Hvis Tysklands nye regering bliver rød og grøn, får Danmark nye udfordringer i Europa

BRUXELLES: Måske skulle man tro, at det ville være en ren fordel for vores socialdemokratiske statsminister Mette Frederiksen, hvis Tysklands næste forbundskansler også er en socialdemokrat.

Så enkelt er det bare ikke. For der er forskel på europæiske socialdemokrater, og en rød-grøn regering i EU’s vigtigste medlemsland kunne faktisk gå hen og blive lidt af en hovedpine for den danske regering.

Det vil være en alvorlig plet på Angela Merkels eftermæle, hvis hun efter 16 år ved magten træder frivilligt tilbage for at overlade magten til en socialdemokrat.

Grundlæggende er alle de tre tyske partier, som har kandidater i kapløbet om at afløse Angela Merkel, meget ambitiøse i deres europavisioner set med en dansk politisk målestok.

For eksempel ønsker Merkels konservative i CDU/CSU ganske som socialdemokraterne (SPD) og De Grønne at styrke EU’s forsvarsdimension ganske betragteligt. Alle tre partier støtter også EU-skatter, mere magt til Europa-Parlamentet og afskaffelse af veto i den fælles udenrigspolitik.

Men skulle det tyske valg søndag 26. september åbne for en rød og grøn regering uden deltagelse af CDU/CSU eller andre partier fra højrefløjen, så kan Mette Frederiksen pludselig stå over for et Tyskland med endnu mere vidtgående ambitioner for EU – ikke mindst på arbejdsmarkedsområdet og vedrørende pengeoverførsler fra nord til syd.

Måske på vej mod en rød regering

Det scenarie bliver især interessant, hvis den socialdemokratiske kanslerkandidat, Olaf Scholz, inviterer det lille venstrefløjsparti Die Linke ind i regeringsforhandlinger med SPD og De Grønne. Netop de tre tyske partier er dem, der er mest interesserede i de tanker om fælles europæisk mindsteløn, som socialdemokraterne og fagbevægelsen i Danmark er så nervøse over.

Det er også disse tre partier, der i forskellig grad taler om at gøre EU's genopretningsfond permanent, så det også i fremtiden vil være muligt at låne penge i fællesskab for at give dem til de fattigste EU-lande. Ikke ligefrem en idé, der er vokset op i Mette Frederiksen sparebande. 

Den venstreorienterede konstellation er ikke længere noget urealistisk scenarie i lyset af, at denne tyske valgkamp hen over sommeren har udviklet sig til en af de mest uforudsigelige gysere i mange år.

Ser man på den seneste måneds tids meningsmålinger, så har 63-årige Olaf Scholz faktisk gode chancer for at blive Tysklands næste forbundskansler. SPD har i nogle uger ligget på omkring 25-26 procent, mens CDU/CSU halter efter med 20-21 procent og De Grønne ligger nede omkring 15-16 procent.

Det kunne blive i en koalition hen over midten sammen med CDU/CSU i lighed med den, der i øjeblikket bliver ledet af Merkel med Scholz som finansminister. Men det kunne også blive en regering, der enten inkluderer liberale FDP eller drejer mere mod venstre og helt udelukker de konservative.

Legendarisk brøler på landsdækkende tv

Det vil være en alvorlig plet på Angela Merkels eftermæle, hvis hun efter 16 år ved magten træder frivilligt tilbage for at overlade magten til en socialdemokrat. Nederlaget kan blive så markant og uventet, at kandidaten fra Merkels parti, Armin Laschet, får svært ved at sluge tanken om at være juniorpartner i en forbundsregering med Scholz som kansler.

Ikke desto mindre peger udviklingen unægtelig mere og mere i den retning. Koalitionsforhandlingerne efter valget tegner under alle omstændigheder svære, og i teorien kan den konservative kandidat stadig blive forbundskansler.

Men hen over sommeren har 60-årige Armin Laschet, der er ministerpræsident i delstaten Nordrhein-Westfalen, gennemlevet et meget markant dyk i meningsmålingerne.

