Martin Danielsen
Lisbeth Dalgaard SvanholmDansk Arbejdsgiverforening vælger ny formand

Dansk Arbejdsgiverforening har i dag fået ny formand.
Bestyrelsen har valgt, at det bliver Martin Danielsen, der skal afløse Lisbeth Dalgaard Svanholm som formand. Det fremgår af en pressemeddelelse sendt til Altinget.
51-årige Martin Danielsen er til daglig direktør for den fynske transportvirksomhed Schou-Danielsen Logistik og har siden 2014 været formand for DTL – Danske Vognmænd. Hertil er han også medlem af forretningsudvalget i Dansk Erhverv.
Om sin nye stilling fremhæver Danielsen især Dansk Arbejdsgiverforenings afgørende rolle i forhold til at koordinere overenskomstforhandlingerne på arbejdsgiversiden.
"En af DA’s vigtigste opgaver at påvirke de politiske beslutningsprocesser, så danske virksomheder kan have den stærkest mulige konkurrenceevne. Her er det ikke mindst helt afgørende, at virksomheder over hele landet har adgang til den kvalificerede arbejdskraft, som de har brug for – til gavn for både erhvervslivet og det danske samfund," fortæller han.
Samtidig sender han en respektfuld tanke til Lisbeth Dalgaard Svanholm, som han overtager posten fra: "Lisbeth har været en stærk og meget værdsat formand for DA, og jeg vil gøre mit ypperste for at løfte den tunge arv efter hende".
Martin Danielsen er uddannet cand.merc. i finansiering og regnskab fra Syddansk Universitet.
Indsigt
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Løkke advarer igen og igen mod Enhedslistens hovedbestyrelse. Men dens magt er ikke, hvad den var engang



















































