Christian Friis Bach: Stigende ulighed er ikke en naturlov

KOMMENTAR: Voksende ulighed er sammen med klimaforandringerne den største trussel mod fred og fremgang i verden. Men ulighed er et resultat af politik, og derfor kan vi gøre noget ved det, skriver Christian Friis Bach.

Sidste forår var jeg på besøg hos tæppevirksomheden Dansk Wilton i Herning. De producerer tæpper, blandt andet til krydstogtsskibe. Direktøren kunne fortælle, at det går rigtigt godt, og at de derfor er glade for de syriske flygtninge, de har ansat.

Men grunden til, at det går så godt, er både, at krydstogtsferie er i stigning, men også at de dyreste kahytter/lejligheder koster op mod 20.000 kroner per nat per seng. Der er rige familier i verden, som lejer de kahytter flere år frem i tiden, og når de kommer året efter, så skal der ikke være det samme gulvtæppe på. Der skal være et nyt mønster. Derfor går det godt for Dansk Wilton, som i øvrigt kæmper for at finde på noget fornuftigt at bruge de kun let brugte gulvtæpper til.

Det er en historie om verdens ulighed. Og den er stigende. De 26 rigeste mennesker i verden ejer nu lige så meget som de 3,8 milliarder fattigste. Også i Danmark er uligheden steget gennem de sidste 15 år.

Jeg er ikke i tvivl om, at den stærkt stigende ulighed, sammen med klimaforandringerne, er den største trussel mod fred og fremgang i verden. Det globale krydstogtsskib er på vej mod en farlig kollision.

Den trussel bliver endnu mere markant, da vi i langt højere grad kan få indblik i den ekstreme ulighed. Krydstogtskibe, for nu at blive ved dem, bliver konstrueret, så de passagerer, der bor nede under vandlinjen i de billigste kahytter, når de går ombord, lige kan få et glimt af den ekstreme rigdom i de dyreste kahytter og områder. Og de sociale medier udgør det globale koøje, hvor næsten hele verden kan følge med i, hvad Kardashian-familien eller sheikerne i Saudi-Arabien bruger deres mange penge på. Det er ikke sundt.

Frygten for den stigende ulighed er jeg ikke ene om. World Economic Forum, som jo ellers paradoksalt nok mest er kendt for at samle verdens rigeste mennesker i Davos én gang om året, har i flere år udpeget ulighed som en af de største trusler mod den globale vækst og fremgang. Den internationale valutafond (IMF) har vist, hvordan lande med stor ulighed typisk oplever lavere vækst, kortere perioder med vækst og mere ustabil vækst. De rige landes klub, OECD, har advaret om, at den stigende ulighed i Danmark kan underminere vækst og fremgang hos os.

Det er i skarp modstrid med, hvad man tidligere mente og troede. Dengang jeg gik på universitetet, lærte vi af både Keynes og Friedman, at øget ulighed kunne give øget vækst. Men det er modsat. Det er der meget konkrete grunde til.

For det første giver investeringer i uddannelse og sundhed hos den fattigste del af befolkningen mere menneskelig og social kapital og innovation, og det nyder virksomhederne og hele samfundet godt af. Det betyder også mere social mobilitet. Alle børn får en chance.

For det andet har det vist sig, at fattige mennesker er mere produktive og bedre til at spare op, end man tidligere troede. En fattig kvinde i Bangladesh eller en syrisk flygtning i Danmark får ofte mere ud af ekstra 100 kroner i indtægt end direktøren for Nets i Danmark. Det er svært at komme i gang med en god idé eller en lille virksomhed, hvis man skal kæmpe for blot at få sund mad eller at få børnene med i en fodboldklub. 

For det tredje giver mere ulighed mere social uro og mindre politisk stabilitet. Det er det arabiske forår måske det mest bekymrende eksempel på. Det var i høj grad social utilfredshed, der skabte de voldsomme forandringer, som i en lang række lande har ført til krig og kaos og kun få steder til mere demokrati og vækst.

Lande med større lighed oplever større stabilitet og kan nemmere gennemføre de nødvendige reformer. De Gule Veste i Frankrig er et andet eksempel, hvor ulighed og utilfredshed skabte politisk uro og fik rullet ellers fornuftige reformforslag tilbage.

Dermed risikerer uligheden også at underminere indsatsen mod klimaforandringerne. Det bliver svært at overtale almindelige borgere til at flyve mindre og spise mindre kød, hvis de rigeste mennesker i verden hvert år vil have et nyt gulvtæppe på i den kæmpe kahyt, de lejer i et krydstogtskib. Vi underminerer sammenholdet, solidariteten og dermed viljen til at handle.

Der er derfor i den grad grund til at bekymre sig over den stigende ulighed. Og der er i den grad grund til at forsøge at gøre noget ved det. Den gode nyhed er, at det godt kan lade sig gøre.

Der er nemlig lande i verden, hvor uligheden falder. Der er ingen naturlov, som siger, at uligheden fortsat skal og vil stige. Det afhænger af den politik, der føres. Og det handler ikke kun om progressive skatter og social omfordeling.

De vigtigste politikker til at fremme mere lighed i et samfund er faktisk at investere i uddannelse og sundhed for alle. Det handler om at få børnene i skole i Sydsudan og skabe bedre normeringer i børnehaverne i Danmark. Det giver mindre ulighed på sigt.

Men det handler også om skatter og sociale ydelser, og her er den gode nyhed, at flere og flere fattige lande indfører kontanthjælp til den fattigste del af befolkningen, mens vi jo i Danmark er gået den modsatte vej med kontanthjælpsloft og integrationsydelse. Det er en temmelig dårlig idé.

Desværre er de – dynamiske, ville man kalde dem – effekter af mere lighed på økonomisk vækst og stabilitet ikke i tilstrækkeligt grad inkluderet i de økonomiske modeller, som driver politikudviklingen i Danmark eller i verden. Det skal vi gøre noget ved. Og så skal vi langt mere systematisk arbejde på gøre noget ved det. Det er derfor opmuntrende, at ulighed spiller en stadig vigtigere rolle i den politiske debat.

Derfor: Til kamp mod uligheden. Belønningen vil være ganske betydelig: Fred og fremgang; sammenhold og samarbejde. Vi undgår, at krydstogtskibet går på grund.

----------

Christian Friis Bach er forhenværende generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, udviklingsminister for Radikale og undergeneralsekretær i FN. Kommentaren er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Harun Demirtas: Der er større problemer i sundhedsvæsenet end sygeplejersker med tørklæde Harun Demirtas: Der er større problemer i sundhedsvæsenet end sygeplejersker med tørklæde Næste artikel Jonas Herby: Løkke har bremset regelstatens vilde vækst Jonas Herby: Løkke har bremset regelstatens vilde vækst
For højt skolefravær koster mindst 200 familier børnechecken

For højt skolefravær koster mindst 200 familier børnechecken

STRAF: I landets fem største kommuner har mere end 200 familier mistet børnechecken, fordi deres børn har haft for meget ulovligt fravær. Aarhus-rådmand kritiserer straffen for at ramme socialt skævt, mens holdningen i København er anderledes positiv.