Danske bonderøvspolitikere gør nar af Europa-Parlamentet

Der er noget pinligt – ja, dybt pinligt – over at se, hvordan så mange danske politikere er så ligeglade med Europa-Parlamentet.

Siden valget i 2019 har fem af de 14 danske folkevalgte vendt ryggen til det sæde, som de blev valgt til. 36 procent! Tilsammen fik over en halv million personlige stemmer – eller hver femte af alle afgivne stemmer.

Efter folketingsvalget for nyligt var det særligt deprimerende at se, hvordan Venstre – engang landets førende europæiske parti, for pokker – have svært ved at fylde op med suppleanter for de MEP’ere, der stak af, fordi de hellere ville hjem på gården.

Margaret Thatcher, konservativ britisk premierminister fra 1979-1990, stemplede engang nedladende den europæiske folkevalgte forsamling som et ’Mickey Mouse Parlament.’ Det var ikke pænt sagt, men en del tyder på, at mange danske politikere er enige.

Europa-Parlamentet er så langt fra Mickey Mouse, man kan forestille sig – om end mange politikere leger Anders And.

David Trads

SF’s Karsten Hønge blev så ærgerlig over, at han i 2019 blev valgt til det embede, han stillede op til, at han øjeblikkeligt trak sig. Folkesocialisten havde godt nok sagt før valget, at "bliver jeg medlem af parlamentet, så går jeg ud af Folketinget". Njah, det var så bare noget, han sagde, for han mente det ikke. Det var for langt til Bruxelles og Strasbourg for fynboen. 19.688 vælgere fik en lang næse.

Socialdemokratiets Jeppe Kofod nåede heller ikke at genindtræde i Parlamentet efter valget i 2019, idet han blev kaldt hjem som udenrigsminister. Det er vel – objektivt set – ok. Dels er det en politisk forfremmelse. Dels var det åbenlyst ikke planlagt. Ikke desto mindre havde 188.757 danskere stemt på en kandidat, der trak sig.

Venstres stemmesluger Søren Gade (201.626 stemmer) tog vist aldrig det europæiske arbejde ind i hjertet. Frem til han vendte tilbage til dansk politik som folketingskandidat, var han også mere lokal end global i sine meldinger. Linea Søgaard-Lidell (24.145 stemmer) virker også lykkelig over nu at være kommet i Folketinget i stedet for. Farcen, der opstod, da Venstre skulle ‘fylde’ det ene af de ledige poster, var pinagtig.

Dansk Folkepartis Peter Kofod (119.408 stemmer) virkede aldrig som en, der havde lyst til at komme i Parlamentet, da han fik ’et tilbud’ af partiets daværende ledelse om at tage udenlands. Lige så hurtigt, han kunne, søgte han ’hjem igen’, og er nu i Folketinget. Hans suppleant, Anders Vistisen (DF), ville tydeligvis også helst være på Christiansborg.