Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Det giver ikke mening at sammenligne en dansk formueskat med Norges

Norge som skræmmebillede er tendentiøst

Forskningen finder også, at måden fraflytningsskatten er indrettet på har stor betydning for størrelsen af effekterne på økonomien.

Hvis der skal være store effekter på økonomien, så skal mange fraflytte landet.

Når man flytter ud af Danmark og ophører med at være skattepligtig i Danmark, så skal man betale fraflytningsskat. Siden Danmark afskaffede sin formueskat i 1997, er der blevet strammere regler for beskatningen af fraflyttere.

Dengang var der en lempeligere beskatning af hovedaktionæraktier, hvilket betød, at fraflytningsskatten kunne være betydeligt lavere, end den er i dag.

At fraflytterskatten har en stor betydning, så man også i Norge, da man tilbage i 2022 ville ændre reglerne. Frem til ultimo november 2022 kunne man fraflytte Norge og undgå fraflytningsbeskatning af urealiserede gevinster, hvis man blot undlod at realisere dem, til fem år efter man var fraflyttet.

Gang på gang ligger vi i toppen af ranglisten, når der laves opgørelser af, hvilke lande der har den bedste konkurrenceevne, eller hvilket land der er nemmest at drive virksomhed i.

Sofie Holme Andersen og Sune Caspersen
Hhv. cheføkonom og chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Den regel er blevet fjernet, så man i dag betaler mere i fraflytningsskat, hvis man forlader landet. Efter det blev annonceret, at man ville fjerne den, så man en stigning i antallet af fraflyttere med en formue over 100 millioner kroner.

En eventuel kommende dansk formueskat er altså ikke at sammenligne med Norge i 2022, da de simpelthen havde nogle andre regler.

Derfor er det problematisk, at Dansk Industri baserer sine beregninger på en situation med Norges gamle regler for fraflytningsskat. Særligt når der i det meget foreløbige arbejdspapir, som DI benytter sig af, netop fremgår, at hvis man har strammere regler for fraflytningsskat, ændres resultatet fuldstændig – så effekten af en formueskat går fra at have en negativ virkning på samfundets produktion til en positiv virkning.

Danmark er konkurrencedygtigt

Erhvervsorganisationer og borligerlige politikere har det med at gribe til en klassiker, når nogen foreslår en ny eller øget beskatning: Danmark bliver fattigere.

Truslen om fraflytning er heller ikke ny. Man hører samme type argumentation for sænkelse af selskabsskatten.

Faktum er dog, at Danmark er et godt land at drive virksomhed i. Gang på gang ligger vi i toppen af ranglisten, når der laves opgørelser af, hvilke lande der har den bedste konkurrenceevne, eller hvilket land der er nemmest at drive virksomhed i. Det til trods for at vores skattesatser ikke ligger blandt de allerlaveste.

Med vores høje grad af digitalisering, hurtige myndighedsbetjening og veluddannede arbejdsstyrke ligger Danmark højt. Det vil vi formentlig fortsat gøre med en formueskat.

En formueskat kan være en finansieringskilde. For eksempel til vores fælles folkeskole. Den trænger til investeringer, som vi i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har belyst igennem lang tid.

I øvrigt kan formueskatten være et værktøj til at modvirke formueulighed.

Så når de negative effekter af formueskatten som følge af fraflytning er ubetydelige, er det en god finansieringskilde.