Forskere: Politikernes initiativer stjæler tiden fra børnene

KRONIK: Politikerne prioriterer forkert, når de forsøger at styrke daginstitutionernes forhold. Bedre normeringer er vigtigst, skriver forskere ved Center for Daginstitutionsforskning.

Af Annegrethe Ahrenkiel, Jan Kampmann, Steen Baagøe Nielsen og Christina Haandbæk Schmidt
Daginstitutionsforskere ved Center for Daginstitutionsforskning

Tv-dokumentaren ”Hvem passer vores børn”, der blev vist for nylig på DR 2, viste, hvor vanskeligt det er for pædagogerne i daginstitutionerne at nå basale omsorgsopgaver for børnene, fordi de ofte er alene med store grupper af børn.

Situationen i de to daginstitutioner er ikke enestående.

På tværs af mange forskellige forskningsprojekter kan vi som forskere også se, at børn dagligt må vente på trøst, til der er tid til det, at pædagoger ikke ser situationer, hvor der er konflikter mellem børn, fordi de er alene på stuen, når et barn skal skiftes, eller der skal tales fortroligt med en forælder på gangen.

Problembørn skaber ikke selv problemerne
De rammer, pædagogerne arbejder under, skaber situationer som disse igen og igen.

Det går ud over alle børn.

Både de børn, som tydeligt viser deres behov for tæt kontakt og pædagogisk stimulering, men også de børn, som ikke umiddelbart påkalder sig særlig opmærksomhed.

Når der ikke gøres noget ved rammerne, bevirker det, at flere og flere børn udpeges som problembørn – det bliver børnene, der har problemet, ikke de rammer, de vokser op under.

Lange dage styrker ikke kompetencer
Samtidig har det politiske fokus på daginstitutioner aldrig været større.

Daginstitutioner ses om løsningen på problemer med social ulighed og dårlige Pisa-resultater.

For eksempel var et af argumenterne for, at børn fra de såkaldte ghettoområder skal gå i daginstitution i mindst 25 timer om ugen, at det ville udvikle deres sproglige kompetencer.

Efter at have set programmet sammenholdt med egne observationer kan man godt undre sig over, hvordan det skal kunne lade sig gøre.

Under overskriften ”tidlig indsats” er der taget en række initiativer, der netop sigter på at styrke den tidlige læring for at mindske negativ social arv.

Daginstitutioner stadig overfyldte
Den ansvarlige minister, Mai Mercado, henviser til ”De første 1000 dage”-programmet, som blandt andet skal styrke normeringen i institutioner med mange små børn fra sårbare familier.

Hun fremhæver gennem det, at regeringen faktisk allerede har bevilliget flere penge til området. Daginstitutioner som dem, der indgik i dokumentaren, og ikke ligger i udsatte boligområder, vil imidlertid ikke få andel i det initiativ. 

Dokumentaren viser, at alle daginstitutioner har brug for bedre normeringer for at løfte de grundlæggende opgaver, de hver dag må varetage.

Ministeren fremhæver endvidere de 580 millioner kroner, som regeringen har bevilliget til implementeringen af den styrkede pædagogiske læreplan.

Millionerne er primært tiltænkt efteruddannelse af ledere og pædagoger, herunder udarbejdelse af informationsmateriale og værktøjer.

Det er ikke penge, der direkte medfører bedre normeringer i daginstitutionerne.

Ekstraopgaver er ikke et løft
De fonde, der bevilliger penge til forskning i feltet, prioriterer udvikling af metoder og programmer, der skal løfte den tidlige indsats.

Det kan for eksempel være programmer, der skal styrke børnenes sproglige udvikling gennem ”dialogisk læsning” eller læringskufferter, eller programmer, der skal styrke børnenes sociale kompetencer gennem brug af bestemte metoder og koncepter.

Problemet med den slags programmer og tilgange er dog, at de pålægger institutionerne yderligere opgaver, som de skal nå i en i forvejen presset hverdag i stedet for at gøre noget ved forudsætningerne for, at den tidlige indsats overhovedet kan finde sted.

Sådanne programmer og metoder tager for givet, at den basale omsorgsopgave bliver løst – men det bliver ved med at være nødtørftigt, så længe de grundlæggende normeringer i det pædagogiske arbejde ikke er bedre.

Det er, som om de helt overser, hvad det er for en virkelighed, initiativerne skal virke i.

Ambitionerne er virkelighedsfjerne
Når hverdagen ofte ser ud, som den vises frem i dokumentaren, kan det ikke undre, at nogle pædagoger er glade for at få pålagt programmer og metoder, der kræver, at de går fra med en lille gruppe børn til for eksempel sprogstimulering.

Ønsket om mere nærvær og fordybende dialog med børn er stort.

Men spørgsmålet er, om planlagte pædagogiske aktiviteter én time om formiddagen alene kan løfte de store ambitioner, der er på området.

Med den nye dagtilbudslov pointeres det, at hele institutionshverdagen er betydningsfuld for børns trivsel, udvikling, læring og dannelse.

Dokumentaren viser, at ”tidlig indsats” burde handle om at have velkvalificerede og tilstrækkeligt mange voksne, der gennem hele institutionshverdagen kan agere omsorgsfuldt og proaktivt på børns behov, så de får mulighed for at udvikle sig.

Tilliden til daginstitutionerne udfordres
Den danske daginstitutionstradition har i mange år været fremhævet som stærk, for eksempel i OECD.

Det beror på, at forældre har vist tillid til modellen, og stort set alle børn indskrives og opholder sig i daginstitutioner i unikt mange timer – set i europæisk sammenhæng.

Denne tillid hænger sammen med, at daginstitutionerne generelt har haft et godt ry ved at tilbyde et trygt rum for leg, kreativitet og trivsel og god kvalitet i de pædagogiske tilbud gennem rimelige normeringer og et veluddannet personale.

Det er netop disse velkendte rammer, som har gjort det trygt for forældre at aflevere deres børn.

Vi spiller i disse år hasard ikke bare med den tillid, som forældre udviser, men også med de grundlæggende vilkår for det danske arbejdsmarked med de typiske dobbeltforsørgende familier.

Forrige artikel Professor: Ny lov mod Professor: Ny lov mod "meningsagenter" risikerer at ramme ytringsfriheden Næste artikel Mediedirektør: Den demokratiske samtale er truet af Facebook og Google - ikke af gamle medier Mediedirektør: Den demokratiske samtale er truet af Facebook og Google - ikke af gamle medier
Den pragmatiske socialist takker af

Den pragmatiske socialist takker af

INTERVIEW: SF's nestor Holger K. Nielsen siger farvel efter fire årtier i dansk politik, hvor han på kort tid gik fra at være folkehelt til hadeobjekt samt være en del af en tumultarisk regeringsdeltagelse, som han ikke har fortrudt og mener, SF bør gentage.