Søren Pind: Her er seks ting, et filosofikum skal lægge vægt på

DEBAT: Vi skal skabe et nyt, fælles fundament, skriver uddannelses- og forskningsminister Søren Pind, der her nævner seks områder, som han mener, et filosofikum skal berøre.

Af Søren Pind (V)
Uddannelses- og forskningsminister

I denne tid udfordres den objektive, faktabaserede viden, tilliden til institutionerne og den respektfulde dialog. Modsvaret er fordybelse i den kultur, vi er rundet af, og ved det ruste os til vor tids udfordringer og dilemmaer.

Vi skal søge til dannelsen som ståsted. Et fælles fundament.

Mit ønske om at gøre dannelse til en integreret del af de videregående uddannelser annoncerede jeg efter kort tid som uddannelses- og forskningsminister – eller fremtidsminister, som jeg mener, det reelt er. Men jeg vil være fremtidsminister med øje for fortidens landvindinger. Vi skal stå ovenpå den arv, de tilgange og de værdier, slægter før os har skabt.

Vi har brug for et moderne filosofikum, der giver studerende et godt fundament. Et fælles dannelsesforløb, der bygger videre på klassiske byggesten inden for filosofi, historie og etik og giver ny viden til et nyt fælles ”vi”.

Jeg har endnu ikke lagt mig fast på, hvad dannelsesforløbet skal indeholde. Det vil jeg have en åben debat om hen over foråret. Jeg hilser det derfor velkomment, at Altinget har bedt en række kloge mennesker om at komme med deres bud på, hvad et moderne filosofikum kan indeholde.

Det har givet gode input, og sammen med mine egne overvejelser er der ved at tegne sig de første ideer til byggesten i et moderne dannelsesforløb på de videregående uddannelser.

Jeg vil ikke her opliste de centrale kilder inden for filosofi, historie og etik, men give et bud på, hvad det er for tilgange til studiet og livet, vi skal lægge vægt på.

Med os skal vi have:

Den kritiske sans. Grundtvig mente, at demokratiet afhang helt og aldeles af frie menneskers evne til at stille sig kritisk og nysgerrigt over for verden. Det er den dag i dag en central del af det at være dansk. Vi skal evne at reflektere over os selv og den verden, vi er en del af. Vi skal kunne se problemstillinger fra flere vinkler og skelne sandt fra falsk.

Den kritiske sans skal gøre os i stand til at se igennem falske nyheder og insistere på substans og fakta. På studierne er den kritiske sans en kerneværdi. Enhver studerende skal kunne udøve kildekritik og indgå i en kritisk debat med sine medstuderende.

At finde sit indre kompas er et andet vigtigt element. Kierkegaard opfordrer os til at vælge i stedet for at lade os føre med af strømmen. Det er ikke de ydre valg som arbejde, bolig med videre, der er de vigtige ifølge Kierkegaard.

Det er derimod det indre valg om, hvordan man vil være som menneske. Deri er et vigtigt budskab til os i dag, hvor fokus er på ydre ting, ydre valg. Også de studerende skal vælge, hvilken slags studerende de vil være. Ikke på baggrund af forventninger fra forældre, undervisere eller venner, men på baggrund af indre samtaler og værdier. Vi har brug for studerende med et sundt indre kompas.

Respekt og medansvar. Et godt og åbent demokrati som det danske bygger på respekten for hinanden, den åbne samtale og et medansvar for fællesskabet. Vores omgang med hinanden definerer vores fællesskab. Det er vigtigt, at vi træner studerende på videregående uddannelser i dialogen, i at lytte til det gode argument og anerkende de overbevisende fakta.

Vi skal i det hele taget værne om den gode omgang med hinanden og omgangstone på studierne, på arbejdspladsen, på hospitalet, på Facebook, på gaden – ja i det offentlige rum og på de sociale medier. Vores trivsel og generelle velfærd i dagligdagen afhænger af, hvordan vi behandler hinanden.

Vi har alle et medansvar for den gode omgang og den gode tone – for, at vores fællesskaber er gode at være i.

Tværfagligt samarbejde og kendskab til videnskabelige metoder er centralt for nutidens og fremtidens studerende, som også en række af de andre bidragydere påpeger. Behov for specifikke faglige kompetencer kan ændres hastigt, og derfor skal hver enkelt studerende have en stærk faglig ballast og samtidig kunne arbejde på tværs.

Der skal være evne til refleksion og en åbenhed over for andre metoder og tilgange. Og med det skal også gerne komme en stor respekt for andre fagligheder.

Fordybelse og flid er helt centralt for at få mest muligt ud af studierne. Flid er grundstenen i at tage ansvar for sin uddannelse. Faglig fordybelse er en forudsætning for nye erkendelser. Jo dybere de studerende behersker deres faglighed, jo bedre er mulighederne for at skabe nyt.

Vi skal tilrettelægge studierne, så der lægges op til fordybelse og flid, og vi skal være bedre til at anerkende flid og fordybelse. Kommer man ud af studiet med glæden ved flid og fordybelse, er der grundlagt gode værdier, der er vigtige pejlemærker i en hurtig tid.

Etik. I takt med de teknologiske landvindinger bliver etiske spørgsmål mere og mere påtrængende. Vi kan mere og mere, men betyder det, at vi også skal gøre det? Der er en række etiske spørgsmål, som vi er nødt til at tage stilling til. I forhold til anvendelse af data, til genmanipulation, til vores forhold til mennesker, liv og natur.

Det moderne dannelsesforløb skal ikke være en ophøjet disciplin for en lukket klub af kloge mennesker. Dannelsen skal derimod være en fælles ramme, der binder os sammen. Indholdet i fremtidens filosofikum skal kunne debatteres på alle uddannelsesinstitutioner, kollegieværelser og i alle hjem.

Vi står på skuldrene af kæmper som Grundtvig og Kierkegaard. Det skal vi være stolte af. Og det ”vi”, de var med til at skabe, skal vi videreudvikle og formidle i en moderne udgave. Vi skal sende oplyste, kritiske og nysgerrige studerende ud på arbejdsmarkedet.

Jeg har kastet de første bolde i luften, godt hjulpet på vej her i debatten.

Forrige artikel Miljøteknologer: Mere erhvervsfremme for pengene Miljøteknologer: Mere erhvervsfremme for pengene Næste artikel Kora: Har vi råd til at bevare produktivitetskravet i sundhedsvæsnet? Kora: Har vi råd til at bevare produktivitetskravet i sundhedsvæsnet?
Hummelgaard erkender: Vi kommer ikke til at hæve dagpengesatsen

Hummelgaard erkender: Vi kommer ikke til at hæve dagpengesatsen

FLEXICURITY: Regeringen anerkender problem med udhuling af dagpenge, men mangler politisk opbakning til at hæve ydelsen. Beskæftigelsesministeren kalder boom i lønforsikringer en "pragmatisk og forståelig" måde at håndtere udfordringen på.