Bertel Haarder: Til kamp mod akademikersnobberiet

"Vis, hvad du dur til", lød beskeden til unge Jan Svejnar, da han efter at være afvist på europæiske universiteter søgte ind på et af de bedste i USA. Han fik en fornem akademisk karriere og var lige ved at blive Tjekkiets præsident.

"Vis, hvad du dur til" har lydt for mit indre øre, lige siden han fortalte historien til EU's undervisningsministre for nogle år siden.

Gid vi brugte samme princip i Danmark frem for de – ofte ligegyldige – formelle adgangskrav, der skaber blindgyder, båse og pengespild i Danmark.

Det var akademikersnobberiet, der gjorde mig oprørsk som studerende.

Barrikaderne, der holder de lavereuddannede ude, fastholdes af en uhellig alliance af snæversynede fagidioter, akademiker-organisationer og embedsmænd, der naturligvis selv er akademikere.

Bertel Haarder

Jeg sad i Fakultetsrådet og oplevede, at professorerne afviste en fuldt uddannet lærer med den begrundelse, at han ikke havde studentereksamen! Jeg spurgte fnysende, om det var oldtidskundskaben, han manglede for at få adgang til de hellige haller.

I dag bliver en lærer med fire års uddannelse automatisk afvist på kandidatstudier, mens man kan blive optaget med tre års gruppearbejde på Roskilde Universitet.

På arkitektskolerne er der nu næsten ingen, der er gået håndværksvejen, skønt mange af lærerkræfterne selv er gået håndværksvejen.

Som kulturminister kom det mig pludselig for øre, at ikke-akademiske undervisere på designskoler skulle afskediges! Det forhindrede daværende uddannelsesminister Ulla Tørnæs heldigvis.

En besynderlig sag var dygtige Sofie. Hun havde gået fire år på det fremragende University of Sct. Andrews i Skotland, men kunne kun få anerkendt det ene år, fordi hun havde haft for meget udenrigspolitik. Men undskyld, er statskundskab ikke vejen til udenrigstjenesten for rigtig mange! Hvorfor kan udenrigsstudier ikke være lige så værdifulde som al den sociologi, man plager de statskundskabsstuderende med på Københavns Universitet?

Jeg husker også fra ministertiden en polsk professor i børnepsykologi, der ikke kunne optages på et børnehaveseminarium. Jeg gav hende fuld merit for samtlige fag! Så ku' de lære det!

Og jeg husker en spansk-studerende, der på CBS (Handelshøjskolen) ikke kunne få anerkendt det spansk, hun havde lært på universitetet. Jeg ringede til rektor, der ikke kunne gøre noget. Det var instituttet, bl.a. de reaktionære studerende, det var galt med.

Som minister brugte jeg ofte min mulighed for at dispensere, og jeg får stadig taksigelser fra dem, jeg hjalp. Blandt andre en senere direktør for Aalborg Portland. Ingen svigtede min tillid. Men da jeg blev undervisningsminister anden gang, var denne ministerbeføjelse afskaffet! Det kalder man "armslængdeprincippet". Øv! Så var der blokeret for den sunde fornuft.

Akademikersnobberiet er uden ende i dette land. Barrikaderne, der holder de lavereuddannede ude, fastholdes af en uhellig alliance af snæversynede fagidioter, akademikerorganisationer og embedsmænd, der naturligvis selv er akademikere (DJØF'ere)!

Gid, vi i stedet kunne lære at sige: "Vis, hvad du dur til!" Det er i orden at stille høje krav. Det er i orden at kræve faglig supplering. Men det er ikke i orden at opretholde det "kastevæsen", der på forhånd udelukker ansøgere uden hensyn til deres potentialer og reelle kvalifikationer.

Det nye indgreb mod dobbeltuddannelser bør være en kærkommen anledning til at ændre kursen. Mange af de mellemuddannede, der nu afvises på universiteternes bacheloruddannelser, bør kunne gå direkte ind på en kandidatuddannelse, hvis de på egen regning supplerer deres fagkundskaber – og viser, at de dur til det!

Det samme krav kunne man med fordel stille til universiteternes egne bachelorer! Men det er en helt anden sag...

.....

Bertel Haarder, MF for Venstre. Blandt andet tidl. EP-medlem, kulturminister, undervisningsminister og europaminister. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.