Kommentar af 
Jarl Cordua

Blå bloks genåbningsstrategi presser Frederiksen

Debatten om genåbning er god for Venstre, der har fået stabiliseret sin vælgeropbakning på et stadig katastrofalt lavt niveau. Vejen tilbage bliver dog lang for partiet, der de seneste uger har set udlændingeordfører Fuglede turnere rundt i pressen med for Venstre-formanden kontroversielle udtalelser.

Mads Fuglede ligner efter de eneste ugers solointerviews en rystende klodset politisk jubelamatør, der ikke kan se en møgsag, uden han partout skal hen og rulle sig i den, skriver Jarl Cordua.
Mads Fuglede ligner efter de eneste ugers solointerviews en rystende klodset politisk jubelamatør, der ikke kan se en møgsag, uden han partout skal hen og rulle sig i den, skriver Jarl Cordua.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Jarl Cordua
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det har været et par gode uger for Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen og for den blå opposition i det hele taget. Meget tyder på, at man har held med sin strategi, hvor man presser regeringen i  defensiven med krav om hurtigere genåbning af skoler og liberale erhverv.

Om skribenten

Jarl Cordua er liberal-borgerlig politisk kommentator og vært på podcasten Cordua & Steno, som Berlingske udgiver.

Hver onsdag skriver han en politisk kommentar på Altinget.

Det så man tydeligst torsdag i forrige uge under partilederdebatten på TV2, hvor både Enhedslistens Mai Villadsen og statsminister Mette Frederiksen (S) stod i kø for at rose Venstres genåbningsplan. I dansk politik er der ellers normalt langt imellem, at man oplever det.

Det siger også lidt om, at Mette Frederiksen har en god fornemmelse for, hvornår hun skal renoncere, når en politisk modstander har fat i noget, som store dele af vælgerne, sympatiserer med. Havde hun i stedet optrådt arrogant over for Venstres krav, så havde det måske kunne udvikle sig til en mindre katastrofe. Frederiksen er dog alt for rutineret og disciplineret til at bringe sig selv i den situation.

I stedet blev Venstres plan rost for at være "godt arbejde", og en generelt veloplagt Jakob Ellemann-Jensen spillede med og overlod generøst til statsministeren at overtage hele planen. Således var hun endda velkommen til at klippe Venstre-logo'et af. Lige dér vidste alle seerne nok, hvem som var mest ovenpå af de to. Det var ikke hverdagskost. Hverken for Ellemann eller Frederiksen.

Den samme situation så man udspille sig tirsdag i denne uge i Folketinget under spørgetiden til statsministeren. Ellemann talte i de blødeste bastoner, han kunne finde, men var alligevel bestemt i sit krav om, at børnene skulle tilbage i skolen. Nu!

Venstreformanden fik forholdsvis elegant præsenteret sin egen genåbningsplan som et valg mellem to veje. Han ville have de ældste børn i skole nu og genåbnet de liberale erhverv led det samme. Omvendt stod det så hen i det uvisse, hvornår statsministeren og støttepartierne, der tidligere har stemt Venstres forslag ned i Epidemiudvalget, og som har magten, vil kunne levere det samme.

Statsministeren så tydeligt irriteret ud, men spillede klogt med, var enige i omsorgen for børnene, men så var der jo risikoen for smitten og så videre, lød modargumentet. Der var nu lande, der lukkede ned for tredje bølge, måtte man forstå.

Genåbningssagen har været god for Ellemann, der har fået stabiliseret sin vælgeropbakning på cirka 12 procent.

Jarl Cordua
Kommentarskribent

Ellemann havde dog forberedt et retorisk godt svar. Var det nu Tjekkiet, som statsministeren denne gang brugte til at holde danske skoler lukkede? I stedet faldt statsministeren tilbage til den oprindelige plan, som handler om at indhegne hele den blå opposition i sin egen genåbningsplan, der i de seneste uger er drøftet løbende med partilederne, og som torsdag eftermiddag klokken 16 kulminerer med et fælles møde i Statsministeriet.

