Chefredaktør stopper på MX
Tre år blev det til som chefredaktør for Simon Hovmand-Stilling på Metroxpress, skriver han selv på Facebook. Det er 18 dage siden, at det kom frem, at de to aviser BT og Metroxpress har besluttet at slå kræfterne sammen i et nyt selskab, BTMX, som bliver et koncernselskab under Berlingske Media. I forbindelse med lanceringen af BTMX blev det meddelt, Olav Skaaning Andersen og Karl Erik Stougaard, de to chefredaktører på BT, begge stoppede. Det stod dog, indtil Facebook-opdateringen, endnu uklart, hvad der skulle ske med Simon Hovmand-Stilling.
Han takker dog for tre gode år i chefstolen:
"Selv om der har været masser af frustrerende øjeblikke undervejs, har MX uden tvivl været de tre sjoveste år af mit arbejdsliv. Men alt har en ende, og med alt det, der nu skal ske, har jeg vurderet, at det er et godt tidspunkt at gå fra borde på og finde et nyt, spændende projekt," skriver Simon Hovmand-Stilling på sin Facebook-profil.
Indsigt
- Han er kendt som en af euroens fædre. Nu kommer han med særlig advarsel til EU
- Özlem Cekic: Her er de to ting, der afgør, om du er dansker
- Efter dansk pres: Her er 46 landes udlændingeopråb til dommerne i Strasbourg
- De headhunter nye departementschefer. Det er blevet en sværere opgave
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter

















































