Analyse: Løkke lægger hånden på kogepladen med ny sundhedsreform

FIK DU LÆST: Ved at kalde den kommende plan for det nære sundhedsvæsen for den største sundhedsreform i ti år har statsministeren skruet forventningerne voldsomt op. Men vejen derhen er fyldt med sten. Læs eller genlæs Altingets analyse.

Bragt første gang 6. juni 2018

Ender regeringens stærkt forsinkede plan for det nære sundhedsvæsen med en stribe sløje hensigtserklæringer og en forkølet pulje, som regionerne og kommunerne kan søge penge fra? Eller bliver planen en af de sundhedspolitiske milepæle på linje med specialeplanen, oprettelsen af regionerne og behandlingsgarantierne?

Helt klart det sidste. Det var beskeden fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til Folketingets afslutningsdebat. Her slog han fast, at regeringen efter sommerferien vil lancere den mest omfattende sundhedsreform siden nullerne.

Meldingen har vakt opsigt blandt landets sundhedsaktører. Og det er der to årsager til.

For det første er regeringens varslede plan om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen blevet stærkt forsinket i flere omgange. Det har givet næring til en frygt for, at både ambitionsniveauet og mulighedsrummet siden valget er skrumpet ind til et minimum.

Udvalg støbte ikke kuglerne
Det meget omtalte udvalg for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen kunne ikke blive enige om specielt brugbare og konkrete anbefalinger, der ifølge regeringens planer skulle ligge klar i 2016.

KL og Danske Regioner havde svært ved at blive enige. Og udvalget var hæmmet af, at forslagene ikke måtte koste penge. Det hjalp ikke, at de fik forlænget spilletid af sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

Anbefalingerne lå først klar i 2017, altså de anbefalinger, der langt fra var grydeklar til en storstilet plan for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, som blandt andet daværende sundhedsminister Sophie Løhde (V) havde stillet i udsigt.

Ellen Trane Nørby og eksperter var skuffede over resultatet.

LÆS: Ekspert og aktører enige: Udvalg leverer en tynd kop te

Planen blev samtidig yderligere forsinket af de langstrakte forhandlinger med PLO om en ny overenskomst og senest af forårets overenskomstgyser.

De mange forsinkelser og det fejlslagne udvalgsarbejde svækkede troen på regeringen ambitionsniveau og evner på området.

Hånden på kogepladen 
De bange anelser om en sløj plan blev kraftigt næret af, at regeringen på en række lukkede hulemøder med centrale sundhedsaktører i blandt andet januar 2018 fremstod meget famlende om den kommende plan, som de havde lovet at fremlægge nogle måneder senere.

Men Lars Løkkes sidestilling af den kommende plan med nullernes store sundhedsreformer og investeringer i sygehuse og patientgarantier er et vendepunkt.

Sundhedsaktørerne og politiske modstandere vil holde Lars Løkke Rasmussen op på hans store ord om reformen. Med mindre Lars Løkke Rasmussen er overbevist om, at han ikke er statsminister efter et valg, så har han lagt sin politiske prestige i at få bygget mere faste forbindelser rundt i den berømte Bermuda-trekant: sygehuse, almen praksis, de kommunale sundhedstilbud.

Så hånden er på kogepladen. Og i Sundhedsministeriet kan man ikke være andet end tilfreds med, at statsministeren nu også politisk har forpligtet sig på projektet.

Den anden årsag til, at Løkkes italesættelse af planen har vakt opsigt, er netop hans sammenligning med kommunalreformen, hvor 271 kommuner blev til 98, og 14 amter blev til 5.

Kan reform ende med regionslukning?
For Lars Løkke Rasmussen gik i 2011 til valg på at nedlægge regionerne og erstatte dem med bestyrelser.

Venstre har ikke længere som officiel politik at nedlægge regionerne, men det har alle de resterende partier i blå blok. Her virker det i teorien oplagt, at hvis der er problemer med at sikre sammenhæng mellem to enheder, så slå dem sammen. Imod dette scenarium taler, at regionerne generelt har fået ros for deres drift af sygehusene, og Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative har nedtonet deres ønske om at lukke regionerne.

Dermed er der mindst to andre modeller i spil til en kommende reform, der skal skabe bedre sammenhæng mellem sygehusvæsenet og kommunerne, almen praksis og de andre sundhedsudbydere.

