Dansk håndværk satte os på verdenskortet, men vi ser fortsat ned på erhvervsuddannelserne

"Danmark uddanner alt, alt, alt for få faglærte," sagde statsministeren 8. februar til ugebrevet A4.

Ser vi på tallene, vil der i 2030 mangle 80.000 faglærte, hvis udviklingen ikke vendes. Færre end 20 procent af de unge går den vej, selv om beskæftigelsesmulighederne – og lønnen – er bedre end for de 60 procent, der tager videregående uddannelser. Tilgangen er tilmed faldende.

Det er katastrofalt for erhvervslivet og for det danske velfærdssamfund. Det vil også ramme den grønne omstilling, der allerede lider under mangel på faglært arbejdskraft. Omstillingen fra gas til fjernvarme går i stå på grund af mangel på svejsere.

Hospitaler og plejehjem mangler ikke blot sygeplejersker, men også sosu-assistenter. Det kan vi takke os selv for. Da jeg var sundhedsminister, åbnede vi for svenske sosu-assistenter uden problemer, men da jeg gik af, fik embedsmændene besnakket mine efterfølgere til at lukke igen, inklusiv mine partifæller!

Der er stor og voksende arbejdsløshed i Skåne og stor mangel i København. Alligevel har vi skræmt pendlerne med meningsløse corona-lukninger og bureaukratiske godkendelsesprocedurer.

Der er dog også lyspunkter. Det nye regeringsgrundlag åbner prisværdigt for en signalændring og flytter penge fra lange til kortere uddannelser.

Positivt er også ministerskiftet fra Pernille Rosenkrantz-Theil til Mattias Tesfaye. Han er en af de meget få politikere, der kender en erhvervsskole indefra, da han er udlært murer, og har skrevet en fremragende bog 'Kloge hænder', hvor han taler håndens arbejde op som en vigtig del af den dannelse, der tales så meget om.

Vi må bekæmpe den forestilling, at en erhvervsuddannelse er "snævrere" end det almene gymnasium

Bertel Haarder

Statsministeren har ikke blot sagt stærke ord om manglen på faglærte. Hun har også helt usædvanligt bekendt sig til mesterlæren! Hun har ændret mening, siden jeg som integrationsminister foreslog sosu-mesterlære for blandt andet tørklædeklædte piger, så de kunne vise, hvad de duede til i praksis.

Jeg blev voldsomt imødegået af Mette Frederiksen på et stormøde i Odense arrangeret af sosu'ernes fagforening FOA. Men når Fanden kan gå i kloster, kan Mette F. selvfølgelig også blive tilhænger af mesterlære!

Rundt om i landet skyder "campus'er" frem, det vil sige ungdomsuddannelsescentre med både gymnasie- og erhvervsuddannelser. Det giver lettere adgang til at skifte retning uden spildtid, og det skaber et bedre miljø med både mænd og kvinder – og bedre fester, som på gymnasierne. Den smukkeste campus ligger i Thorshavn, tegnet af BIG.

Nævnes skal også Højere Teknisk Eksamen, HTX, og en kombination af erhvervsuddannelse og gymnasium, EUX, som er er blevet succeser, men kunne fortjene større tilgang.

Et lysende eksempel er Sweitz, hvor mere end halvdelen af de unge tager en erhvervsuddannelse, som samtidig giver adgang til videregående uddannelser. Og Sweitz er vel at mærke et af verdens rigeste lande.

Det samme har været tilfældet i Danmark. De to tidligere departementschefer i Statsministeriet, Bernstein og Kettel, var henholdsvis uddannet elektriker og kok. De endte begge som nationalbankdirektører!

Vejen til arkitektstudiet var tidligere typisk en håndværksuddannelse. I dag optages langt de fleste efter studentereksamensgennemsnittet, selv om underviserne ofte selv har en erhvervsuddannelse.