsværket i centraladministrationen kan kende forskel på en politisk meningstilkendegivelse og en tjenstlig ordre om at sagsbehandle konkrete sager på en bestemt måde. 

Vi har gennem flere årtier diskuteret embedsværkets ytringsfrihed, herunder dets muligheder for at henvende sig til Folketinget eller offentligheden, og vi har diskuteret embedsværkets ret til at nægte at udføre en ulovlig ordre. Alligevel er vi tilsyneladende ikke kommet et skridt videre.

Claus Juul
Jurist, Amnesty International Danmark

Det gør imidlertid intet for at fjerne den forstemmende erkendelse, at centraladministrationen eller embedsværket – trods erfaringerne fra Tamilsagen og trods erfaringerne fra statsløsesagen – fortsat ikke har fundet en måde stå at imod, når en minister vil træffe en konkret ulovlig beslutning eller indføre en ulovlig praksis.

Vi har gennem flere årtier diskuteret embedsværkets ytringsfrihed, herunder dets muligheder for at henvende sig til Folketinget eller offentligheden, og vi har diskuteret embedsværkets ret til at nægte at udføre en ulovlig ordre. Alligevel er vi tilsyneladende ikke kommet et skridt videre, og alligevel kan man angiveligt beslutte, at et givet koncerndirektionsmøde gennemføres uden skriftligt referat, så ingen kan dokumentere, hvad der faktisk skete på mødet. 

Det er slet ikke godt nok, hvis embedsværket skal anses som garant for, at den til enhver tid siddende regering holder sig på dydens smalle sti.