Tirsdag efter spørgetiden skyndte Ellemann sig hurtigt videre. Formentlig fordi han skulle møde statsministeren om den genåbningsplan, som er bebudet 23. marts. Det er muligvis her, de ældste skolebørn får håb om, at de kan komme i skole på fuldtid efter påske, som statsministeren allerede åbnede for i partilederdebatten i sidste uge.

At statsministeren er under pres ses også ved, at hun - under spørgetiden - på spørgsmål fra Thulesen Dahl (DF) åbnede for en hurtigere genåbning, uden dog at ville konkretisere dette nærmere, da der siden blev spurgt ind til sagen.

Det var måske heller ikke tilfældigt, at denne indrømmelse kom til Thulesen Dahl fremfor Ellemann-Jensen, der trods de stadig katastrofalt ringe meningsmålinger fortsat fremstår som oppositionens leder. Man kan spekulere i, om statsministeren er åben for en hurtigere fremrykning af sin genåbningsplan set i lyset af, at smittetallene har holdt sig på et lavt niveau, og at intet tyder på, at hospitalerne er overbelastede på grund af coronaindlagte.

Hvis statsministeren ønsker en bred aftale med de blå partier om en genåbningsaftale, kræver det dog reelle indrømmelser, så det giver mening for Ellemann og Co. at gå med. I modsat fald er der flere politiske point for de borgerlige ved at fortsætte strategien med at stå uden for og hele tiden kræve lidt mere genåbning, end regeringen kan eller vil levere.

Forrest blandt kravene står de ældste skolebørns tilbagevenden til deres sædvanlige hverdag. Dernæst kommer, at de liberale erhverv som eksempelvis frisører kan genåbne, og så kan forsamlingsforbuddet udendørs sikkert også være i spil.

Hvor mange ekstra syge, det giver? Ja, det regner eksperterne på. Det er tydeligt, at regeringen vil lade svaret på spørgsmålet afgøre omfanget af den næste genåbning efter påske, og de faser med yderligere genåbning, som vil følge efter.

Hidtil har de borgerlige kunne gemme sig lidt i diskussionen ved at pege på, at regeringen og støttepartierne har modsat sig, at der blev regnet på enkeltelementer, men det problem kommer man ud over nu, hvor der også bliver regnet på dem. Man må forestille sig en forhandlingssituation, hvor der skabes enighed om et råderum og en liste med prioriterede genåbningselementer, hvor der også på baggrund af beregningerne skabes enighed om, hvad det betyder i forhold til yderligere syge.

Der har dog vist sig flere knaster, der kan forlænge genåbningsplanen. Den britiske variant B117 har for længst skabt ravage i statsministerens forhåbninger, der allerede blev formuleret i nytårstalen. Nu fylder varianten 95 procent af tilfældene, men har ikke skabt det boom i sygdomstilfældene, som eksperterne frygtede. Alligevel er regeringen påpasselig. Den kan blot skæve til situationen i Norge, Tyskland, Frankrig og Italien, hvor der hastigt er sket yderligere nedlukning.

Dertil kommer nye problemer med vaccinen fra AstraZeneca, der er under mistanke for at give blodpropper, og som indtil videre har nedsat tempoet i vaccinationen af befolkningen betydeligt. Hvis Ellemann og Frederiksens planer om først at genåbne samfundet helt, når alle over 50 år er vaccineret, kan det blive langt ind i sommeren, før det sker, medmindre der snart igen kommer gang i vaccinationen med AstraZeneca-vaccinen.

Statsministerens rejse til Israel, der endnu ikke har givet afkast i form af yderligere vacciner, ligner et sjældent fejltrin. Iagttagere hævder, at det har kostet politiske point i EU, at Frederiksen har forsøgt at gå egne veje sammen med Østrigs kansler, Sebastian Kurz, med sit frugtesløse besøg hos Benjamin Netanyahu. Danmarks forhandlingsposition har aldrig været overvældende, men nu har Frederiksen tilsyneladende gjort sig ud til bens blandt andet i forhold til Tyskland, der traditionelt har været det land, som Danmark har støttet sig til, når man skulle have politiske resultater i EU.

På hjemmefronten har det dog også kostet i forhold til støttepartierne, der nu er gået sammen med de borgerlige for at tvinge regeringen til at inddrage Folketinget i den vaccinestrategi, som de mener, Frederiksen forsøger at køre solo med, blandt andet med sit pludselige besøg i Israel.

