Sine Egede Eskesen
Søren Kaare-AndersenBikubenfonden udvider direktionen med to nye medlemmer
Bikubenfondens chef for socialområdet Sine Egede og chef for kunstområdet Mette Marcus indtræder i direktionen i fonden.
Det skriver Bikubenfonden i en pressemeddelelse.
Dermed vil direktionen fremadrettet blive tegnet af direktør Søren Kaare-Andersen i fællesskab med Sine Egede og Mette Marcus. Udvidelsen af direktionen sker samtidig med, at Bikuben vil etablere et nyt filantropisk eksperimentarium i Københavns nordvestkvarter.
"Vi tror grundlæggende på, at vi sammen med andre er langt stærkere til at skabe varige forandringer for socialt udsatte og bedre rammer og muligheder for billed- og scenekunsten, end hvis vi arbejder hver for sig. Derfor er vi i gang med at tegne linjerne for et community, der arbejder for innovation og udvikling på de to områder. Det kræver en ny organisering," udtaler Søren Kaare-Andersen i pressemeddelelsen.
Samtidig med udvidelsen af direktionen drosler finansdirektør Henning Skovlund Pedersen ned for arbejdet og fortsætter i fonden som særlig rådgiver.
Indsigt
- Se listen: Her er de mest populære toppolitikere lige nu
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Tusindvis af udlændinge har fået job på ny og lavere beløbsordning
- S-profil endte i strid om dobbeltmandater. Nu kæmper hun for, at partiet genvinder tilliden i København

















