I det tidlige forår lignede Laschet en sikker vinder, hvorefter De Grønnes unge reformkandidat, Annalena Baerbock, overhalede ham i en kort eksplosion af popularitet i løbet af maj. I et par uger lignede 40-årige Baerbock en mulig kanslerinde. Men i juni blev den grønne stjerne skudt ned af anklager om plagiat i en ny bog, hun havde udgivet, hvorefter Laschet genoptog sin klare føring i målingerne.

Det blev der så igen sat en brat stopper for, da han midt i juli begik en legendarisk image-brøler på landsdækkende tv: mens Tysklands præsident holdt en sorgfuld tale om ofrene for sommerens oversvømmelser i Tyskland, kunne hele landets befolkning se Armin Laschet stå og grine af en vits i baggrunden.

Den mindst dårlige kanslerkandidat

Siden har Laschet selvfølgelig undskyldt mange gange og forsøgt at forklare sig. Men skaden er gjort – og den er alvorlig, når man kandiderer til at blive en folkelig landsfader, der skal afløse selveste ’Mutti’ Merkel.

Fra det øjeblik i juli styrtdykkede den konservative kandidat i alle målinger, mens SPD og Olaf Scholz stormede fremad for pludselig at placere sig i en førerrolle, som ingen havde forestillet sig før sommerferien.

For bare 3-4 måneder siden blev de tyske socialdemokrater betragtet som et taberhold. Nu ligner deres kandidat, den tørre og pragmatiske finansminister Scholz, pludselig det bedste bud på Tysklands næste leder. Eller i hvert fald det mindst dårlige – for ingen af de tre konkurrenter ser ud til for alvor at kunne samle de tyske vælgere omkring sig.

Efter en ny tv-debat i søndags, den andensidste inden valget, fremstår Olaf Scholz igen klart som den mest populære af de tre – på trods af, at Armin Laschet angreb ham hårdt for anklager om dårlig administration i Finansministeriets bekæmpelse af hvidvask.

Grøn stjerne falder i generationskløften

”Hvis min finansminister arbejdede som dig, så ville vi have et alvorligt problem,” sagde Laschet under debatten. Han gjorde også sit bedste for at male et skræmmebillede af en potentielt venstreekstrem regering under Scholz med deltagelse af Die Linke, der bl.a. er modstandere af NATO.

Efter debatten så det bare stadigvæk ikke ud til, at Laschets bedste var godt nok. Den tredje kandidat, Annalena Baerbock, stod midt mellem de to aldrende mænd og klarede sig faktisk ret godt på sine mærkesager om klimamål og reform.

Men der er efter alt at dømme en generationskløft i det tyske vælgerkorps, som Baerbock falder ned i: mens over halvdelen af de 18-34-årige i en meningsmåling udråbte hende som vinder af søndagens debat, så opnåede hun kun omkring 20 procents støtte i de ældre aldersgrupper.

Derfor er det tydeligt, at selv om den grønne himmelstormer utvivlsomt kommer til at spille en rolle i dannelsen af Tysklands næste regering, så står selve kampen om Kanzleramt mellem den konservative Armin Laschet og socialdemokraten Olaf Scholz.

Risiko for usikkerhed om Tysklands lederskab

Under alle omstændigheder tyder meget på, at vi om et par uger kan stå med et valgresultat, der bliver vanskeligt at oversætte til en konkret og bæredygtig regeringskoalition til højre eller venstre. Det er også usikkert, om en bred koalition hen over midten vil være mulig igen, nu hvor Angela Merkel forlader scenen.

Som det ser ud nu, risikerer valgresultatet at udløse pinagtige og langvarige forhandlinger om hvem, der skal lede Den Europæiske Unions mest velstående og folkerige medlemsland. Det kan skabe en usikkerhed om det tyske lederskab, der varer måneder.

Hvis socialdemokraten Olaf Scholz til sidst bliver forbundskansler i en regering med De Grønne, så vil den regering have mange og store ambitioner for Den Europæiske Union på for eksempel det sociale område, som kan rejse nye udfordringer for Danmark.