Onsdag er der forespørgselsdebat om sagen i Folketinget, og der er et flertal, som vil vedtage en tekst, de mener vil forpligte statsministeren til at vise mere åbenbed og indkalde til forhandlinger om. Beskeden er krystalklar: Statsministeren skal ikke kunne score point med solostunts, som Israel-turen var udtryk for, uden Folketinget er inddraget.

Genåbningssagen har været god for Ellemann, der har fået stabiliseret sin vælgeropbakning på cirka 12 procent, hvilket dog stadig er et katastrofalt lavt niveau. I Venstre er der en erkendelse af, at vejen tilbage bliver meget lang. Konkret frygter man også, at Lars Løkke vil løbe med yderligere Venstre-stemmer, når hans parti som forventet bliver stemmeberettiget.

Fuglede skal vist være glad for, at han er urørlig på den ordførerpost på denne side af valget.

Jarl Cordua
Kommentarskribent

Man kan dog stadig konstatere visse bølgeskvulp fra det dramatiske opgør med Støjberg, som i Venstres egen analyse er hovedårsagen til det dramatiske dyk i meningsmålingerne.

I weekenden udkom Avisen Danmark med et relativt åbenhjertigt interview med partiets udlændingeordfører Mads Fuglede, der er kendt som 'hardliner' i udlændingespørgsmål og dedikeret Støjberg-støtte. Han betalte eksempelvis som det eneste folketingsmedlem af egen lomme til Pernille Vermunds støtteannoncer for Støjberg, der sidste sommer blev bragt i landets aviser. Han stemte selvsagt også imod rigsretten. Blandt Fugledes nære venner finder man også Støjbergs tidligere mangeårige rådgiver Mark Thorsen, der dog nu har fået job uden for politik.

Fuglede kom for nogle uger siden for skade i et længere interview med Jyllands-Posten at åbne for en diskussion om at tilbagesende syriske flygtninge. Tilsyneladende havde han ikke forinden øje for, at det var for kontroversiel en tanke til, at den kunne passere, uden Ellemann måtte reagere. Det skete naturligvis, og Fuglede blev, så nænsomt som det kunne ske, tilrettevist af formanden i offentligheden. Det var ikke Venstres politik at forhandle med Bashar Al-Assad, fastslog Ellemann. Fuglede måtte på tilbagetog, hvad der altid ses som ydmygende. Heldigt for Venstre, så blev den sag ikke slået stort op mange steder.

Men i weekenden skete der så noget lignende. Fuglede optrådte i det lange interview med Avisen Danmark, hvor venstremanden tilsyneladende fandt, at anledningen nu var den rigtige til at udtrykke, hvad der må betragtes som støtte til Inger Støjberg efter hendes giftige opgør med partiets formand, der har efterladt kernelandet i det jyske Venstre som en afsveden mark.

Fuglede opponerede i interviewet mod formandens udlægning af opgøret som noget, der udelukkende skete på grund af Støjbergs illoyalitet og ikke meget andet. I Fugledes version, så var hun ikke illoyal. I stedet var der tale om et gådefuldt "mysterium", hvorfor Støjberg er fortid i partiet.

Selvsagt måtte Ellemann reagere, og det førte så til, at Fuglede skrev en mail til Venstres folketingsgruppe, som offentligheden nu kender indholdet af ved Ekstra Bladets mellemkomst. Heri beklager Fuglede artiklen, hvor han også indirekte beskylder journalisten for at have gengivet sine synspunkter forkert, og derfor burde have haft til gennemsyn inden.

Umiddelbart ligner det snarere, at den i mange år ellers så respekterede ekspert i amerikansk politik to uger i træk er blevet afsløret som en rystende klodset politisk jubelamatør, der ikke kan se en møgsag, uden han partout skal hen og rulle sig i den, mens han giver et langt solointerview om det.

Fuglede skal vist være glad for, at han er urørlig på den ordførerpost på denne side af valget.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Ellemann-Jensen

Fhv. vicestatsminister og økonomiminister, fhv. partiformand, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 2002)

Mads Fuglede

MF (DD)
cand.mag. i historie og filosofi (Aarhus Uni.)

0:000:00