Kommentar af 
Jakob Zeuthen

Jakob Zeuthen: Danmark kan ikke bekæmpe tøjspild alene

KOMMENTAR: En dansk handlingsplan mod tøjspild er en prisværdig idé, men problemet skal løses internationalt, skriver Jakob Zeuthen. Han har tre forslag til, hvordan Danmark kan præge EU's tekstilstrategi.

En dansk handlingsplan mod tøjspild skal vise forståelse for, at det meste tøj designes og fremstilles til et globalt marked, skriver Jakob Zeuthen.
En dansk handlingsplan mod tøjspild skal vise forståelse for, at det meste tøj designes og fremstilles til et globalt marked, skriver Jakob Zeuthen.Foto: Geoff Caddick/AFP/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er prisværdigt, at en række aktører kræver en dansk handlingsplan mod tøjspild. Det er et kæmpe miljøproblem. Men den handling, vi sætter ind med, skal nå hele vejen rundt om problemet. Og det gør den kun, hvis vi ikke kun tænker nationalt, men også internationalt.

Det står efterhånden klart for enhver i kongeriget, at ressourcespild er både skadeligt og trist for vores smukke planets klima og miljø. Tøjspild ikke mindst, da tøjproduktion jo kræver et enormt ressourcetræk.

Det kan vi let blive enige om. Det er derfor også fint, at en række aktører med Forbrugerrådet i front ønsker at bidrage til at gøre noget ved problemet med tøjspild og opfordrer regeringen til at komme med en handlingsplan.

Jeg kunne godt være fristet til at sige, at man sparker en halvåben dør ind.

Fakta
Jakob Lamm Zeuthen (født 1961) er miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv og skriver hver fjerde uge en kommentar til Altinget.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Tøjspild er nemlig højt på dagsordenen i regeringens klimapartnerskab for handel, hvor nøgleinteressenter og eksperter tidligere på året afleverede 18 anbefalinger til, hvordan vi bekæmper tøjspild.

Klimapartnerskabets anbefalinger viser med al tydelighed, at en dansk handlingsplan, der nedbringer tøj- og tekstilforbruget, har erhvervets og branchens fulde opbakning, og der er et kraftigt ønske om, at den skal være ambitiøs.

Jeg kunne godt være fristet til at sige, at man sparker en halvåben dør ind.

Jakob Zeuthen

Der er med andre ord et godt fundament at bygge på allerede.

En postgang for tidligt
Det er her vigtigt at forstå, at en dansk handlingsplan dog ikke får succes, hvis ikke den viser en forståelse for, at det meste tøj designes og fremstilles til et globalt marked.

Og at hvis den skal have en chance for at opnå succes bliver den således nødt til spille sammen med EU's kommende tekstilstrategi.

Branchens muligheder for at bidrage til bæredygtig omstilling er nemlig betinget af, at den samtidig kan klare sig og konkurrere på især EU's indre marked.

Derfor er det en postgang for tidligt at lægge sig fuldstændig fast på, hvad en dansk handlingsplan skal indeholde, og hvordan den eventuelt skal implementeres. Der er vi simpelthen nødt til at afvente den samlede europæiske tekstilstrategi.

Betyder det så, at vi bare skal sidde og trille tommelfingre indtil da? Selvfølgelig ikke.

Det vil være kærkomment, at regeringen får nedsat det partnerskab for bæredygtige tekstiler og tøj, som er blevet foreslået i handlens klimapartnerskab. Det kan samle input og hjælpe med at præge EU's tekstilstrategi, så danske interesser styrkes i den. Her skal nogle vigtige danske interesser nævnes.

Uddannelse i bæredygtigt design
For det første er det vigtigt, at det tøj, der bliver produceret, er så bæredygtigt som muligt. Det stiller krav til, hvordan tøjet designes.

De danske og europæiske tøjproducenter er allerede i gang med udvikling af egne retningslinjer, der redesigner deres tekstiler i egne forsyningskæder.

EU-strategien skal understøtte disse bestræbelser med fælles retningslinjer og standarder, der tilskynder til en effektiv bæredygtig markedsudvikling. For mange forskellige retningslinjer vil hæmme og bidrage til en langsommere bæredygtig markedsudvikling.

Og bæredygtigt design skal være en væsentlig del af uddannelsen på skoler og universiteter i hele EU. På den måde kommer nye designere til at få den vigtige viden om bæredygtighed og evner til at tænke innovativt med videre.

Og så skal der være en balance i tingene, således at nye idéer og innovative metoder ikke bliver kvalt i alt for stramme standarder og retningslinjer.

Bæredygtig logistik, forretning og kemikalier
Vi er for lidt opmærksomme på den kritiske rolle, som logistik og forretningsprocesser spiller, når der skal sikres succes med udvikling og opskaleringen af nye teknologier og etablering af processer for nye forretningsstandarder.

Vi bør fra dansk side arbejde for, at EU's forskningsfinansieringsprogrammer også dækker de mest lovende pilotprocesser til markedsafprøvning i større skala – gerne i samarbejde med engros- og detailvirksomheder.

Vi skal heller ikke glemme, at udvikling af bæredygtige tekstilmaterialer kræver anvendelse af ​​kemikalier.

Derfor bør vi også have fokus på, at EU fremmer brugen af de sunde og miljøvenlige af slagsen. Det kan vi arbejde for ved fortsat at præge Reach-lovgivningen og via den kommende danske kemiindsats fra 2022 til 2025.

Reparation og øget levetid
Et stigende antal forbrugere kigger efter brugte tekstiler og muligheder for at reparere deres tøj i forsøget på at have et grønnere tøjforbrug.

EU ønsker at indføre en forbrugerrettighed til reparation. Detailhandlen kan med de rette rammevilkår og støtte udvikle nye cirkulære forretningsmodeller, der tilbyder reparationer og brugte tekstiler til forbrugerne.

Det er oplagt at indføre en støtteordning til både virksomheder og forbrugere for at stimulere længere levetid på tøj og samtidig skabe flere grønne jobs i butikker og serviceerhvervet. Det kunne være i form af et grønt håndværkerfradrag efter svensk forbillede til forbrugere, der ønsker at få repareret deres tøj i detailhandlen.

Dette er nogle af de væsentligste spor, som vi skal arbejde i, for at få en mere cirkulær og bæredygtig tøjproduktion og ditto forbrug. Det er ikke nyt pensum, men som sagt allerede kendte anbefalinger til at blive mere grøn, bæredygtig og cirkulær, når det gælder tøj.

Jeg håber, at regeringen og de aktører, som har viljen til at handle nu og muligheden for at bekæmpe tøjspildet husker disse spor. Vi kan ikke i Danmark stå alene, og vi skal huske at tænke hele vejen rundt om problemet.

-----

Jakob Lamm Zeuthen (født 1961) er miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv og skriver hver fjerde uge en kommentar til Altinget. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Lamm Zeuthen

Klima- og fødevarepolitisk chef, DRC, næstformand, Forum for Bæredygtige Indkøb
ph.d. i økologi og menneskeskabte klimaeffekter (Københavns Uni. 1998)

0:000:00