Beregninger sår tvivl om effekten af ny vejafgift: Sorte lastbiler er stadig klart billigst

Hvis partierne bag den nye kilometerbaserede afgift på lastbilkørsel tror, at deres aftale vil få afgørende betydning for antallet af grønne lastbiler på de danske veje, tager de med stor sandsynlighed fejl.

Det tyder beregninger fra Volvo Trucks i hvert fald på.

Beregningerne er lavet af Joakim Nilsson, der er chef for udviklingen af Volvos forretninger indenfor grønne køretøjer i Danmark.

Her anslår han, at en ellastbil over en periode på otte år stadig er cirka én million kroner dyrere i indkøb, drift, vedligehold og afgifter end det traditionelle dieselalternativ.

Derfor forholder han sig stærkt skeptisk til, hvor stor effekten af aftalen reelt vil blive målt i antal grønne lastbiler på vejene.

”Forskellen mellem det fossile og det grønne alternativ er simpelthen ikke stor nok til at opveje de højere investeringsomkostninger, der er. Det er ikke sandsynligt, at ellastbilerne kommer til at koste mindre end to millioner kroner inden 2030, hvor vi jo har nogle mål, vi skal nå,” siger Joakim Nilsson.

Konkret viser beregningerne fra Volvo Trucks, at de penge, der spares i drift, vedligehold og afgifter ved at køre i ellastbil fremfor et dieselalternativ, først vil udligne den højere pris i indkøb efter næsten 15 år.

Det får Joakim Nilsson til at konkludere, at vognmændene trods den nye afgift fortsat mangler incitament til at vælge grønt, når de skal investere i nyt materiel.

Derfor mener han, at Folketinget bør sætte flere penge af i en pulje til tilskud til vognmændene. 

"Vi er generelt ikke begejstrede for tilskud, men det kan være nødvendigt i en kortere periode, mens vi venter på, at elbilerne kommer ned i pris," siger han.

ITD: Behov for penge

Den betragtning er Caroline Brüel, chefkonsulent i vognmandsorganisationen ITD, enig i.

Hun siger, at beregningerne fra Volvo Trucks kun bekræfter hende i, at den nye vejafgift ikke er nok til at få vognmændene til at skifte til el.

”Tallene viser sort på hvidt, at vejafgiften ikke slår til. Det er ikke nok til, at det kan betale sig at vælge grønt. Den får ikke den effekt, som man ønsker sig," siger Caroline Brüel.

Hun opfordrer nu regeringen til at tage kontakt til branchen, så der kan tages hul på arbejdet med den kommende strategi for grønne lastbiler. 

"Vi ser behov for et økonomisk boost i form af enten tilskud eller fradrag, der kan kompensere for den her høje udgift, det er, når man vil købe en klimavenlig lastbil. Politikerne må have pengene op af lommen," siger hun. 

Kan man ikke i stedet hæve afgifterne, hvis man vil skubbe yderligere på omstillingen?

"Det vil bare kvæle væksten i erhvervet. Man skal også huske på, at der kun er et sted at placere regningen, og det er i sidste ende hos forbrugerne, der kommer til at betale mere for varerne,” siger Caroline Brüel.

Hun frygter desuden, at højere afgifter vil stille de danske vognmænd dårligt i den internationale konkurrence.

"I flere af de andre europæiske lande har politikerne opfanget, at der skal noget til, hvis branchen skal omstilles og samtidig holdes i live. Tyskland pumper for eksempel virkelig mange penge ud i puljer til både infrastruktur og lastbiler, og imens står de danske vognmænd tilbage og skal tage regningen selv,” siger hun.

V vil afsætte støttemilliard

I kølvandet på aftalen om den nye vejafgift meldte flere erhvervsaktører og borgerlige partier hurtigt ud, at de ærgrede sig dybt over, at der ikke er lagt op til at sætte penge af til støtte til erhvervet.

Beregningerne fra Volvo Trucks sætter en tyk streg under den pointe, lyder det også fra Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen.

”Det her regnestykke viser, at regeringens strategi ikke dur. Man er nødt til at give tilskud til køb af lastbiler og samtidig sørge for, at den grønne infrastruktur kommer på plads,” siger Kristian Pihl Lorentzen, der gerne ser, at staten udvider de eksisterende støttepuljer til indkøb af grønne lastbiler og infrastruktur.

