AU-dekan: Et filosofikum er for fagligt snævert

DEBAT: Dannelsesfag er allerede til stede i universiteternes læseplaner, skriver Johnny Laursen, dekan på Aarhus Universitet. Universiteterne har et bredere samfundsmæssigt ansvar for demokratiets vidensgrundlag.

Af Johnny Laursen
Dekan på Arts-fakultetet, Aarhus Universitet

Jeg kommer fra en familie af håndens arbejde, hvor præcision, omhu, hårdt og velgennemført arbejde – samt indsigt i Aab’s midtbaneproblemer – var centrale dyder.

Den etos, jeg som dreng lærte i skurvognen, mødte mig også i form af dygtige og respekterede lærere i folkeskolen og gymnasiet. Når min familie så Spørg Aarhus, så vi folk som os selv, selv om der var flere fløjlsjakker, og selv om folk talte sært. Men det gjorde man dengang - også i Fjerritslev og Aalestrup.

Man udtalte sig nødigt om noget, man ikke havde forstand på, og man respekterede andres kundskaber og kunnen tilegnet ved hårdt arbejde. Det var en form for dannelse - om end i en verden af i går med sort-hvid TV, telefoner med drejeskive, og hvor man skiftedes til at tale.

Forsknings- og uddannelsesministeren skal have tak for at have sat dannelsen tilbage på dagsordenen, og for at have gjort det i form af indledningen til en demokratisk samtale i Hal Koch’s ånd. Evnen til at føre samtale, lytte og forstå er en hjørnesten i det danske demokrati, og forudsætningen for et tillidsbaseret, frit samfund baseret på folkestyre og en oplyst befolkning.

En verden af vidensinflation
Som historiker og dekan for et af landets store humanistiske fakulteter er det fristende at se ministerens udspil som en mulighed for at få mere humaniora. Ministerens udspil har imidlertid et større perspektiv: behovet for at rodfæste den demokratiske samtale og folkestyrets fremtid i viden og i en respekt for viden tilegnet ved erfaring, omhu og hårdt arbejde.

Hvad kan universiteterne gøre? Tanken om filosofikum er nærliggende, men er for fagligt snæver, og for lidt forankret i uddannelsernes fagligheder. Udfordringen er desuden langt større. I en verden præget af vidensinflation, myter og meningsdanneri repræsenterer universiteterne en forskningsbaseret vidensproduktion, hvor viden stedse afprøves og udfordres.

Vi har derfor en forpligtelse, som omfatter hele samfundets dannelse: ansvaret for at sikre grundlaget for vor viden, for sagligt at diskutere den, og for at give det ganske videns- og uddannelsessystem adgang til kvalitetssikret viden, som den klippegrund uddannelsessystemet og demokratiet bygger på.

Ingen steder er viden mere omstridt end på de digitale medier, hvor datamængden vokser eksponentielt i de kommende år. Det gælder discipliner som historie, filosofi og religionsvidenskab, som er the high ground i tidens store samfunds- og værdidebatter, men så sandelig ikke kun dem: klima- og sundhedsforskning er eksempler på, at al viden er udfordret.

Et fælles vidensgrundlag er en del af sammenhængskraften i et samfund. Universiteterne står derfor over for en kæmpeopgave med at give adgang til sin viden og med at understøtte blandt andet skoler, gymnasier og professionshøjskoler med adgang til ’kvalitetsviden’ i form af digitale vidensressourcer og efter- og videreuddannelse.

Dannelsesfag findes allerede
Et godt eksempel findes i Danmarkshistorien.dk på historie på Aarhus Universitet, som leverer forskningsbaseret viden til skoler, gymnasier og alment interesserede om alle aspekter af Danmarks historie. Der er et stort behov for sådan forskningsbaseret viden inden for de store skole- og gymnasiefag.

Der er bare det, at disse aktiviteter er slet finansierede. Selv om universiteterne kan glæde sig over en herlighed af adfærdsregulerende incitamentsordninger med budgeteffekt, så er der ingen af dem, der opmuntrer til mere forskningsformidling og videndeling. Universiteterne bør naturligvis overveje, om klassiske dannelsesaspekter savnes i vore uddannelser. Heri har ministeren ret.

Men dannelsesfag er skam allerede til stede i universiteternes læseplaner. Filosofikum er for lidt og for sent til at løse den udfordring, som fremtidsministeren har peget på.

Dannelsen begynder i skolen, og skal være tilgængelig for alle. Ikke for humanioras skyld, ikke for historiens skyld, de latinske citaters skyld, eller filosofiens; men for folkestyrets og fremtidens skyld.

Og så er tiden kommet til, at vi besinder os på værdien af ånden fra skurvognen.

Forrige artikel Enhedslisten: Sæt skovene fri Enhedslisten: Sæt skovene fri Næste artikel Kronik: Svingdørsministre drukner politik i reformer og tiltag Kronik: Svingdørsministre drukner politik i reformer og tiltag