Connie Hedegaard: Klimamål på 70 procent kan blive dyrt og svært

DEBAT: Vi ved, hvad der skal til for at nå et CO2-reduktionsmål på 60 procent. Det kan vi gå i gang med straks. Men at komme fra 60 procent til 70 procent inden 2030 kan blive dyrt og svært, hvis ikke hele samfundet bliver inddraget på en ny måde, skriver Connie Hedegaard.

Af Connie Hedegaard
Bestyrelsesformand i Concito

Klima er på alles læber, og det er fantastisk. Det, som alle "klimatosser" håbede på før valget, nemlig at klima ville stå centralt i valgkampen, lykkedes over al forventning. Oven i købet i en grad, hvor det er et af de mest centrale emner i regeringsforhandlingerne. Alle ved, at nu skal der leveres. Altså sådan helt konkret og praktisk. 

At sætte ambitiøse mål er både godt og nødvendigt, fordi mål sætter en retning. Men når målene skal realiseres bliver det sværere, end det hidtil har været. Det var på ingen måde let at nå til, hvor vi er i dag, hvor Danmark især er nået langt, når det gælder omstillingen af energi.

Men de næste skridt er store og strukturelle og endnu vanskeligere, også politisk, blandt andet fordi der i langt højere grad skal tages fat på områder, der er tættere på den enkelte borger: transporten, landbruget og vores fødevarer, vores forbrug.

60 procent CO2-reduktion i 2030 – om bare ti et halvt år – er svært. 70 procent er så megasvært, at ingen står klar med alle de tiltag, der skal til for at nå i mål, og hvis man ikke tilrettelægger disse næste skridt i omstillingen gennemtænkt og klogt, bliver regningen også megadyr. Så dyr, at det risikerer at sætte den brede folkelige opbakning til en ambitiøs klimapolitik over styr. Den brede mobilisering kom hurtigt – risikoen er, at den også kan sættes over styr hurtigt. Dels hvis regningen bliver unødvendig dyr, dels og lige så vigtigt, hvis befolkningen oplever, at der ikke sker noget mere nu og her.

60 procent kan vi tage fat på straks
Derfor kunne en vej frem være at dele opgaven i to:

Del 1 med at nå de 60 procent kan vi tage fat på straks. De helt konkrete virkemidler og værktøjer kender vi. Man ved godt, hvad der kan og bør gøres, hvem der skal gøre det, og man ved også, sådan cirka hvad det koster. Brikkerne til puslespillet er identificeret.

For eksempel udtagning af jorde i landbruget, mere skov, elektrificering af transport, større indsats, når det gælder bygninger og energieffektivisering, langt mere investering i forskning og udvikling, omlægning af afgifter. Og i det hele taget skal Finansministeriets og Slotsholmens regnemetoder have et grundigt eftersyn, fordi klimamålene og bæredygtighed skal tænkes ind i alle større politiske og økonomiske beslutninger.

Listen er meget længere, men pointen er: Vi kender elementerne, der skal arbejdes med. Så hvis nu en ny regering, forhåbentligt og meget vigtigt i et bredt samarbejde med Folketingets partier, straks vedtog en klimalov med bindende delmål og så i øvrigt satte sig som mål inden for de kommende få måneder at enes om en helt konkret bred klimaplan, så var vi godt i gang.

70 procent som fælles samfundsprojekt
I erkendelse af at strækket fra 60 til 70 procent er langt vanskeligere og mindre grundigt belyst i dag, kunne man så tage sig lidt mere tid til del 2:

Hvorfor ikke gøre det til et stort fælles projekt for hele det danske samfund at identificere disse næste skridt? Vi har brug for energieksperternes input til den fortsatte håndtering af energiomstillingen. Der er brug for forskernes hjælp til at kaste mere lys over nogle af de nye teknologiske muligheder, og der er teknologier, som i den grad skal accelereres.

Hvilke? Hvordan gør vi det? Hvordan får vi det finansieret? Kunne vi også bringe digitalisering og anvendelsen af data langt mere i spil i forhold til at fremskynde omstillingen på en samfundsøkonomisk måde?

Og de forskellige erhvervssektorer kunne samle diverse aktører inden for deres område og komme med bud på, hvordan deres sektor kan bidrage til at nå målet om CO2-neutralitet i 2050: Hvad kan og skal de selv gøre? Hvor mangler der teknologi og udvikling? Og hvor er der barrierer og rammebetingelser, som politikerne må hjælpe med at fjerne?

Sæt to år af til 70-procents-planen
I Norge var de med stor succes igennem den øvelse for et par år siden. Kunne vi også få systematiseret kommunernes store indsats, så de hurtigere kunne bygge videre på hinandens erfaringer, ville det også lette vejen til målet. Også hele det engagerede civilsamfund kunne inviteres med ind i processen, så der bottom up kom en række konsoliderede input og bidrag, og så der også skete en demokratisk forankring af, hvad omstillingen kræver. 

Denne anden del skal naturligvis have en deadline. Hvis diverse bidrag, input og analyser for eksempel skulle ligge klar om to år, kunne man derefter på Christiansborg inden udløbet af denne valgperiode vedtage den detaljerede plan om, hvordan vi kommer fra de 60 til de 70 procent i 2030 på den klogeste måde.

Således ville vi ikke bare blive foregangsland, når det gælder at levere konkret klimahandling. Vi kunne også blive en rollemodel for, hvordan man gør omstillingen til en folkesag, der skaber fællesskab frem for polarisering.

Forrige artikel Pernille Vermund: Hvorfor taler venstreorienterede altid om hudfarve? Pernille Vermund: Hvorfor taler venstreorienterede altid om hudfarve? Næste artikel Johanne Schmidt-Nielsen til ny regering: Nu skal bistanden hæves Johanne Schmidt-Nielsen til ny regering: Nu skal bistanden hæves