Kommentar af 
Benny Damsgaard

Benny Damsgaard: Coronakrisen vil gavne højrefløjen

KOMMENTAR: Hvad bliver den vælgermæssige effekt af coronakrisen ved næste folketingsvalg? Hvis man kigger på erfaringerne fra den store depression og finanskrisen, så tyder de på, at økonomiske kriser umiddelbart gavner højrefløjen. Men kun de første par år, skriver Benny Damsgaard.

Kan Jakob Ellemann-Jensen se frem til større vælgeropbakning i den kommende tid? Det tyder erfaringerne fra finansskrisen og den store depression i 1930'erne på, skriver Benny Damsgaard. 
Kan Jakob Ellemann-Jensen se frem til større vælgeropbakning i den kommende tid? Det tyder erfaringerne fra finansskrisen og den store depression i 1930'erne på, skriver Benny Damsgaard. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

”Det er nu helt klart, at EU er gået ind i den dybeste økonomiske recession i sin historie.”

EU’s økonomikommissær, Paolo Gentiloni, lagde ikke fingrene imellem, da han 6. maj præsenterede EU’s økonomiske prognose for 2020. Prognosen forudså en historisk nedgang i BNP i eurozonen på op mod 7,7 procent i år. Til sammenligning var nedgangen i BNP under det værste år i finanskrisen (2009) på omkring 4,5 procent. Og historisk skal vi helt tilbage til den store depression i 1930’erne for at finde en nedgang i BNP på samme niveau.

Også herhjemme ser de økonomiske tal ekstremt dystre ud. Den internationale valutafond, IMF, har vurderet, at vi herhjemme får et fald i BNP på 6,6 procent i år. I parentes bemærket så vurderer IMF også, at Sverige, som har fulgt en noget mindre restriktiv bekæmpelsesstrategi, end vi har herhjemme, får et fald i BNP på 6,8!

Og i sidste uge forudså finansministeren, i konvergensprogrammet for 2020, at Danmark ville komme ud af 2020 med en markant stigende ledighed og et underskud på de offentlige finanser på op mod 200 milliarder kroner!

Fakta
Benny Damsgaard (født 1971) er selvstændig public affairs- og kommunikationsrådgiver og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti. 

Kommentaren er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Efter finanskrisen så vi betydelige vælgermæssige bevægelser i især Sydeuropa, hvor ekstreme partier på fløjene, med lette løsninger på svære problemer, fik massiv opbakning fra utilfredse vælgere ved valgene i årerne lige efter. En tendens, der dog siden er fladet noget ud blandt andet herhjemme, hvor sidste valg gav den største opbakning, vi havde set til de fire gamle partier mange år.

Med en krise, der denne gang ser ud til at blive i hvert fald øjeblikkeligt dybere er spørgsmålet, om vi også ved denne krise kan forvente et vælgermæssigt skred. Meget tyder på, at det kan vi – i hvert fald kortvarigt.

Går vælgerne bare til den enhver tid siddende opposition, eller går de mest til højre eller mest til venstre? Meget tyder på, at svaret er mod højre – hvert fald de første par år.

Benny Damsgaard

I årene efter finanskrisen blev der lavet en lang række videnskabelige studier af de vælgermæssige effekter af krisen. Især blev der i flere undersøgelser sat fokus på, om man kunne se gentagelser fra vælgernes adfærd under den store depression i 1930’erne i vælgernes adfærd efter finanskrisen. Altså om man kunne tale om en decideret vælgermæssig kriseeffekt.

Normalt siger valgforskningen, at vælgerne generelt set straffer den til enhver tid siddende regering ved økonomisk nedgang. Vælgerne er utilfredse og straffer dem, der har ansvaret – uanset deres partifarve. Desværre for mange regeringer, så er der omvendt ikke meget, der tyder på, at vælgerne i nævneværdigt omfang belønner en siddende regering, når økonomien går godt. Når økonomien går godt eller halvsløjt, som den gør for det meste, så stemmer vælgerne på det, de håber kommer, og dem de mener troværdigt kan levere det. På fremtiden om man vil og på håbet om en bedre dag i morgen for dem og deres børn.

Men hvor går vælgerne hen, når krisen virkelig kradser og arbejdsløsheden tordner op ad? Går vælgerne bare til den enhver tid siddende opposition, eller går de mest til højre eller mest til venstre?

Meget tyder på, at svaret er mod højre – hvert fald de første par år!

En undersøgelse af valgene i 21 demokratiske primært vesteuropæiske lande i perioden lige efter krakket på Wall Street (1929-1933), som startede den store depression, og i perioden lige efter Lehman Brothers' krak (2008-2013), der indvarslede finanskrisen, viser betydelige ligheder i vælgernes reaktionsmønstre på tværs af landene og på tværs af de to kriser.

I en periode på cirka to og et halvt år efter både den store depression og finanskrisen klarede de højreorienterede partier sig markant bedre i gennemsnit i de undersøgte 21 lande, end de gjorde ved valgene op til kriserne ramte.

Den vælgermæssige kærlighed til højrefløjen var dog ikke langtidsholdbar. Efter de 2,5 års fremgang gik det igen markant den anden vej for de højreorienterede partier, og de klarede sig nu betydeligt dårligere end før krisen, og styrkeforholdene mellem fløjene blev derfor mere eller mindre udjævnet igen.

Hvis man kigger på de præcise tal, er udsvingene tydelige. Efter krakket på Wall Street tog vælgerne et sving til højre i de første 30 måneder på hele 5,5 procentpoint (median). Efter ca. 30 måneder svingede pendulet den anden vej igen, og vælgerne tog derefter et gevaldigt sving til venstre på 4,7 procentpoint (median). Ved finanskrisen for ti år siden var de vælgermæssige tendenser de samme. Først et sving til højre på 3,7 procentpoint i de første 30 måneder og herefter et gevaldigt sving til venstre på hele 6,7 procentpoint.

Hvorfor skreddet til højre kommer til at starte med i krisen, er der ikke en entydig forklaring på i undersøgelserne, men meget tyder på, at effekten skyldes det forhold, at højreorienterede partier normalt opfattes som mere troværdige og handlekraftige, når det kommer til økonomiske spørgsmål og skabelse af arbejdspladser. Uanset hvad, så tyder udviklingen i tallene på, at tiltroen til højrefløjens evne til at løse problemerne bliver slidt ned, når krisen har bidt et par år.

Betyder erfaringerne fra den store depression og finanskrisen, at hvis bare den nuværende S-regering holder sig ved magten, så er sejren sikker ved det folketingsvalg, som senest skal være om tre år fra nu i 2024? Det er alt for tidligt at sige noget kvalificeret om. For det første er det uklart, hvor lang tid den nuværende ekstraordinære kriseopbakning til regeringen varer. For det andet er det stadig uklart, hvor langvarig og dyb krisen bliver.

Alt andet lige, så kan den borgerlige opposition dog glæde sig over, at de historiske erfaringer tyder på, at den vil få lidt ekstra hjælp fra kriseeffekten i de næste 30 måneder. Om det i sig selv er er nok, må tiden vise.

-----

Benny Damsgaard (født 1971) er selvstændig public affairs- og kommunikationsrådgiver og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Benny Damsgaard

Partner og director, conXus Public Affairs, politisk kommentator, ekstern lektor, Københavns Uni., fhv. kommunikationschef, Konservative
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2005)

0:000:00