Flemming Vinther er genvalgt som formand for Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), skriver Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) i en pressemeddelelse.
CFU er forhandlingsfællesskab for de statsansatte, og i rollen som formand bliver Flemming Vinther dermed topforhandler for statens ansatte.
Hovedopgaven for den genvalgte formand bliver at få Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen til at anerkende den danske model samt at forberede de kommende overenskomstforhandlinger.
”Vi har gennem længere tid været uenige i den måde Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen har ageret og rådgivet de statslige arbejdspladser på. Ministeren bliver nødt til at anerkende, at hun også er minister for de ansatte i staten. Det lokale samarbejde, som parterne i fællesskab har skabt rammerne for, må ikke bremses af Moderniseringsstyrelsen. Fokus skal være på, hvad der er godt for arbejdspladsen i stedet for en snæver juridisk fortolkning af, hvad arbejdsgiveren kan og skal,” udtaler Flemming Vinther i pressemeddelelsen.
Genvalget af Flemming Vinther gælder for en periode på to år. I samme ombæring valgte CFU Anders Bondo Christensen som næstformand for organisationen.
Omtalte personer
Indsigt
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Løkke advarer igen og igen mod Enhedslistens hovedbestyrelse. Men dens magt er ikke, hvad den var engang





















































