Analyse af 
Andreas Krog

Bededags-billet stiller partier i forligs-dilemma

Regeringens krav om, at opbakning til afskaffelse af store bededag er adgangsbillet til forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig, stiller SF og K i et stort dilemma. Som parter i det nationale forsvarskompromis var partierne ellers så godt som selvskrevne deltagere i det næste forsvarsforlig.

De konservatives formand Søren Pape Poulsen (t.v.), Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen (nr. to fra venstre), statsminister og formand for Socialdemokratiet Mette Frederiksen (i midten), SF's formand Pia Olsen Dyhr og de radikales daværende politiske leder Sofie Carsten Nielsen ved underskrivelsen af det nationale sikkerhedskompromis den 6. marts 2022.
De konservatives formand Søren Pape Poulsen (t.v.), Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen (nr. to fra venstre), statsminister og formand for Socialdemokratiet Mette Frederiksen (i midten), SF's formand Pia Olsen Dyhr og de radikales daværende politiske leder Sofie Carsten Nielsen ved underskrivelsen af det nationale sikkerhedskompromis den 6. marts 2022.Foto: Emil Helms / Ritzau Scanpix
Andreas Krog

Skal vi virkelig stå udenfor det kommende forsvarsforlig og ikke have indflydelse på dansk forsvarspolitik de næste mange år?

Det er det spørgsmål de stiller sig selv hos SF og Konservative netop nu.

SVM-regeringen står nemlig benhårdt fast på, at store bededag skal sløjfes for at skaffe penge til at øge forsvarsbudgetterne. For overhovedet at kunne komme ind i forhandlingslokalet og fremlægge sine ønsker til et nyt forsvarsforlig for forsvarsminister Jakob Ellemann Jensen (V), så skal partierne senest fredag enten fremvise alternativ finansiering eller sluge afskaffelsen af den mere end 300 år gamle helligdag.

Det første bliver svært. Det andet vægrer de to partier sig meget imod. Ja, de er faktisk lodret imod det.

Alting kommer som bekendt med en pris. Og prisen her er høj. Nemlig at stå udenfor et sandsynligvis omfangsrigt nyt forsvarsforlig, der tilfører Forsvaret adskillige milliarder til både anskaffelser og drift. Forliget vil sætte en helt ny retning for det danske forsvar med blandt andet helt nye kapaciteter og opgaver.

Hvis man ikke er med i forliget, så kommer man heller ikke med til forligskredsmøderne i årene fremover. Det er her de overordnede beslutninger fra forliget skal udmøntes i konkrete beslutninger om blandt andet anskaffelser. Står du udenfor, så har du ingen indflydelse og får ingen informationer. 

Når opmærksomheden samler sig om SF og Konservative, så er det fordi netop de to partier har udvist stor interesse for at komme med i det næste forsvarsforlig. Ikke mindst ved at gå med i det store nationale sikkerhedskompromis, der i marts sidste år lagde rammerne for det kommende forlig.

Det var her S, SF og R gik med til at øge det danske forsvarsbudget til at udgøre to procent af bruttonationalproduktet. Og sætte årstal på hvornår man skulle nå i mål med det. Året var dengang 2033, hvilket fik hård kritik for at være alt for sent og alt for uambitiøst og useriøst.

Men det var et stort skridt for alle tre partier overhovedet at købe præmissen om, at 2 procent ikke er en løs ambition. Det er et konkret mål, som skal nås.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00