Dansk Arbejdsgiverforening advarer regeringen: Lønløft vil skade den danske model uanset hvad
Det er selvmodsigende, når regeringen vil hæve lønnen for udvalgte grupper som SOSU-assistenter og samtidig påstår, at det kan ske i respekt for den danske model, lyder det fra Dansk Arbejdsgiverforening.
Rikke Brøndum
Journalist og redaktørEnten har regeringen ikke forstået, hvad den danske model går ud på eller også argumenterer den mod bedre vidende.
Sådan lyder det fra Dansk Arbejdsgiverforening efter beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og Socialdemokratiets politiske ordfører Rasmus Stoklund har bebudet en plan, der skal give offentlige ansatte som SOSU’er og pædagoger mere i løn, men uden at bryde med den danske model og princippet om, at den private sektor styrer lønudviklingen i samfundet - den såkaldte reguleringsordning.
"I det øjeblik, politikerne bevilliger særlige lønstigninger til det offentlige, bliver regningen sendt videre til de private skatteydere. Også selv om man siger, at beløbet bliver holdt udenfor reguleringsordningen. For regningen skal jo betales uanset hvad. Den vil smitte af på den private sektor i virkelighedens verden og forringe konkurrenceevnen," siger DA-direktør Jacob Holbraad.
Der mangler akut hænder på hospitaler, plejehjem, restauranter og i it-virksomheder, og det ser kun ud til at blive værre i fremtiden. Hvordan vil politikerne løse det problem?
Skal man lette topskatten? Hæve lønnen til ansatte i velfærdssektoren? Skubbe de unge tidligere ud i job? Åbne for flere udenlandske arbejdere? Slække på ambitioner og vækst?
Altinget undersøger op til valgkampen, hvordan politikerne vil prioritere.
Og det budskab står han ikke alene med. Senest har statsminister Mette Frederiksen i weekenden foreslået at give fem måneders ekstra elevløn til SOSU-studerende under deres uddannelse fremfor SU som i dag.
Det fik søndag det magtfulde fagforbund Dansk Metal til at advare mod politisk indblanding i lønningerne, og i stedet ønske en trepartsforhandling om, hvordan man generelt får flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.
Fornylig har også peget på, at Fogh-regeringen i 2007 indgik en trepartsaftale med de offentlige fagforeninger og KL om uddannelse og fastholdelse af medarbejderne for seks milliarder kroner, som blev holdt udenfor reguleringsordningen.
Og skulle regeringen indkalde til en bred trepartsforhandling om rekruttering i det offentlige, dukker de private arbejdsgivere gerne op. Bare løn ikke er en del af det.
"Vi kan sagtens diskutere, hvordan vi får flere på fuldtid i det offentlige eller et lavere sygefravær. Men vi skal ikke blande Christiansborg ind i en lønforhandling i hverken det private eller offentlige. Det vil skade den danske model og den stabilitet og gode udvikling, vi har haft på arbejdsmarkedet de sidste mange år, og det er uanset, om det er en borgerlig eller rød regering" siger Jacob Holbraad.
Arbejdsmarked
Forskning
