Kommentar af 
Mikkel Vedby Rasmussen

Med inspiration fra Truman forsøger Biden at neutralisere den republikanske modstand

Som Harry Truman gjorde det i 1947, kæder Biden nu støtten til frie befolkningers kamp sammen med en global magtkamp. På den måde håber demokraterne på at kunne neutralisere republikansk kritik, skriver Mikkel Vedby Rasmussen. 

Præsident Biden talte til nationen fra sit kontor i det Hvide Hus 20. oktober 2023. Her gentog Trumans doktrin: Det var USA's opgave at støtte frie befolkninger, skriver Mikkel Vedby Rasmussen.
Præsident Biden talte til nationen fra sit kontor i det Hvide Hus 20. oktober 2023. Her gentog Trumans doktrin: Det var USA's opgave at støtte frie befolkninger, skriver Mikkel Vedby Rasmussen.Foto: Jonathan Ernst/Reuters/Ritzau Scanpix
Mikkel Vedby Rasmussen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Mødet gik ikke godt. Præsidenten havde ikke overbevist Kongressens ledere om, at det var nødvendigt at bruge rigtig mange penge på at understøtte to fremmede regeringer.

"Må jeg sige noget?" spurgte viceudenrigsministeren præsidenten, som lettet lænede sig tilbage i stolen. Så foldede viceudenrigsministeren sig ud og beskrev, hvordan USA's fjender holdt øje med, hvordan USA håndterede situationen.

Hvis USA ikke kæmpede for sine værdier og interesser, ville dets manglende evne til at kontrollere de to nuværende konflikter svække dets evne til at afskrække de større konflikter, som ventede fremover.

Da han havde talt færdig, vendte kongressens ledere sig mod præsidenten og sagde: "Hr. præsident, hvis De på den måde fortæller befolkningen, hvad der er på spil, vil vi støtte dem".

Mødet fandt sted i 1947 og er indgående beskrevet i Dean Achesons erindringer. Som viceudenrigsminister i Harry Trumans regering var Acheson ikke bare til stede, da USA's rolle som supermagt blev skabt.

Han var, som hans genfortælling af mødet i Kongressen vidner om, med til at definere succeskriterierne for anvendelse af amerikansk magt.

Hvor Trumandoktrinen handlede om, hvordan USA skulle handle i verden, må Bidendoktrinen handle om, hvordan USA gøres i stand til at handle globalt. 

Mikkel Vedby Rasmussen

Præsident Truman bad Kongressen om 400 millioner dollars (5,5 milliarder dollars i 2023) til at støtte Grækenland og Tyrkiet. Hvis ikke regeringerne i Athen og Ankara fik støtte, frygtede Truman, at de ville falde til kommunisterne.

Det var dét, Dean Acheson havde sagt til politikerne på mødet, før talen blev holdt. Han havde også sagt, at hvis Grækenland og Tyrkiet faldt, ville det give Kreml blod på tanden, og man kunne frygte kommunistisk magtovertagelse i Frankrig og Italien.  

Fra talerstolen sagde Truman: "Jeg mener, at det bør være USA's politik at støtte frie befolkninger, der modsætter sig forsøg på undertrykkelse af væbnede minoriteter eller udefra kommende pres."

20. oktober 2023 talte Præsident Biden til nationen fra sit kontor i det Hvide Hus.

Biden gentog Trumans doktrin: Det var USA's opgave at støtte frie befolkninger.

Denne gang var det ikke Grækenland og Tyrkiet, det handlede om, men Ukraine og Israel. Men Bidens argument var det samme som Trumans: "Vores modstandere og konkurrenter holder øje med os."

Modstanderen er Rusland, og konkurrenten er Kina. Hvis USA ikke hjælper Ukraine og Israel, så mener Biden, at USA står svagere, hvis Kina truer Taiwan.

Læs også

Ligesom Truman kæder Biden støtten til to forskellige lande i to forskellige situationer sammen, og han kæder deres problemer sammen med en global magtkamp.

Som Truman beder Biden Kongressen om mange penge til at leve op til USA's globale rolle. 105 milliarder dollars ønsker Biden bevilliget til at understøtte Ukraine og Israel sammen med en række andre geopolitiske investeringer.

Demokraten Truman overvandt modstanden blandt republikanerne i Kongressen mod, at USA skulle påtage sig rollen som supermagt. Siden blev republikanerne gladere for den rolle. Ikke mindst, når partiet selv var ved magten.

Særligt i 1970'erne og 1980'erne var det demokraterne, som overtog kritikken af, hvordan det globale engagement brød med amerikanske værdier og kostede for mange amerikanske soldaters liv og skattekroner.

I dag har Biden samme opgave, men modstanden mod den sikkerhedsstat, som Truman og hans efterfølgere opbyggede, er større end nogensinde.

Der er så meget drama i amerikansk politik, at det er svært for amerikanske politikere at genkende et virkeligt drama, når de står over for det.

Mikkel Vedby Rasmussen

Bidens republikanske udfordrere vil gerne gå til valg på at stoppe støtten til Ukraine. Ved at kæde støtten til Ukraine sammen med støtte Israel håber Biden at kunne neutralisere dem.

Men en regning på 105 milliarder dollars vil ikke mindske kritikken af, at USA bruger sine penge på at kæmpe andre folks krige, når der er hårdt brug for pengene derhjemme.

I dag synes amerikanske politikere ude af stand til at holde et møde som det, hvor Dean Acheson ærligt kunne fortælle, hvad der var på spil, og hvor oppositionen kunne lægge kortene på bordet og sige, hvad der skulle til for, at de kunne bakke op om en nødvendig politik.

Der er så meget drama i amerikansk politik, at det er svært for amerikanske politikere at genkende et virkeligt drama, når de står over for det.

Så hvor Truman doktrinen handlede om, hvordan USA skulle handle i verden, må Biden doktrinen handle om, hvordan USA gøres i stand til at handle globalt.

Læs også
  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mikkel Vedby Rasmussen

Professor og dekan, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1997), MSc International Relations (London School of Economics 1995), ph.d. (Københavns Uni. 2000)

Joe Biden

Præsident, USA (Det Demokratiske Parti)
bachelorgrad i historie og statskundskab (University of Delaware) og kandidatgrad i jura (Syracuse University 1968)









0:000:00