Dagens overblik: Regeringen og DF er blevet enige om en ny sundhedsreform

NYHEDSOVERBLIK: Tirsdag formiddag præsenterer regeringen og Dansk Folkeparti en ny sundhedsaftale ved et pressemøde i Statsministeriet. I Storbritannien har parlamentarikerne i det britiske Underhus fravristet Theresa May kontrollen med afstemningerne om Brexit. Få overblik over dagens politiske nyheder.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Emma Qvirin Holst

Godmorgen og velkommen til en ny dag i dansk politik. Det ser ud til at blive en begivenhedsrig dag, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) nu er i mål med det vigtigste punkt på sin tjekliste inden et folketingsvalg.

Efter mere end to måneders forhandlinger er regeringen og Dansk Folkeparti nået til enighed om en ny sundhedsreform, og den aftale vil blive præsenteret i Statsministeriet klokken 9.30.

Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Inden pressemødet er det endnu ikke sluppet ud, hvad aftalen kommer til at indeholde. Men det forventes, at den nedlæggelse af regionsrådene, som regeringen lagde op til i sit udspil, bliver en del af den endelige aftale.

Følg med på Altinget fra klokken 9.30, hvor vi sender fra pressemødet, og resten af dagen, hvor vi vil give dig overblikket over den nye sundhedsaftale og de reaktioner, den afføder.

Lægemangel i yderkommuner tredoblet under Løkke
Vi fortsætter dagens overblik med endnu en historie fra sundhedsområdet. Nye tal viser, at lægemanglen i 30 af landets kommuner er blevet tredoblet, mens Lars Løkke Rasmussen har siddet for bordenden i Statsministeriet.

Det skriver DR Nyheder.

Alle 30 kommuner er såkaldte yderkommuner, hvor der er langt til en større by, og det var netop de områder, som Lars Løkke Rasmussen lovede at sikre bedre lægedækning, da han blev statsminister i 2015.

Men det er ikke lykkedes ham. Dengang lød antallet af borgere, der manglede en læge, på cirka 31.000 personer. I dag er det tal vokset til over 93.000.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) erkender, at udviklingen er gået i den forkerte retning, men hun understreger samtidig, at det ville se værre ud, hvis det ikke havde været for den nuværende regerings mange indsatser på området:

"Med vores initiativer på arbejdsmarkedet har vi formået at fastholde over 60 praktiserende læger, selv om de havde meldt ophør. Det er omkring 100.000 patienter, som ellers ville have stået uden deres egen praktiserende læge," siger Ellen Trane Nørby til DR.

Dagens status på Brexit: Et flertal har fravristet May kontrollen
Mandag aften har et flertal i det britiske Underhus stemt for et forslag, der betyder, at den britiske premierminister Theresa May mister kontrollen over, hvad der skal debatteres i Underhuset onsdag.

Det skriver Børsen.

Onsdagen skal i stedet bruges på at stemme om alle mulige tænkelige Brexit-løsninger i forsøget på at finde en løsning, der kan få et flertal i Underhuset. De mange forslag, som skal debatteres, spænder vidt fra en hård Brexit eller en mere blød Brexit, hvor Storbritannien bliver i toldunionen eller det indre marked.

Det er en meget atypisk situation, at det nu er parlamentarikerne, der har magten, da det normalt er regeringen, der styrer dagsordenen i Underhuset.

Flertal vil sidestille psykisk vold med fysisk vold
For fremtiden skal psykisk vold kunne straffes med bøder og fængselsstraf op til tre år.

Det mener et flertal på Christiansborg, der i dag skal behandle et forslag fremsat af justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

Det skriver Ritzau ifølge Jyllands-Posten.

Forslaget lægger op til, at psykisk vold skal have en selvstændig paragraf i straffeloven. Konkret vil det nye forslag dermed betyde, at personer, som udsætter andre i sin husstand for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende handlinger gennem en periode, vil kunne straffes med op til tre års fængsel.

"Det er helt afgørende, at vi får sidestillet fysisk og psykisk vold. Vi har set folk leve i helt forfærdelige forhold, hvor det har været den psykiske vold, som har været dominerende. Det tager vi nu et opgør med," siger Søren Pape Poulsen til Ritzau ifølge Jyllands-Posten.

S vil ikke bandlyse omstridt partistøtte-metode
Hvis man er medlem af Socialdemokratiet, må man så modtage et stort beløb i støtte til sin valgkamp og holde donoren anonym? Vel at mærke hvis pengene bliver givet i mindre portioner gennem flere forskellige selskaber, så man stadig kan overholde loven?

Det er svært at få et helt klart svar på, når man spørger partisekretær i S Jan Juul Christensen.

Det skriver Altinget.

”Jeg ved ikke, om man kan sige, vi vil acceptere det. Jeg siger, at alt i forhold til lovens bogstav er det, som er det afgørende. Og så synes jeg, man skal lægge almindelig god dømmekraft ned over det,” siger han blandt andet til Altinget.

Samtidig lader han forstå, at det vil være op til den enkelte kandidat eller kreds.

"Vi er et rimeligt decentralt parti, så i sidste ende er det jo deres beslutning," siger partisekretæren.

Læs også

Det sker i dag

  • Klokken 9.30: Sundhedsaftale præsenteres i Statsministeriet.
  • Klokken 13.00: Møde i folketingssalen med statsministerens spørgetime.
  • Klokken 15.00: Udlændinge- og Integrationsudvalget har udlændinge- og integrationsministeren Inger Støjberg (V) og børne- og socialminister Mai Mercado (K) i åbent samråd om integrationsydelsen.
  • Klokken 15.00: Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) er i dag kaldt i samråd om, hvordan man vil højne konkurrencen på teleområdet.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00