Venstre blokerer for aftale om penge til udsatte: Vil have mere til demente
RESERVEN: Forhandlinger om resterne af satspuljen trækker i langdrag, fordi V vil have flere penge til demente.
Simon Lessel
RedaktørOle Nikolaj Møbjerg Toft
Journalist - sundhedspolitisk analytikerRasmus Dahl Løppenthin
JournalistDer skal flere penge til demente, hvis Venstre skal være med i aftalen om fordelingen af resterne fra satspuljen. Og det får en aftale om fordeling af pengene til socialt udsatte til at trække ud.
Det bekræfter kilder tæt på forhandlingerne til Altinget.
Regeringen har lagt op til at bevare 3 ud af i alt 23 initiativer i en demenshandlingsplan, men det er ikke nok for Venstre.
”Det er helt uanstændigt at sjofle den nationale demenshandlingsplan. Der er sat så mange gode ting i gang, og det skal selvfølgelig føres videre frem for at trykke på stopknappen,” siger Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde, der dog ikke vil kommentere på de igangværende forhandlinger i detaljer.
Det er ikke er nogen hemmelighed, at demensområdet står øverst på vores ønskeliste.
Sophie Løhde
Politisk ordfører, Venstre
Partierne forhandlede tirsdag aften med henblik på at lande en aftale, men forhandlingerne endte uden færdig aftale som konsekvens af Venstres krav.
Venstre har for nylig i sit finanslovsudspil lagt op til at videreføre hele demenshandlingsplanen, men Sophie Løhde erkender, at Venstre næppe er med i regeringens endelige finanslovsaftale. Derfor kæmper partiet for demenshandlingsplanen under forhandlingerne af satspuljereserven, som alle partier var inviteret med til fra start.
”Derfor kæmper vi selvfølgelig for at få mest mulig af vores politik igennem, og det er ikke er nogen hemmelighed, at demensområdet står øverst på vores ønskeliste,” siger Sophie Løhde.
Færre penge til socialområdet
Forhandlingerne om resterne fra satspuljen besværliggøres af, at der skal fordeles langt færre penge i år end tidligere. Det skyldes, at den forrige regering og Dansk Folkeparti sidste år afskaffede satspuljen.
I stedet for satspuljen har man etableret en reserve, der primært består af penge fra satspuljeprojekter som udløber. I takt med at flere projekter udløber, vil reserven derfor vokse, men den særlige konstruktion betyder, at reserven i det første år vil bestå af 150 millioner. Frem mod 2023 vokser puljen til lige under 800 millioner.
Den begrænsede økonomiske pulje betyder, at hvis der skal findes flere penge til at finansiere Venstres krav om at videreføre flere initiativer fra demenshandlingsplanen, der står til at udløbe, kræver det, at pengene skal findes et andet sted.
Det kan betyde, at partierne bliver nødt til at tage pengene fra sociale initiativer.
Dokumenter fra Social- og Indenrigsministeriet, som Altinget er i besiddelse af, viser, at regeringen har lagt op til at bruge cirka 70 procent af reserven frem mod 2023 på socialområdet, 29 procent på sundhed og én procent på beskæftigelsesinitiativer.
Derfor kræves det, at der rykkes på den fordeling, hvis der skal findes penge til demenshandlingsplanen, som V ønsker.
Kan ende med smal aftale
Regeringen har dog et trumfkort i baghånden, som ikke har eksisteret under tidligere forhandlinger af satspuljen. Tidligere var fordelingen af satspuljen bundet af et forlig, der betød, at Folketingets partier på nær Enhedslisten skulle nå til fælles enighed om fordelingen af pengene til sociale projekter.
Men med opsigelsen af satspuljeforliget kan regeringen nu nøjes med en aftale, der hviler på et simpelt flertal på 90 mandater, og det kan parkere Venstre på sidelinjen.
Indtil videre forlyder det dog, at social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) ikke har opgivet målet om at lande en bred aftale om fordeling af satspuljeresterne.