Dagens overblik: Venstre vil tage 400 millioner licenskroner fra DR

Godmorgen og velkommen til årets sidste politiske overblik.

I starten af det nye år skal politikerne i gang med at forhandle det nye medieforlig, der gælder fra 2019. Og de forhandlinger varmer Venstre nu op til med en række forslag.

Partiet foreslår ifølge TV 2 at tage 300 til 400 millioner kroner fra DR til at øge public service-puljen og dermed gøre det muligt for flere medier at søge om midler til at lave public service-indhold.

”Der er mange andre end DR, der producerer rigtig godt public service-indhold allerede i dag, og dem vil vi gerne bringe mere i spil. Jeg tror, der er små gode ideer rundt omkring, som vil få lov til at blomstre, og det vil alle danskere få rigtig stor glæde af,” siger Venstres kultur- og medieordfører Britt Bager til TV 2.

Foruden midlerne fra DR vil Venstre også tage 100 millioner kroner fra mediestøtteordningen til puljen. Den nuværende public service-pulje er på 35 millioner, men med Venstres forslag kan den blive styrket med op til 500 millioner kroner.

Alt indholdet skal derefter samles på en slags pendant til Netflix, som medieordfører Britt Bager kalder for ’Danflix’. Her kan danskerne få adgang til al public service-indhold, der bliver produceret, uanset hvem der står bag produktionen.

Kulturminister Mette Bock (LA) har ikke ønsket at udtale sig om forslaget fra Venstre til TV 2. Hendes ministerium har henvist til, at regeringen fremlægger et samlet udspil efter nytår.

Advarsel fra DR’s generaldirektør
Dansk Folkeparti bakker ifølge DR Nyheder op om Venstres forslag om at øge public service-puljen.

Konservative og Socialdemokratiet er også villige til at udvide public service-puljen, men ingen af partierne vil sætte et beløb på endnu. De er dog begge skeptiske over for at lade for mange aktører byde ind på muligheden for at lave public service-indhold.

En lignende bekymring kommer fra DR’s generaldirektør Maria Rørbye Rønn.

”Man risikerer, at hvis man spreder den her pulje ud på rigtig mange aktører, så får man en form for public service-kludetæppe, der ikke rigtigt har gennemslagskraft. Det vil være ærgerligt, for så skaber indholdet ikke værdi,” siger Maria Rørbye Rønn til DR Nyheder.

Maria Rørbye Rønn medgiver, at mange andre end DR kan lave public service-indhold. Men det bliver glemt i Venstres forslag, hvordan danskerne nemt skal finde indholdet, mener hun. Forslaget om et ’Danflix’ giver ikke meget mening set i lyset af, hvordan dansk indhold allerede er under pres fra udenlandske giganter.

Skattelovgivningen er vokset det seneste årti
Trods hensigter fra skiftende regeringer er der ikke blevet luget særligt meget ud i skattelovgivningen de seneste ti år.

Det viser en ny analyse fra den juridiske tænketank Justitia ifølge Berlingske Politiko.

I løbet af de seneste ti år er der blevet fremsat 261 lovforslag på skatteområdet, mens der i samme periode blot er blevet ophævet seks skatte- og afgiftslove.

Den nuværende regering har også en målsætning om en mere simpel skattelovgivning i deres regeringsgrundlag, således at danskere bedre kan forstå deres egen skatteberegning. Men det er endnu ikke lykkedes, indrømmer skatteminister Karsten Lauritzen.

”Der er færre, der har behov for at rette på deres selvangivelse, fordi mere er blevet automatisk, men det er desværre ikke blevet lettere,” siger ministeren ifølge Berlingske Politiko.

Det er dog ikke lige let at ændre skattelovgivningen, tilføjer Karsten Lauritzen, der peger på, at politikerne på Christiansborg har brugt skattesystemet til at føre sundhedspolitik, socialpolitik og miljøpolitik, blandt andet igennem afgifter.

Dagens analyse
På Altinget giver professor i statskundskab på Københavns Universitet Mikkel Vedby Rasmussen sit bud på, hvilke magthavere man skal holde øje med i 2018, hvis man vil se, hvordan politikken i samfundet bliver formet og udvikler sig.

Læs hele analysen her.

Dagens advarsel
Den danske EU-kommissær Margrethe Vestager langer igen ud efter de store it-giganter Facebook, Google, Amazon og Apple.

I Berlingske advarer Vestager imod, at de store it-firmaer misbruger den store mængde data, de har på deres forbrugere, til at forvride konkurrencen. Hun opfordrer til, at de store virksomheder tilegner sig en anden type respekt for deres forbrugeres privatliv, og at borgerne får kontrol over, hvem der har oplysninger om dem.

Læs hele interviewet her.

Borgere kan snart sende forslag til afstemning i Folketinget
Fra nytår kan danskere ifølge TV 2 sende en sag til afstemning i Folketinget, hvis de har 50.000 underskrifter.

Forslaget har inspiration fra Finland, hvor en lignende lov har eksisteret de seneste to år, hvor der har været ti forslag til afstemning.

Her er det blandt andet lykkedes for en gruppe borgere at få ligestilling i ægteskabsloven for homoseksuelle.

Konservatives gruppeformand Mette Abildgaard mener også, at sagerne, der når frem til Folketinget, vil være af især følelsesmæssig og etisk karakter. Det kan blandt andet være spørgsmålet om aktiv dødshjælp eller omskæring af drenge.

”Borgerne er ofte modigere i deres holdninger, og det vil være rigtig sundt for os politikere, hvis vi bliver tvunget til at skulle tage stilling i den type sager,” siger Mette Abildgaard ifølge TV 2.

Politikere: Intet raketforbud på vej trods stort antal ulykker
Det er atter blevet den tid på året, hvor danskerne må købe og fyre raketter af. Det er også lig med en del ulykker, der sender danskerne på skadestuen med skader forårsaget af fyrværkeri.

Og her indtager Danmark en førsteplads i Skandinavien som det land med flest fyrværkeriulykker. Sidste år kom 267 til skade.

Det skriver DR Nyheder.

I Norge blev der i 2008 indført forbud mod traditionelle raketter, og siden har der i gennemsnit været 58 uheld om året. I Sverige er gennemsnittet cirka 100, og her er der også strengere regler på vej.

På Christiansborg vil danske politikere gerne lære af nabolandene, men der er ikke samme politiske vilje til et forbud. Folketingets to største partier Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet kan ikke forestille sig et forbud mod raketter.