Israels sværeste opgave starter efter en eventuel invasion af Gaza

Ifølge seneste måling går 49 procent af israelerne ind for at holde igen med indtoget. Gidslerne består desuden af mange nationaliteter, hvilket skaber et internationalt pres.

Eskalationsrisikoen spiller sandsynligvis også ind i Israels kalkule. De vil være sikre på, at de har de bedste muligheder for at afskrække Hizbollah og øvrige iransk-støttede militser fra at angribe fra Sydlibanon og Syrien.

Israelerne har selv bygget op med kampklare tropper, og de afventer, at to af USA's hangarskibe, USS Gerald R. Ford og USS Dwight D. Eisenhower, ankommer til området. Førstnævnte ankommer denne weekend.

Der er næppe mange israelere, der nærer illusioner om, hvor kompleks og ekstremt farlig opgaven i Gaza bliver. Når det alligevel efter al sandsynlighed kommer til at ske, skyldes det, at alternativet er værre.

Status quo med Hamas i Gaza, der med tiltagende militær støtte fra Iran ønsker at tilintetgøre Israel, er ikke en mulighed. I israelsk perspektiv fører det til endnu mere terror. Hvis invasionen skal undgås, kræver det, at andre melder sig til at afvæbne Hamas. Ingen ønsker at påtage sig den opgave.

Hvis det skal have nogen som helst mulighed for at lykkes, vil det kræve international tilstedeværelse.

Jacob Kaarsbo

De seneste døgn har den israelske hær udført nålestiksangreb ind i Gaza, og det er usikkert, hvor omfattende invasionen bliver. Israel kan næppe besætte hele Gaza-striben igen, så det bliver sandsynligvis en langvarig og minutiøs opgave, hvor Gaza by skæres op i mindre bidder og bliver forsøgt renset for militære stillinger, tunneller og lignende.

Uanset retorikken fra israelsk side om "eliminering af Hamas" er målet med invasionen at tilintetgøre den militære kapacitet. Der er næppe mange, der forestiller sig, at ideologien og bevægelsen kan fjernes. Selv om den militære del af opgaven er kompleks og ekstremt farlig, er målet opnåeligt. Erfaringerne med bykamp i Mosul i 2017 og år forinden blandt andet i Fallujah i Irak viser, at det kan lade sig gøre.

Skeptikerne står i kø og argumenterer for, at det slet ikke vil nytte for Israel at gå ind i Gaza. Det vil skabe mere Hamas. Ikke mindre. Skeptikerne har meget at have argumenterne i, da der er utallige eksempler fra blandt andet Irak og Afghanistan på, at det ikke har fungeret.

Det fører dog tilbage til Israels akutte og stigende sikkerhedsproblem. For dem er der ingen anden mulighed for at håndtere de stigende trusler end at fjerne Hamas' militære kapacitet. Hvis Israel ikke skal skabe mere Hamas, end de nedkæmper, følger den største opgave, når de militære ledere har meldt "mission accomplished".

De erfaringer, som de vestlige lande har gjort siden 2001 i blandt andet Afghanistan, Irak, Libyen, Mali og Somalia, vil forhåbentlig komme i spil. Her er det vigtigt at huske, at dårlige erfaringer og fejltagelser ofte er det, man lærer mest af.

Her bliver to forhold helt centrale. For det første skal der skabes en ny politisk realitet i Gaza. Hvordan kommer der en ny og holdbar politisk ledelse? Mange glemmer, at Israel havde besat Gaza indtil 2005, hvor de overdrog ansvaret til Fatah og den palæstinensiske myndighed. I 2007 fordrev Hamas dog reelt Fatah fra Gaza og overtog kontrollen.

For det andet skal der skabes sikkerhed for civilbefolkningen. Der skal etableres sikkerhedsstyrker, der kan modstå det pres, der vil komme fra et Hamas 2.0. Hamas er en statssponsoreret terrorgruppe, der har som mål at tilintetgøre Israel. Ikke mindst Iran vil forsøge at fortsætte den entreprise.

Derfor står det klart, at der skal skabes noget nyt og mere holdbart end efter den israelske tilbagetrækning i 2005. Hvis det skal have nogen som helst mulighed for at lykkes, vil det kræve international tilstedeværelse.

Eskalationsrisikoen vil blive bestemt af, om Israel og USA afskrækker Iran og Hizbollah. Hvis de ikke gør det, er også Gaza-scenariet helt åbent.

Jacob Kaarsbo

Arabiske lande som Egypten, Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og Marokko vil i givet fald få en nøglerolle med USA og EU i tilbagetrukne, men vigtige roller. I den forbindelse er det positivt, at Saudi-Arabiens udenrigsminister Prins Faisal i denne uge i FN meldte klart ud om sit lands engagement.

Når Israels landoffensiv for alvor går i gang, går vi en usikker tid i møde. De humanitære konsekvenser for Gazas civilbefolkning vil være enorme. Det vil afføde voldsom kritik og demonstrationer, men Israel vil givetvis føle, at det ligger inden for landets ret til selvforsvar, og at Hamas er selve kimen til de civile lidelser.

Hizbollah og de øvrige iransk-støttede militser har svoret at slå sig til kampen, hvis Israel går ind i Gaza. Om det skal opfattes sådan, at Hizbollah vil starte sin egen offensiv fra Sydlibanon og sende en regn af raketter ind over israelske storbyer, er endnu uvist. Det er også muligt, at Hizbollah og den øvrige iransk-støttede akse vil finde andre måder at godtgøre truslerne på.

Hvis Hizbollah eskalerer maksimalt, vil vi stå med en storkrig i Mellemøsten. Flere analytikere anfører, at Hizbollah har meget at tabe. De overser dog, at Iran og sekundært Hizbollah ønsker at undgå, at Hamas bliver nedkæmpet militært. Derfor vil eskalationsrisikoen blive bestemt af, om Israel og USA afskrækker Iran og Hizbollah. Hvis de ikke gør det, er også Gaza-scenariet helt åbent.