"Danmark uddanner alt, alt, alt for få faglærte," sagde statsministeren 8. februar til ugebrevet A4.
Ser vi på tallene, vil der i 2030 mangle 80.000 faglærte, hvis udviklingen ikke vendes. Færre end 20 procent af de unge går den vej, selv om beskæftigelsesmulighederne – og lønnen – er bedre end for de 60 procent, der tager videregående uddannelser. Tilgangen er tilmed faldende.
Det er katastrofalt for erhvervslivet og for det danske velfærdssamfund. Det vil også ramme den grønne omstilling, der allerede lider under mangel på faglært arbejdskraft. Omstillingen fra gas til fjernvarme går i stå på grund af mangel på svejsere.
Hospitaler og plejehjem mangler ikke blot sygeplejersker, men også sosu-assistenter. Det kan vi takke os selv for. Da jeg var sundhedsminister, åbnede vi for svenske sosu-assistenter uden problemer, men da jeg gik af, fik embedsmændene besnakket mine efterfølgere til at lukke igen, inklusiv mine partifæller!
Der er stor og voksende arbejdsløshed i Skåne og stor mangel i København. Alligevel har vi skræmt pendlerne med meningsløse corona-lukninger og bureaukratiske godkendelsesprocedurer.
Der er dog også lyspunkter. Det nye regeringsgrundlag åbner prisværdigt for en signalændring og flytter penge fra lange til kortere uddannelser.
Positivt er også ministerskiftet fra Pernille Rosenkrantz-Theil til Mattias Tesfaye. Han er en af de meget få politikere, der kender en erhvervsskole indefra, da han er udlært murer, og har skrevet en fremragende bog 'Kloge hænder', hvor han taler håndens arbejde op som en vigtig del af den dannelse, der tales så meget om.
Vi må bekæmpe den forestilling, at en erhvervsuddannelse er "snævrere" end det almene gymnasium
Bertel Haarder
Statsministeren har ikke blot sagt stærke ord om manglen på faglærte. Hun har også helt usædvanligt bekendt sig til mesterlæren! Hun har ændret mening, siden jeg som integrationsminister foreslog sosu-mesterlære for blandt andet tørklædeklædte piger, så de kunne vise, hvad de duede til i praksis.
Jeg blev voldsomt imødegået af Mette Frederiksen på et stormøde i Odense arrangeret af sosu'ernes fagforening FOA. Men når Fanden kan gå i kloster, kan Mette F. selvfølgelig også blive tilhænger af mesterlære!
Rundt om i landet skyder "campus'er" frem, det vil sige ungdomsuddannelsescentre med både gymnasie- og erhvervsuddannelser. Det giver lettere adgang til at skifte retning uden spildtid, og det skaber et bedre miljø med både mænd og kvinder – og bedre fester, som på gymnasierne. Den smukkeste campus ligger i Thorshavn, tegnet af BIG.
Nævnes skal også Højere Teknisk Eksamen, HTX, og en kombination af erhvervsuddannelse og gymnasium, EUX, som er er blevet succeser, men kunne fortjene større tilgang.
Et lysende eksempel er Sweitz, hvor mere end halvdelen af de unge tager en erhvervsuddannelse, som samtidig giver adgang til videregående uddannelser. Og Sweitz er vel at mærke et af verdens rigeste lande.
Det samme har været tilfældet i Danmark. De to tidligere departementschefer i Statsministeriet, Bernstein og Kettel, var henholdsvis uddannet elektriker og kok. De endte begge som nationalbankdirektører!
Vejen til arkitektstudiet var tidligere typisk en håndværksuddannelse. I dag optages langt de fleste efter studentereksamensgennemsnittet, selv om underviserne ofte selv har en erhvervsuddannelse.
Det kan altså lade sig gøre at vende udviklingen. Det behøver ikke gå som i Japan og Korea, hvor universitetssnobberiet får alt for mange unge og forældre til at satse ensidigt på universitetsvejen, hvilket også er til skade for universiteterne.
Vi må bekæmpe den forestilling, at en erhvervsuddannelse er "snævrere" end det almene gymnasium. Det er helt forældet.
Der er brug for nytænkning, blandt andet bedre incitamenter, justering af 'taxametrene', så der tilskyndes til at lette vejen på tværs af uddannelserne, herunder lettere veje fra gymnasieklasserne til erhvervsuddannelserne.
Derfor skal grundforløbene synkroniseres, så de tilskynder til det frem for at umuliggøre det. Der bør være niveaudeling i boglige fag, så bogligt stærke ikke skal kede sig på hold med bogligt svage.
Den respekt, de har for øvelse og nøjagtighed er det bedste eksempel på dannelse
Bertel Haarder
Først og sidst er det et spørgsmål om prestige. Det opfattes som "finere" at gå i gymnasiet, og lærere, journalister og politikere har det tilfælles, at de selv har studentereksamen og ikke kender erhvervsuddannelserne indefra.
Men hvad er det, Danmark er berømt for ude i verden?
Da tidligere ambassadør i Paris Gunnar Riberholt på et Sorø-møde skulle tale om Danmarks bidrag til verdenskulturen, nævnte han et eneste eksempel: Det danske håndværk!
Tænk på Georg Jensen, Børge Mogensen- og Wegner-stole, Bjørn Wiinblad, Lego – og senest de danske kokkemestre, der i disse år dominerer verdensarenaen. Flere vil dukke op i de kommende år.
I forrige uge var der DM i Skills, det vil sige håndværksmesterskaber i Fredericia, hvor 280 unge lærlinge dystede om kvalifikation til europa- og verdensmesterskaber, hvor de danske deltagere altid klarer sig utroligt flot.
Den respekt, de har for øvelse og nøjagtighed er det bedste eksempel på dannelse. Men forsøget på at interessere besøgende gymnasieelever for det, slog desværre fejl. De ændrede ikke mening.
Der forestår en lang sej march op ad bakke for regeringen og erhvervsskolerne. Jeg har selv i 15 år været minister for erhvervsuddannelserne og stod bag såvel HTX som EUX.
Jeg sagde alle de rigtige ting. Men ordene skabte ikke, hvad de nævnte. Som Bill Clinton engang sagde: At være politisk leder er som at bestyre en kirkegård. Man har en masse under sig, men de hører ikke efter, hvad man siger, og er svære at flytte!
Held og lykke til Mattias Tesfaye og SVM-regeringen!
Arbejdsmarked
Navnenyt
Nyeste job
'/%3e%3cdefs%3e%3clinearGradient%20id='paint0_linear_26833_4940'%20x1='11.5'%20y1='10.5'%20x2='11.5'%20y2='11.5'%20gradientUnits='userSpaceOnUse'%3e%3cstop%20offset='0.5'%20stop-color='%232C2CA4'/%3e%3cstop%20offset='0.5'%20stop-color='%23E60103'/%3e%3c/linearGradient%3e%3c/defs%3e%3c/svg%3e)
Politisk kalender
