Biden ligner Carter – og det er skidt for Danmark

Det går virkelig, virkelig dårligt for præsident Joe Biden. Se bare de fire værste ting:

For de første buldrer inflationen i vejret. Lige nu er den på 5,4 procent. Det fører i sagens natur til stigende priser på dagligvarer, benzin – ja, på det hele. Mange prisindekser er lige nu på de højeste niveauer i syv-otte år. Det presser almindelige menneskers dagligdag.

For det andet er flygtningepresset er massivt. Antallet af latinamerikanere, som forsøger at komme ind i USA via grænsen til Mexico, stiger uge for uge. Grænsetropper til hest, som slår flygtninge med stave, er meget, meget langt fra den humanisme, som Biden lovede.

For det tredje er der den kaotiske exit fra Afghanistan. Amerikanerne bryder sig ikke om at blive ydmyget, men den måde, som USA's tropper forlod Kabul på, var præcist en ydmygelse. Biden fremstod svag, uforberedt og som en taber, mens han lod Taliban overtage.

Konklusionen er, at Biden er en vingeskudt præsident.

David Trads

For det fjerde har vi den politiske situation i Washington. Den enorme økonomiske pakke, som er Bidens største valgløfte med ‘Build Back Better’, bliver ubønhørligt pillet fra hinanden i Kongressen. Præsidenten, som lovede at bringe samarbejdet tilbage, magter det ikke.

Tilsammen har de fire emner – inflation, flygtninge, Afghanistan og den politiske situation – svækket Biden. I de såkaldte ‘approval ratings’, hvor vælgerne bliver spurgt om, hvorvidt de er tilfredse eller utilfredse med præsidenten, er han raslet ned i popularitet.

Lige nu er han i måling-guruen Nate Silvers gennemsnit hos 538 nede på omkring 44 procent opbakning. Det er vel og mærke efter, at han længe lå på stabile 52 til 54 procent. Kun Donald Trump har haft lavere opbakning, da han i reglen lå på omkring 42 procent.

Ét er at klare sig næsten lige så ringe som Trump. Noget andet – og værre for en demokrat – er, at Bidens embedsperiode begynder at vække mindelser om tiden fra 1977 til 1981 under Jimmy Carter, som partiet ser tilbage på som helt håbløs.

Carter, som blev præsident på en kampagne om at genskabe ordentlighed i samfundet og respekt for embedet (præcist som Biden) efter den Watergate-skandale, som kostede Richard Nixon præsidentposten, floppede i Det Hvide Hus. Og husk engang på de værste årsager:

Han var ude af stand til at kickstarte USA's økonomi, da den blev ramt af lige præcist en galopperende inflation. Berømt sad han i Det Ovale Værelse i en sweater og bad sit folk om at forbruge mindre energi for at spare. Derudover blev han ydmyget internationalt, da iranerne tog de ansatte på USA's ambassade i Teheran som gidsler.

Efter blot en enkelt periode i Det Hvide Hus blev Carter verfet ud af vælgerne, da Ronald Reagan, den californiske solskinsoptimist, i 1980 besejrede ham ved præsidentvalget. Lige nu taler demokraterne i krogene i stigende grad om Biden som Carter. Ikke venligt ment.

Lige nu er Bidens flotte ord om grøn omstilling ved at kollapse i Senatet. Det ligner en gentagelse. Flotte ord, ingen handling.

David Trads

For Danmark kan Bidens svaghed hurtigt blive et problem på to fronter.

På den politiske bane, fordi den danske regerings ønske om at fremme en grøn dagsorden er stærkt afhængig af USA. Tænk bare på klimatopmødet i København i 2009, som i udstrakt grad fejlede, fordi Barack Obama ikke havde hjemlig styrke til at støtte de ambitiøse mål, han ellers talte for. Lige nu er Bidens flotte ord om grøn omstilling ved at kollapse i Senatet. Det ligner en gentagelse. Flotte ord, ingen handling.

På den økonomiske bane, fordi en stribe store danske, grønne virksomheder har haft julelys i øjnene ved udsigten til, at Bidens grønne infrastrukturplan ville give dem vind i sejlene. Den grønne plan, som da præsidenten fremlagde den, var historisk stor i sin multimange-milliarder til tilskud og skattefordele, bliver i bedste fald udhulet, hvis den vedtages. Støtten til grøn omstilling bliver langt mindre end håbet.

Konklusionen er, at Biden er en vingeskudt præsident. Han siger det meste af, hvad progressive i USA og de fleste regeringer i Europa holder af at høre. Problemet er bare, at han er plaget af så mange dårlige sager, at han har svært ved at få sejre gennemført.

En enkelt optimistisk note til sidst:

Kun en præsident – ud over Trump – har siden Anden Verdenskrig haft dårligere approval ratings end Biden på så tidligt et tidspunkt. Det var Bill Clinton, som kom umådeligt dårlig fra start. Han fik tilnavnet ‘the come-back kid’, fordi han rejste sig fra dyndet, og ud over et dyk omkring sit overgreb på en praktikant holdt han sig i reglen på omkring 50 procent.

Biden har virkelig behov for at lære af Clinton.