Anne Lea Landsted om klimakrisen: Vi er i den grad på røven

KOMMENTAR: Vi har stirret os blinde på dommedag i stedet for at koncentrere os om de ting, vi kan gøre for at modarbejde global opvarmning, skriver Anne Lea Landsted. 

”Vi tager kulstof, som tidligere var bundet, og frigør det i atmosfæren, og medmindre vi holder op, er vi på røven.”

Citatet er hentet fra den amerikanske forfatter Jonathan Franzens essaysamling 'Ved enden af verdens ende', som netop er udkommet på dansk.

Vi er i den grad på røven, for nu at bruge den amerikanske forfatters udtryk, fordi vi har stirret os blinde på apokalypsen i stedet for at koncentrere os om de ting, vi kan gøre for at forhindre global opvarmning.

Nu er det valgkamp, og klimaet er kommet på dagsordenen. Pludselig taler alle om grøn omstilling, som om det er en helt ny opfindelse. Det er det ikke. Vi var allerede godt i gang med den grønne omstilling, da Lars Løkke Rasmussen blev statsminister i 2015, men hans nye klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) droppede den, fordi det ville ”være rigtig dyrt” for det danske samfund at nå klimamålene.

”Det med 40 procents CO2-reduktion er ikke vores politik,” som han udtrykte det i Altinget.

Siden er klimabelastningen vokset. Ifølge tal fra 2018 fra den grønne tænketank Concito udleder hver dansker i gennemsnit 17 ton drivhusgasser om året. Det er over dobbelt så meget, som hver kineser udleder. Så det er ikke kineserne, der er klimaskurkene. Det er os.

Lige nu er det næsten ikke til at komme frem til valgstederne for bare løfter. ”Venstre tager klimaforandringerne meget seriøst,” står der på partiets hjemmeside, mens klimaminister Lars Christian Lilleholt, det var ham, der i 2015 standsede den grønne omstilling, i en video præsenterer Danmarks nye Ungeklimaråd.

Venstre og Socialdemokratiet vil have en klimalov. I en kronik i Politiken skriver Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, blandt andet: ”Med en bindende klimalov vil vi forpligte Danmark på det ambitiøse mål, at vores udledning af drivhusgas skal være reduceret med mindst 60 procent i 2030.”

Men Danmark er allerede forpligtet af en bindende klimalov. Det blev vi, da vi underskrev Parisaftalen i 2015. Den kunne man jo passende begynde at leve op.

Hvis politikerne mangler inspiration til, hvordan man kan spare på CO2-regnskabet og måske ligefrem trække det ud af luften, er der masser af gode råd at hente i bogen 'Drawdown' fra 2017, hvor forskere og eksperter byder ind med 100 videnskabeligt funderede forslag til noget, der for alvor rykker, hvis man vil reducere CO2-udslippet. Bogen er redigeret af forfatteren og miljøforkæmperen Paul Hawken, der har taget initiativ til Drawdown-projektet.

Øverst på listen står vindmøller på land og ikke havvindmøller. Havvindmøllerne sender meget mere CO2 ud i atmosfæren end vindmøller på land, så hvis Mette Frederiksen bliver statsminister og virkelig vil sætte bremsen i CO2-udslippet, kunne hun jo overveje, om det ikke var en god idé at finde et andet sted til kriminelle asylansøgere og opføre vindmøller på Lindholm i stedet for.

Madspild er en af de helt store klimasyndere. Mette Frederiksen vil forbyde madspild, om nødvendigt ved lov, men det er en gratis omgang. Der er allerede fokus på madspild, takket være russiskfødte Selina Juul, der i 2008 startede forbrugerbevægelsen Stop Spild af Mad. I dag smider vi langt færre fødevarer ud, ligesom supermarkederne er begyndt at sælge krumme agurker, deforme tomater og mad, der nærmer sig sidste salgsdato. Derudover kan man via apps købe overskudsmad fra bagerier, supermarkeder og restauranter.

Der er flere CO2-reducerende initiativer i gang. Dansk landbrug er gået sammen med forskere fra DTU og Aarhus Universitet i et forsøg med at genbruge halm og gylle og omdanne det til biogas, der blandt andet kan bruges som brændstof i fly. Henrik Stiesdal, der er direktør i vindmøllevirksomheden Stiesdal A/S, og som har taget initiativ til projektet, vurderer, at han med en statslig støtte på 400 millioner kroner og en fireårig forsøgsperiode vil have brændstof klar til fly.

Stort set hele paletten af partier er enige om, at bilerne i fremtiden skal være el-drevne, at den kollektive trafik skal styrkes, og at vi skal have en grønnere hovedstad, der prioriterer fremkommeligheden for cyklister og buspassager. Men indtil videre er salget af elbiler faldet, togene kører sjældent til tiden eller slet ikke, og billetpriserne er efterhånden så dyre, at det bedre kan betale sig at flyve.

I Københavns Kommune sidder Enhedslisten på miljø- og teknikborgmesterposten. Partiet har normalt miljøet øverst på dagsordenen og så gerne, at bilerne kom helt ud af byen, men nu har kommunen solgt Dantes Plads til et parkeringsselskab, der vil bygge en parkeringskælder med plads til mellem 228 og 405 biler. Til- og frakørsel sker fra den del af Vester Voldgade, der for seks år siden blev præmieret for sin vellykkede omdannelse fra stærkt trafikeret gade til en stille ensrettet vej med promenade og cykelstier. I forvejen er der et parkeringsanlæg under Blox lige i nærheden med plads til 350 biler og planer om yderligere et under Langebro.

Som Mette Frederiksen skriver i Politiken. Ord gør det ikke alene. Der skal handling til.

------

Anne Lea Landsted er journalist, forfatter og debattør, tidligere underviser i journalistik og har en fortid som politisk journalist på Christiansborg.

Forrige artikel Harun Demirtas: Der er større problemer i sundhedsvæsenet end sygeplejersker med tørklæde Harun Demirtas: Der er større problemer i sundhedsvæsenet end sygeplejersker med tørklæde Næste artikel Jonas Herby: Løkke har bremset regelstatens vilde vækst Jonas Herby: Løkke har bremset regelstatens vilde vækst
Regeringsforhandlinger når klimaks i denne uge

Regeringsforhandlinger når klimaks i denne uge

ANALYSE: Det ser ud til at blive ugen, hvor Mette Frederiksen afgør, om det kan briste eller bære. Radikale er indblandet i de hårdeste kampe, men hverken Morten Østergaard eller Mette Frederiksen har tillokkende alternativer til en aftale.