Debat

Danske Bank: Økonomien risikerer at blive alvorligt syg af kuren mod den høje inflation

Nøgleområder som beskæftigelsen og efterspørgslen har ikke taget alvorligt skade af krigen i Ukraine. Men i kulissen lurer en ny krise. Kuren mod den høje inflation risikerer nemlig at gøre mere skade end gavn, skriver Danske Banks cheføkonom, Las Olsen.

Meningen med opstramningen af pengepolitikken er selvfølgelig ikke at skabe en ny økonomisk krise, og det bedste bud er nok også, at det kommer til at gå nogenlunde glat. Problemet er bare, at det er meget svært at ramme præcist med et så stumpt instrument som renteændringer, skriver Las Olsen.
Meningen med opstramningen af pengepolitikken er selvfølgelig ikke at skabe en ny økonomisk krise, og det bedste bud er nok også, at det kommer til at gå nogenlunde glat. Problemet er bare, at det er meget svært at ramme præcist med et så stumpt instrument som renteændringer, skriver Las Olsen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Las Olsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Økonomiske opsving er noget, der kommer, når vi skal rejse os fra en krise, som har tvunget produktionen ned og arbejdsløsheden op.

På den måde kan man godt se det som noget positivt, at der absolut ikke er udsigt til opsving i de kommende år. Det går simpelt hen så godt, som det stort set kan, givet de økonomiske strukturer, vi nu engang har. Det ser det ud til at ville blive ved med at gøre i de kommende måneder, trods krig og sanktioner.

Temadebat

Sender krigen i Ukraine EU ud i ny økonomisk krise?

Efter flere årtier med lave inflationsrater er både Danmark, Europa og USA ramt af højere inflation.

Altinget spørger derfor i en temadebat:

Hvad kommer de stigende priser til at betyde for europæerne og europæisk økonomi? Hvilke konsekvenser kommer vi til at se ud over stigende inflation? Kan vi for eksempel forvente større arbejdsløshed og lavere vækst de kommende år? 

Kort sagt: Går vi en tid med økonomisk krise i møde? Og hvad skal vores svar være? 

 

Men ser vi længere frem er der betydelig risiko for en ny krise.

Lige her og nu er det klart, at de høje prisstigninger undergraver købekraften i ind- og udland, hvilket betyder mindre efterspørgsel. Selve usikkerheden fra krig og elendighed kan også få forbrugere til at holde igen med indkøb og virksomheder til at holde igen med investeringer. Sagen er bare den, at virksomhederne i forvejen har meget svært ved at levere til den efterspørgsel, der allerede er. Spørger man dem selv, er den reelle begrænsning mangel på arbejdskraft og materialer, ikke mangel på kunder.

De økonomiske udsigter er uændret

Selve det, at inflationen er høj, tyder på, at virksomhederne har ret. Desuden er der også ting, der løfter efterspørgslen for tiden. Finanspolitikken bliver lempet for at betale for mere forsvar, hjælp til udsatte grupper og flygtninge.

Det virker skræmmende, at forbrugertilliden er den laveste siden 1988. Det er som bekendt svært at diskutere med en meningsmåling og finde ud af, hvorfor danskerne for eksempel er meget enige om, at dansk økonomi havde det bedre for et år siden, hvor der var cirka 150.000 færre job.

Bedste bud på, hvad der udløser den næste krise, er ikke så meget inflationen i sig selv som de opstramninger, der er nødvendige for at bremse den

Las Olsen
Cheføkonom, Danske Bank

Men vi kan konstatere, at folk ikke faktisk har skåret ned på forbruget i kroner og øre i hverken marts eller april, trods det angivelige sortsyn. Jeg hæfter mig mere ved, at de tilsvarende målinger i virksomhederne fortsat viser høj optimisme.

Hvis krigen og sanktionerne eskalerer og der for eksempel bliver lukket for russisk gas til EU fra den ene dag til den anden, så må vi regne med en dybere økonomisk krise. Men som det ser ud nu, så er der ikke ændret så meget ved udsigten for Danmark siden før krigen. Den bød i forvejen på ret beskeden fremgang målt fra kvartal til kvartal, fordi der simpelt hen ikke er ledig kapacitet, der kan omsættes til høj vækst, lige meget hvor stor efterspørgslen er.

Kuren kan blive fatal

Der kommer selvfølgelig en ny krise på et tidspunkt, og vi vil ikke permanent have en arbejdsløshed, der er tæt på at være den laveste i 50 år.

Bedste bud på, hvad der udløser den krise, er ikke så meget inflationen i sig selv som de opstramninger, der er nødvendige for at bremse den. De store centralbanker i den vestlige verden er nu i gang med at stramme pengepolitikken, og markederne har taget forskud på det ved at sende de lange renter opad. Det er ikke kun i Danmark, at et fastforrentet lån er blevet markant dyrere i år.

Meningen med opstramningen af pengepolitikken er selvfølgelig ikke at skabe en ny økonomisk krise, og det bedste bud er nok også fortsat, at det kommer til at gå nogenlunde glat. Problemet er bare, at det er meget svært at ramme præcist med et så stumpt instrument, som renteændringer er. Det er det bestemt også denne gang, hvor inflationen på den ene side er højere end set i rigtig mange år, men hvor det på den anden side er usikkert, hvor meget af den, der skyldes midlertidige forhold.

Læs også

Det står også klart, at især den amerikanske centralbank er kommet for sent i gang med opstramningen, og det kan betyde, at en hvis grad af krise simpelt hen vil vise sig at være nødvendig for at få bugt med inflationen.

Når man lige nu lemper finanspolitikken i Danmark kommer der ikke så meget andet ud af det end en smule mere inflation – der er ikke rigtig noget at købe for de ekstra penge. Hvis vi hen ad vejen kommer ind i en ny krise, kan der blive mere brug for den ekstra efterspørgsel, selv om det nu langt fra er sikkert.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Las Olsen

Cheføkonom, Danske Bank
cand.polit. (Københavns Uni. 1998)

0:000:00