En lidt mindre drastisk model er at oprette et nyt organisatorisk ledelseslag. Det skal så tage sig af koordineringen af de sundhedsområder, hvor patienterne har problemer med at vandre på tværs af sektorerne.
Hvem, der skal sidde i dette lag – embedsmænd, fagfolk eller politikere – og hvilke økonomiske og ledelsesmæssige muskler de skal have, det kan varieres i en uendelighed.

Professor Kjeld Møller Pedersen, Frede Olesen og tidligere direktør i Kræftens Bekæmpelse har lanceret ideen.

LÆS: Eksperter: Sygehuse skal aflevere penge og patienter

Her kan det være interessant at bemærke, at sundhedsminister Ellen Trane Nørby tog pænt imod ideen.

LÆS: Minister om sundhedsklynger: Det er spændende tanker

Men politisk kan det blive meget svært at sælge ideen om et ekstra ledelses-, koordinations- eller administrationslag i sundhedsvæsenet. Især hvis man er fra et parti, der mener, at regionsniveauet er overflødigt. Så det skal være et meget tyndt og smalt lag, man lægger ind i sundhedsvæsenet.

Og hverken KL, Danske Regioner eller eksempelvis Dansk Sygeplejeråd omfavner modellen.

LÆS: KL: Sundhedsklynger bringer os altså ikke tættere på borgerne

Den lille model 
Den mindst fremmedartede model er, at regionerne og kommuner på en række områder får fælles budgetter. I et økonomisk skæbnefællesskab er de så tvunget til at samarbejde om at få løst opgaverne bedst og billigst.

Her nævner man de ældre medicinske patienter og psykiatrien som økonomisk tunge områder, hvor det samtidig er svært at sikre sammenhæng.

I KL er man meget lidt begejstret for denne model, mens man i Danske Regioner i flere år har talt for at sætte større forsøg i gang på dette område.

Udfordringen for regeringen er stadig manglen på klare modeller, som man ved, virker. Og tiltag, som både regioner og kommuner vil acceptere. Altså regionerne er lettest at overtale.

Kun en tåbe frygter ikke en ...
Men kun en tåbe frygter ikke havet og vrede V-borgmestre fra hele landet, der til alle medier forudsiger sundhedsvæsenets sammenbrud på grund af et regeringstiltag, de ikke tror på. Regionerne er trods alt kun fem. Og i modsætning til kommunerne, kan de – omend med besvær – lukkes og erstattes. Det hjælper på samarbejdsviljen.

Det er derfor op ad bakke for Lars Løkke Rasmussen, Ellen Trane Nørby og Sophie Løhde, der bliver hovedpersonerne i den kommende sundhedsreform. En reform, der meget let kan blive en klynge af reformer.

Regeringen har også meldt ud, at stadig flere patienter skal behandles uden for sygehusene.

LÆS: Derfor er det svært at trække patienter ud af sygehusene

Den økonomiske styring skal laves om i kølvandet på det kommende styringseftersyn. Der er blandt andet her regeringen har bebudet, at sygehusenes toprocents produktivitetskrav skal erstattes med nærhedsfinansiering, der skal sikre, at stadig flere patienter behandles uden for sygehusene.

Flere penge til reform i opsving
Man kan problematisere, at alle disse initiativer på grund af forsinkelser har klumpet sig sammen. Omvendt giver det mulighed for at tænke dem bedre sammen. Den økonomiske højkonjunktur er endnu en positiv faktor for Løkke og co.

Sundhedsudgifterne har siden den økonomiske krise ligger langt under nullernes voldsomme vækst i sundhedskronerne. Og det har vist sig svært for sundhedspolitikerne ikke at prioritere flest penge til sygehusene, selvom der bredt politisk er enighed om, at der er behov for flere penge til primærsektoren.

Med mere luft i samfundsøkonomien vil det i en årrække alt andet lige blive lettere at sikre flere penge til både sygehuse og det, vi kalder det nære sundhedsvæsen.

Forrige artikel Se kortet: Her flygter flest fra folkeskolen Se kortet: Her flygter flest fra folkeskolen Næste artikel Eksperter: Ny bestyrelse i skandaleramt forening blev valgt på ufin manøvre Eksperter: Ny bestyrelse i skandaleramt forening blev valgt på ufin manøvre
Kammeradvokat: Departementschef inhabil i sag om kæreste

Kammeradvokat: Departementschef inhabil i sag om kæreste

FORHOLD: Forsvarsministeriets departementschef var inhabil da hans kæreste og nuværende ægtefælle som ministeriets kommunikationschef i 2016 blev tildelt et engangsvederlag, konkluderer Kammeradvokaten, der samtidig frikender forsvarschefen for inhabilitet.