Bredt forlig om udsatte: S måtte hoste op med flere penge til demente

AFTALT: Regeringen og resten af Folketingets partier på nær Nye Borgerlige har besluttet at fordele penge fra resterne af satspuljen til udsatte i Grønland, ungekrisecentre, hjemløsefodbold og sikring af flere initiativer fra demenshandlingsplanen. 

80 millioner til socialt udsatte i Grønland. Videreførelse af fritidspasordningen, der skal sikre flere udsattes deltagelse i foreningsidrætten, og 244 millioner kroner til at videreføre initiativer fra demenshandlingsplanen. 

Sådan lyder overskrifterne i aftalen om fordelingen af resterne af satspuljen, som et bredt flertal af partier i Folketinget netop har indgået torsdag formiddag. 

”Vi har indgået en bred aftale, der især prioriterer de mest udsatte, der falder igennem vores velfærdssamfund: Hjælp til at komme ud af prostitution. Rådgivning til mennesker, som er havnet i en gældsspiral. Fritidspas til børn, der ikke har råd til for eksempel at gå til fodbold,” siger social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) i en pressemeddelelse.  

DF og V bed sig fast
Forhandlingernes helt store stridspunkt har været på ældreområdet, hvor regeringen i sit forhandlingsudspil havde lagt op til kun at videreføre tre ud af i alt 23 initiativer fra demenshandlingsplanen.

Men det var langtfra nok for både Venstre, DF og Enhedslisten, der alle krævede flere penge til demensområdet. Og det har de fået. Der afsættes 244 millioner til demensområdet over de næste fire år mod de 100 millioner, som regeringen havde lagt op til.

”Kampen har været om at bibeholde midler på ældreområdet. Her valgte vi at bide os fast i bordet og sikre, at der ikke blev taget endnu flere midler fra ældreområdet,” siger DF’s socialordfører, Karina Adsbøl.

Læs hele artiklen på Altinget Social.

,

Forrige artikel DI-direktør fratræder med øjeblikkelig virkning DI-direktør fratræder med øjeblikkelig virkning Næste artikel Støttepartier presser regeringen for at fremrykke mål om klimaneutralitet Støttepartier presser regeringen for at fremrykke mål om klimaneutralitet