
Bergur Løkke Rasmussen skal fremover være rådgiver i sin egen virksomhed Spånberg Løkke.
Det oplyser han i et opslag på LinkedIn.
Virksomhedens formål er at hjælpe virksomheder og organisationer med politik og strategi, fortæller Bergur Løkke Rasmussen.
"Efter mange års erfaring med public affairs, politik og strategi – fra det lokale til det internationale niveau – har jeg nu taget springet og startet Spånberg Løkke. Vi er dedikeret til at hjælpe virksomheder og organisationer med at navigere i komplekse politiske landskaber," skriver han.
Bergur Løkke Rasmussen sidder i regionsrådet i Region Hovedstaden for Moderaterne. Tidligere har han siddet i Europa-Parlamentet for først Venstre og senere Moderaterne, da han i 2022 overtog Søren Gades plads, efter Søren Gade blev valgt til Folketinget.
Tilbage i juni var Bergur Løkke Rasmussen desuden kandidat for Moderaterne til europaparlamentsvalget, men her måtte han se sig slået af spidskandidat Stine Bosse. For blot en måned siden fortalte han, at han stiller op til kommunalvalget i 2025 for Moderaterne i Helsingør Kommune.
Og netop baggrunden indenfor politik vil Bergur Løkke Rasmussen nu sætte i spil i sin nye rådgivningsvirksomhed.
"Med en baggrund som både regionalpolitiker, medlem af Europa-Parlamentet og strategisk rådgiver bringer jeg en unik indsigt i, hvordan man opnår indflydelse og skaber stærke relationer til nøgleinteressenter. Målet er at omsætte udfordringer til muligheder og sikre, at vores kunders stemmer bliver hørt dér, hvor det gør en forskel," skriver Bergur Løkke Rasmussen.
Indsigt
Karl Kjær Bang40 årI dag
Chef for samfundsansvar, public affairs og presse, PFA Pension
Lars Brix75 årI dag
Medierådgiver, fhv. chef, DR Nordjylland, fhv. adm. chefredaktør, Nordjyske
Hans Jørgen Kaptain80 årI dag
Advokat (H), partner, HjulmandKaptain, formand for Dokøen, Sæby Fiske-Industri og Dafolo, fhv. viceborgmester (V), Frederikshavn
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også

















