Han mener, at den nye vejafgift ligefrem ”modarbejder den grønne omstilling” i erhvervet.

”Problemet er, at den trækker de penge ud af erhvervet, der skulle være brugt til at lave de grønne investeringer,” siger ordføreren.

Under forhandlingerne om infrastrukturplanen sidste år foreslog Venstre at afsætte 1,2 milliarder kroner til støtte til indkøb af grønne lastbiler og ladeinfrastruktur.

Professor advarer mod støttemodel

Spørger man transportøkonom og professor ved Københavns Universitet Mogens Fosgerau er det dog alt andet end selvskrevet, at beregningerne fra Volvo Trucks betyder, at der er problemer med de kommende afgiftsniveauer eller behov for støttepuljer.

”Beregningerne viser, at det heller ikke med de nye afgifter kan betale sig at have en ellastbil. Men det er jo heller ikke sikkert, at det er meningen med den afgift,” siger han.

Han mener ikke, at det nødvendigvis er fornuftigt at tilskynde yderligere til, at vognmænd vælger grønne biler. I stedet skal politikerne fastsætte afgifterne bedst muligt efter de samlede skadevirkninger, som lastbilkørslen har.

Det er eksempelvis trængsel, ulykker og CO2-udledning.

Flere partier, vognmandsbranchen og Volvo argumenterer for, at man poster flere penge i tilskudspuljerne. Vil det være det klogt?

”Hvis afgifterne ellers er sat fornuftigt, vil det være en rigtig dårlig idé at give tilskud. Jeg kan godt forstå, at de gerne vil have nogle penge, men det vil ikke give nogen mening,” siger Mogens Fosgerau.

”Det kan give mening at sætte støttekroner af, hvis der er en barriere, man skal over. Det kunne være at få udrullet ladeinfrastruktur, hvor man kan hjælpe med noget støtte, indtil markedet er kommet i gang,” siger han.

Kan man ikke argumentere for, at overgangen til de dyrere el-modeller er en barriere for mange vognmænd?

”Det er det kun, fordi ellastbilerne er dyre at producere. Og jeg tror, at det er pænt urealistisk at forestille sig, at det danske marked skulle kunne drive priserne ned. Vi er ttods alt et ret lille land,” siger professoren.

Splittede partier

I Enhedslisten er transportordfører Henning Hyllested ikke klar til at love nye tilskud til indkøb af grønne biler på baggrund af Volvo Trucks beregninger.

Han vil gerne se, hvilken betydning den nye afgift reelt får, når den bliver indført, før han fæller dom.

”Nu får vi den her afgift, og så mener jeg egentlig, at markedet må klare resten. Det får du så en fra Enhedslisten til at sige,” siger Henning Hyllested.

Hverken de røde partier eller professor Mogens Fosgeraus indvendinger får imidlertid Kristian Pihl Lorentzen til at skifte standpunkt.

”Jeg tænker meget mere håndgribeligt og praktisk på det her. Vi har ti tusindvis af dieseldrevne lastbiler, der bruger millioner af liter diesel hver dag. De skal over på grønne drivmidler, og hvis vi skal i gang med det inden 2030, så er vi nødt til at sørge for, at vognmændene køber de grønne lastbiler. Ellers kommer vi ingen vegne,” siger han. 

Minister: Vi lytter til erhvervet

Det har ikke været muligt for Altinget at få et interview med skatteminister Jeppe Bruus (S) om beregningerne. I stedet kalder han i en mail den kilometerbaserede vejafgift "et vigtigt og nødvendigt skridt på vejen til den grønne omstilling af den tunge vejtransport".

"Den betyder, at afgiftens størrelse fra 2025 vil afhænge af, hvor langt lastbilerne kører med en afgiftssats per kilometer, der reguleres i forhold til lastbilernes beregnede CO2-udledning," skriver han her.

Ministeren gør det samtidig klart, at han er åben for forslag fra erhvervet, når den politiske aftale om den nye vejafgift skal implementeres i lovgivningen.

"Her lytter vi selvfølgelig til alle gode input fra branchen. Derudover har vi aftalt at gøre status på aftalen løbende, ligesom vi selvfølgelig følger udviklingen på området," lyder det.