Dansk EP-chef: EU's kerneopgave blev i 2022 igen at beskytte demokratiet

Generatorerne skal give strøm til skoler, hospitaler og vandværker i Ukraine og få de mere end ti millioner ukrainere, der lige nu står uden strøm og varme, gennem vinteren.

Og så har Parlamentet lagt yderligere én milliard euro oveni EU's budget til at håndtere de udfordringer, krigen i Ukraine har ført med sig – både i Ukraine og for de mange EU-borgere, der lige nu må vende hver en øre for at kunne betale deres energiregninger.

En fremtid uden Rusland

For Europa-Parlamentet har krigen i Ukraine ikke kun fået Ukraine og EU til at stå tættere sammen. Vladimir Putin har med sin invasion af Ukraine brudt international lov og humanitær folkeret og diskvalificeret Rusland som samarbejdspartner med en demokratisk union som vores.

Vi må lade korruptionssagen være en påmindelse om, at vores beskyttelse af demokratiet rækker langt ud over EU's grænser

Sune Olofsson Hansen

Derfor har EU indført flere sanktionspakker for at isolere Kreml yderligere på den udenrigspolitiske scene.

I oktober trak Parlamentet EU endnu et skridt væk fra den russiske olie- og gasimport, da det vedtog, at EU-landene skal afsætte flere penge til vedvarende energi og finde andre energileverandører end Rusland, hvis de fortsat vil modtage milliardstøtten fra EU's coronagenopretningspakker.

De nye regler er et led i den nye "REPowerEU"-plan, som skal gøre EU uafhængig af russiske fossile brændstoffer og sikre en mere bæredygtig energiforsyning på tværs af medlemslandene. Et naturligt træk, når Putin har brugt forsyningspolitikken som våben under krigen – også i bogstavelig forstand, som den formodede russiske sabotage på Nord Stream-rørledningerne er et eksempel på.

Et regime, der uprovokeret invaderer et selvstændigt land, må og skal mødes af hårde sanktioner og isoleres. Det er nødvendigt for, at Europa kan fortsætte af den demokratiske vej, som EU var starten på.

I november stemplede Parlamentet Rusland som statssponsor af terrorisme. Samme dag blev Parlamentet udsat for et cyberangreb foretaget af en prorussisk gruppe. Det understregede, at internettet er en af vor tids største kamppladser.

Derfor var det også en stor sejr, da aftalen om EU's Digital Services Act landede i sommer. Den forpligter virksomheder og platforme til at øge gennemsigtigheden og bekæmpe, at algoritmer bruges til at sprede desinformation på sociale medier.

Demokratiet må ikke være til forhandling

Det er dog ikke kun vores store nabo mod øst, vi skal holde øje med, når det kommer til at forsvare vores demokratiske værdier. Også internt i Europa ser vi desværre sprækker i demokratiet.

I Polen har reformer undermineret domstolenes uafhængighed, mens abortforbud og såkaldte "LGBT-frie zoner" de seneste år har fået Parlamentet til at sætte Polen under lup for deres brud på menneskerettighederne.

Det er afgørende, at EU tager truslen fra autokratiske tredjelande alvorligt og ikke lader dem infiltrere vores demokrati

Sune Olofsson Hansen

I Ungarn er bruddene på retsstatsprincipperne så grelle, at der er en reel risiko for, at EU-midler bliver misbrugt. Netop derfor har Parlamentet presset Kommissionen til at indefryse 7,5 milliarder euro til Ungarn.

Også på de indre linjer har Parlamentet måttet sande, at ikke alle overholder de demokratiske spilleregler. Den græske Europa-parlamentariker Eva Kaili blev for nylig anholdt af belgisk politi under mistanke for hvidvask og korruption.

Her reagerede Parlamentet omgående. Kaili blev afsat som næstformand og suspenderet fra sin gruppe i Parlamentet.

"Der vil altid være nogle, for hvem en pose penge er risikoen værd. Det er vigtigt, at disse mennesker forstår, at de vil blive fanget. At vores systemer fungerer, og at de vil blive stoppet. Som det skete i dette tilfælde," sagde Parlamentets formand, da hun åbnede sidste uges plenarsamling.

Det er afgørende, at EU tager truslen fra autokratiske tredjelande alvorligt og ikke lader dem infiltrere vores demokrati. Her må Parlamentet vise sig modstandsdygtigt. Og vi må lade korruptionssagen være en påmindelse om, at vores beskyttelse af demokratiet rækker langt ud over EU's grænser. 

En grønnere fremtid i en krisetid 

Men at have et demokrati kræver selvsagt også, at der er en klode at have det på. Europa og resten af verden står stadig over for den altoverskyggende, eksistentielle udfordring: Klimakrisen.

Derfor har den grønne omstilling igen i år været en af topprioriteterne for Europa-Parlamentet, der sammen med Rådet har landet nogle af de største klimaaftaler i EU's historie.

Her i årets sidste måneder er EU blandt andet nået til enighed om de første store aftaler i "Fit for 55"-pakken, som skal sikre, at EU-landene skal leve op til forpligtelserne om at reducere deres CO2-udledninger med mindst 55 procent i 2030 i overensstemmelse med Parisaftalen. 

Blandt andet har EU hævet reduktionsmålene for medlemslandene. Fra 2035 skal nye biler i EU være CO2-neutrale. Og så skal virksomheder leve op til strengere regler, så produkter med palmeolie, kaffe, gummi og papir ikke kan sælges i EU, hvis de har bidraget til afskovning.

Ukraine i krig, truet energiforsyning, cyberangreb og klimakrise – udfordringer er der nok af i EU i dag. Men de mange initiativer og aftaler, som Europa-Parlamentets medlemmer har landet i årets løb, vidner om, at udfordringer i så stor en skala kan og skal løses i fællesskab i det EU, vi har bygget på Europas demokratiske værdier.

Værdier, der kun kan forsvares, hvis vi alle står sammen om dem.