Anden uge i valgkampen: Blændet af modlys kan Pape ikke finde sine rådgivere – det burde han måske

Allerede i første uge af valgkampen drog Sofie Carsten Nielsen til Lolland. Hun udtalte at hun glædede sig meget til at have nogle "gode samtaler". Historien melder ikke noget om hvorvidt lollikkerne glædede sig, men det er også sagen uvedkommende, for Sofie Carsten dukkede op!

Og hun havde tilmed en flot plan med. I den grønne omstillings navn proklamerede hun at alle gasfyr på Lolland bør sløjfes og erstattes af varmepumper. Her fik Sofie Carsten så sin første gode samtale, hvor lollikkerne kunne oplyse hende om at den plan ville ikke koste hende noget særligt, eftersom der ikke findes et eneste gasfyr på hele Lolland. Senere på dagen sad de radikales leder i kassen i en lokal Rema. Om hun her foreslog, at der skulle tages hånd om de mange vulkanudbrud på øen, vides ikke.

Også her i anden uge af valgkampen er der blevet ført gode samtaler. Lad os starte med Venstres formand Jakob Ellemann. Først på et pressemøde med den samlede blå blok, som udviste stålsat sammenhold på sundhedsområdet. Ikke mindst omkring friheden til at afvise en person med tørklæde, skulle en sådan formaste til at ville give en hjælpende hånd. I kraft af sit arbejde. Jakob Ellemann sagde på pressemødet, at det måtte man gerne. Og tilføjede senere, at hans svar var meget præcist.

Lige indtil han kom hjem og havde en samtale med sig selv, hvorefter han fik overbevist sig selv om, at det svar han havde givet faktisk var "super slapt". Præcis hvor Ellemann egentlig landede på selve spørgsmålet, er stadig lidt diffust, men det vel altid godt at få en snak med sit bedre jeg. Og med små to uger tilbage af valgkampen, vil jeg mene, at der er håb om, at der lander et klart svar inden 1. november.

Søren Pape har større problemer. Han holder tilsyneladende ingen samtaler overhovedet. I hvert fald med sine rådgivere. Og i fald han gør, så bør der nedsættes en kommission, hvis opgave er at finde ud af hvad de samtaler går på – for det er med al tydelig ikke at forberede Søren Pape.

Det kan være svært at vælge hvilken sag man lige skal slå ned på, så lad os bare tage den seneste. Da Pape står og holder en art pressekonference om FE-sagen, i så symbolsk modlys, at han både lignede og lød som et dådyr fanget i forlygterne, og tydeligvis ikke havde regnet med at nogen kunne tænkes at spørge om hans egen rolle i den sag. Nemlig den del af sagskomplekset der omhandler den terrordømte/FE-agenten Ahmed Samsam.

Pape lignede en partileder, som sammen med sit tam havde brugt formiddagen på bageopskrifter. Ærgerligt i en situation, hvor de ville kunne have reddet meget ved blot en kort samtale: "Husk at du selv har været justitsminister, og husk at højre er den hånd hvor vi har bundet en sløjfe om tommelfingeren".

Men ugen har ikke kun budt på politiske samtaler. En redaktør på P1 Morgen, burde også have taget en alvorlig samtale med sin redaktion, da nogen foreslog at invitere Benny Engelbrecht ind for at synge sin hjemmebryggede valgsang. En helt kort samtale med temaet: aldrig i livet, er I afsindige, burde have været nok. Men ak, den samtale fandt aldrig sted, og Benny fik 10 minutters airtime. 10 minutter vi andre aldrig får igen.

Til sidst vil jeg gerne anerkende et comeback af dimensioner. Lars Løkke og Moderaterne buldrer frem. Det er politisk historisk, og en gave for os andre. For hvis nogen kan føre en samtale, hvor ordet bizar simpelthen ikke dækker, så er det Lars Løkke.

Først på DR hos Kåre Qvist, og senere til Ekstra Bladet fortalte Løkke om hvordan udlændingereglerne er blevet helt skøre. Den opmærksomme  – og selv den uopmærksomme – læser, vil erindre, at majoriteten af de nuværende blev til på Løkkes vagt. Blandt andet burkaforbuddet, smykkeloven og det tvungne håndtryk. Adspurgt om Løkke følte noget ansvar, svarede han: "Jeg synes ikke personligt, at jeg har bidraget til det. Men den måde, vi har ført politik på, har".

Nogen har altså ført en skør politik – han var ikke involveret som sådan, han var bare statsminister og spydspids på den førte politik. Men ikke personligt involveret. Smukt.

Den nævenyttige journalist fra boulevardpressen vil så vide:

Så du er blevet klogere, siden du var statsminister?

"Jeg håber og tror, at folk bliver klogere for hver dag, de lever."

Er det et ja?

"Øhm, jamen det kommer til at stå så abrupt. Jeg ved ikke, om min iq er blevet højere. Altså, hvad er 'klog", spørger Lars Løkke Rasmussen.

Ja, hvad er "klog" egentlig? Det bør vi have en god samtale om. Men desværre bliver det nok først efter 1. november.