Debat

Ngo: Det er forkert at reducere sosu'er fra Indien og Filippinerne til velfærdsstatens lappelim

Vi importerer ikke blot arbejdskraft, men rigtige, levende mennesker. Det må regeringen ikke glemme i sit ældreudspil. Øget import af udenlandsk arbejdskraft bør derfor medføre en styrkelse af civilsamfundet, så vi sikrer en ordentlig etablering af vores nye medborgere i Danmark, mener generalsekretær for Caritas Danmark.

Civilsamfundsorganisationerne skal styrkes, hvis vi skal importere mere udenlandsk arbejdskraft. Så er vi bedre rustet til den sociale del af etableringen af nye medborgere, skriver Marie Krabbe Hammershøy.<br>
Civilsamfundsorganisationerne skal styrkes, hvis vi skal importere mere udenlandsk arbejdskraft. Så er vi bedre rustet til den sociale del af etableringen af nye medborgere, skriver Marie Krabbe Hammershøy.
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Maria Krabbe Hammershøy
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I løbet af den seneste tid er forskellige aspekter af regeringens varslede reform af ældreområdet drypvist blevet præsenteret.

Fra mit perspektiv var det især opsigtsvækkende, da Indenrigs- og Sundhedsministeriet tirsdag 9. januar udsendte en pressemeddelelse om, at man nu afsøger muligheden for at rekruttere sundhedspersonale til ældreplejen fra Filippinerne og Indien.

Ser man bort fra den åbenlyse fare for at dræne arbejdsstyrken i migrantarbejdernes oprindelseslande, er vi i Caritas Danmark grundlæggende positivt indstillet over for de nye vinde, der blæser i debatten om udenlandsk arbejdskraft, der alt for længe har været præget af lukkethed over for internationale medarbejdere.

Problemet er, at vi alt for ofte glemmer, at vi ikke blot importerer arbejdskraft, men rigtige, levende mennesker

Marie Krabbe Hammershøy
Generalsekretær, Caritas

Skiftet i debatten hænger selvfølgelig sammen med, at vi – som en række andre EU-medlemslande, der lige nu åbner døren for øget arbejdsmigration – desperat mangler arbejdskraft på en række kerneområder.

Men det er ikke desto mindre gode nyheder for de mange hårdtarbejdende mennesker, der banker på døren til vores samfund.

Husk sikkerhedsnettet for nye medborgere

Problemet er bare, at vi alt for ofte glemmer, at vi ikke blot importerer arbejdskraft, men rigtige, levende mennesker.

Det kunne i den forbindelse være interessant at høre, hvad regeringen har tænkt sig at gøre for at leve op til sit sociale ansvar over for de filippinske og indiske sosu’ere og sygeplejersker, som den planlægger at hente til Danmark.

Vi skal huske, at velfærden helst skal gå begge veje – det er ikke kun de ældre, som vi skal passe på. Vi skal også passe på de mennesker, der kommer hertil for at tage sig af dem.

Det er forkert at reducere dem til velfærdsstatens lappelim, bare fordi vi ikke kan finde ud af at gøre det tilstrækkelig attraktivt for danskere at tage arbejde som sosu’ere og sygeplejersker.

Læs også

Har de filippinske og indiske migrantarbejdere for eksempel mulighed for at medbringe deres familie? Og hvad vil der ske, hvis de af en eller anden grund ikke skulle passe ind på den arbejdsplads, som de bliver ansat på? Vil deres opholdsgrundlag så bortfalde?

Det er vores erfaring, at mange migrantarbejdere herhjemme, især de ufaglærte eller lavtlønnede, ikke har noget sikkerhedsnet, der fanger dem, når det hele ramler sammen, og nemt kan føle sig ensomme.

I vores migranthus på Vesterbro er vores frivillige rådgivere og terapeuter travlt beskæftigede med at hjælpe arbejdsmigranter med alt fra at danne netværk og søge bolig til at sætte sig ind i mekanismerne på det danske arbejdsmarked, der tit er væsensforskellige fra dem i deres hjemland.

Det er vores erfaring, at mange migrantarbejdere herhjemme, især de ufaglærte eller lavtlønnede, ikke har noget sikkerhedsnet, der fanger dem, når det hele ramler sammen

Marie Krabbe Hammershøy
Generalsekretær, Caritas

Fremskynd autorisationsprocessen

Vi er velbesøgte, men det er naturligvis begrænset, hvor mange vi kan hjælpe, særligt når der kommer stadigt flere migrantarbejdere til, sådan som vi ser det med planen om at importere sundhedspersonale fra Filippinerne og Indien.

Derfor må en øget import af udenlandsk arbejdskraft føre til en styrkelse af civilsamfundsorganisationerne, så vi er bedre rustede til at tage os af den sociale del af etableringen af vores nye medborgere.

Regeringen bør derudover fremskynde autorisationsprocessen for de sundhedsfaglige migrantarbejdere, der allerede opholder sig i Danmark. Det er som bekendt ikke kun sosu’ere og sygeplejersker, som vi mangler. Der er også stor mangel på læger.

Det svier, når vi ved, at der er mange herboende læger, der kommer fra lande uden for EU, der er klar til at træde til, men som må vente flere år på svar på deres ansøgning om autorisation til at arbejde i Danmark.

Den problematik gjorde Folketingets ombudsmand allerede opmærksom på i 2021, og hvis man vil løfte sundhedssektoren i Danmark, er det også et oplagt sted at sætte ind.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Maria Krabbe Hammershøy

Generalsekretær, Caritas
BA, Institut for Religionshistorie, Indianske Sprog og Kulturer









0:000:00