Ane Halsboe: Vi bliver nødt til at se på fordelingen af vores unge

I regeringens udspil til udflytning af uddannelser bliver både finansiering og nedskæring af optaget på uddannelser i de store byer kritiseret fra ordførere og erhvervsliv. Minister afviser kritikken – forandringen er nødvendig, mener hun.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Chris Lehmann

Regeringen vil bruge to milliarder kroner over fem år på at bevise, at centralisering af uddannelser ikke er en naturlov.

Der skal skabes flere uddannelsespladser i de byer, hvor der allerede er mindre uddannelsesmiljøer – og så skal der sættes en prop i optaget på uddannelser i de store byer.

Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), efter at regeringen torsdag lancerede sit udspil "Tættere på - Flere uddannelser og stærke lokalsamfund".

"Regeringen har en ambition om, at vi kan have et Danmark, hvor der er uddannelse tæt på, uanset hvor man vokser op. Og vi ser ind i en årrække med faldende ungdomsårgange, samtidig med at mange af de byer, vi taler om i dag, som har uddannelser, er udfordrede på økonomi og på optag," siger hun og fortsætter:

"Vi bliver nødt til at se på fordelingen af vores unge mennesker, hvor de i fremtiden skal optages på uddannelse. Sådan at vi har et land, der hænger sammen," siger hun.

Skærer ti procent af optaget

Regeringen vil skære ti procent i optaget på uddannelserne i Danmarks fire største byer. Det skal ske for at modvirke den befolkningsstrømning mod de store byer, der sker i disse år, og få de studerende til at søge uden for de største byer.

Den model møder kritik fra Katrine Robsøe, Radikales uddannelsesordfører:

"Jeg glæder mig til at skulle diskutere det her med at skulle oprette nye studiepladser, for vi ved, at vi kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft ude i landet. Det er dog den helt forkerte vej at gå at skære ti procent af studiepladserne i de store byer. Vi har lige afskaffet uddannelsesloftet – og nu vil man så lave så et nyt loft over unges uddannelsesmuligheder. Det peger i en helt forkert retning," siger hun.

I dag giver vi uddannelsespenge, som bliver brugt på konsulenter og markedsføring i et omfang, jeg synes er for højt. Det har jeg tidligere markeret og sagt, at det synes jeg, vi skal lave om. Det siger jeg fortsat og det står jeg ved

Ane Halsboe-Jørgensen
Uddannelses- og Forskningsminister (S)

Også Konservatives uddannelsesordfører, Britt Bager, er skeptisk overfor at begrænse optaget i byerne, selvom hun generelt synes, der er gode takter i idéen om at sprede uddannelserne ud:

"Jeg har en medfødt skepsis overfor det – der er gode miljøer rundt omkring, så vi skal passe på ikke at skære på uddannelser, hvor der er efterspørgsel på arbejdskraft," siger hun.

DI: Det er tvangsudflytning

Også fra erhvervsorganisationen Dansk Industri er der kritik af den beskæring af optaget, som regeringen foreslår. Underdirektør med ansvar for uddannelser Mette Fjord Sørensen kalder det "tvang" og frygter, at der kommer til at mangle stærke kandidater i data science og matematik:

"Det er fint med nye udbud ude i landet – det er vi rigtig glade for. Blandt andet maskinmesteruddannelserne i Thisted og Sønderborg og en maskiningeniøruddannelse i Frederikshavn."

"Men vi er meget kede af den her reduktion på ti procent af uddannelser i de store byer – det er en tvangsudflytning eller tvangsreduktion. Vi risikerer, at nogle af de medarbejdere, vores virksomheder efterspørger, ikke bliver uddannet i så høj grad som tidligere. Ikke bare nu og her, men også i fremtiden," siger hun.

Regeringen lægger op til, at det er sektoren selv der skal finansiere det. Det er jeg skeptisk overfor. Det koster penge at flytte uddannelser ud, og derfor er der brug for nye penge.

Ulla Tørnæs
Uddannelsesordfører, (V)

Ane Halsboe-Jørgensen mener dog, at det giver god mening at skære i optaget i byerne, da ungdomsårgangene bliver mindre i fremtiden:

"Vi siger, at uddannelserne skal optage færre i de kommende år, fordi vi har færre unge at tage af, og fordi vi gerne vil have, at der er bæredygtige uddannelser i hele landet. Uddannelserne kan enten optage færre eller optage dem i nogle andre byer. Vores universiteter er for hele samfundet. Det er de i høj grad optaget af at være i dag, men jeg tror godt, de kan blive endnu bedre til at dække landet, både for vores virksomheder og vores unge mennesker," siger hun.

Finansiering møder kritik

Alt i alt vil regeringens plan koste to milliarder kroner over de næste fem år. De penge skal gå til en fem procents forhøjelse af uddannelsestaxameteret for uddannelser uden for de store byer – og til at fordoble et eksisterende tilskud til uddannelsessteder uden for de store byer fra to til fire millioner kroner.

Det vil regeringen finansiere blandt andet ved at nedbringe uddannelsernes udgifter til markedsføring, konsulenter og SU-udgifter til udenlandske studerede. Både udgifter til markedsføring og til konsulenter er i princippet noget, uddannelsesinstitutionerne selv råder over.

I finansierer udspillet med en besparelse, som I mener kan findes på markedsføring og på konsulenter. Kan man ikke sige, at en stor del af finansieringen her er uddannelsesinstitutionernes egne penge, der skal gå til det her?

"I dag giver vi uddannelsespenge, som bliver brugt på konsulenter og markedsføring i et omfang, jeg synes er for højt. Det har jeg tidligere markeret og sagt, at det synes jeg, vi skal lave om. Det siger jeg fortsat, og det står jeg ved."

"Jeg ser meget hellere, at de penge, vi har til uddannelse, bliver brugt på uddannelse. Det, der ligger i vores oplæg, er, at vi lægger et varigt løft på taksterne uden for de største byer, fordi vi også har en anerkendelse af, at det koster lidt mere at uddanne uden for de største miljøer," siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Venstre er generelt positive overfor ideén og mener, at det minder om et udspil, partiet selv kom med i februar. De er dog kritiske overfor regerings ønske om at finansiere udflytningen af uddannelserne inden for den eksisterende økonomiske ramme:

"Jeg synes, det er et rigtig spændene oplæg med mange gode takter, men jeg er skeptisk overfor finansieringen af udspillet. I vores udspil tilførte vi 100 millioner – regeringen lægger op til, at det er sektoren selv, der skal finansiere det. Det er jeg skeptisk overfor. Det koster penge at flytte uddannelser ud, og derfor er der brug for nye penge," siger uddannelsesordfører Ulla Tørnæs.

Regeringen forventer at begynde forhandlingerne om udspillet snarest.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Britt Bager

Seniorrådgiver, Kraka Advisory, fhv. MF (K), fhv. politisk ordfører 2018-19 (V), fhv. statsrevisor 2018-21
master i journalistik (SDU 2011), cand.jur. (Aarhus Uni. 2012), cand.soc. (CBS 2013)

Ulla Tørnæs

Formand, Den Sociale Investeringsfond, Danida Fellowship Centre, bestyrelsesmedlem, professionshøjskole UC-Syd
exam.art. i fransk (Odense Uni. 1984), ED i fransk (Handelshøjskolen i København 1988), Bestyrelsesuddannelse CBS

Katrine Robsøe

MF (R)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2018)

0:000:00